Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Argentina 4. Del

ski

Argentina 4. Del

Richard, Jakob og Jeg havde en go´ tur opover. Al stress med tidsplaner, billeder og film var væk. Vi kom 15 min for sent til grænsen mellem Chile og Argentina, så vi måtte overnatte i bussen. Næste morgen kl. 9 kom vi over grænsen, herefter ventede en helt fantastisk tur. Der er den vilde natur i Argentina, fra høje bjergtoppe til store åbne arealer. Vi kørte indtil byen El Calafate og fandt et hostel. Næste dag gik turen op mod El Chalten, en lille bitte by nær bjerget Fitz Roy. Byen er grundlagt for ca. 100 år siden, af danskeren Andreas P. Madsen. Indtil for få år siden har der været krig omkring byen. Chile tabte og siden har en del Argentinere bosat sig her. På vejen op fik Jakob en ny ven… Vi blev venligt modtaget at en lokal bjergguide, Max. Efter et par timer i hans hus, tog vi ned til vores Hostel. Dette var fyldt, så vi måtte sove en nat i en lukket restaurant.

Næste dag havde vi planlagt en 2 dages skitour, men da vi, meget tidligt, vågnede op var det en storm over byen. I El Chalten har man i snit 1 dag med godt vejr om måneden. Så der var ikke andet for end at stene hele dagen. Dagen efter var det tidligt op og af sted til gletsjeren. Vi kørte 40 km væk fra byen, og så var det på nakken med skiene. 1,5 times hike gennem en smuk skov, og så så vi endelig sne igen. Så var det på med skindene og så af sted, men da vi fik sne under fødderne, begyndte sneen at ruche, og pga. lavinefaren blev vi enige om at vende om. En lidt flad fornemmelse at gå ned gennem skoven. Vi pakkede bilen og kørte mod Bariloche. 22 timer i bilen.

Jeg sagde farvel til min rejsekammerater og næste dag tog jeg bussen for at mødes med Torkel, Jens-martin og Hanson brøderne. De havde været i Bariloche nogle uger, hvor de havde hygget sig, kørt lidt ski, men jeg tror at der gik lidt meget Chikas og Cerveza i den. Nu havde de lejet en Yellow Kangoo og var kørt til San Martin, så her hookede jeg op med dem. Vi boede i en lille campingvogn i et par dage, og så var det af sted mod Vulkanen.

Denne vulkan stod med sine 2987 højde meter, som en rygende mastodont op over byen, Coviahue. På vejen derop kørte vi selvfølgelig tør for benzin midt på el grande pampas, da benzinmåleren var fjernet til fordel for en ”fjasfaktor”-måler (hvilken næsten har været på max. hele turen!!!). Sammen med Torkel, Jens-Martin og Hanson brøderne gik vi vulkantopturen. Den kom til at tage os ca. 6 timer inden vi kunne kigge direkte ned i vulkanens øje. Noget af det fedeste og hårdeste jeg nogensinde har oplevet, hvilket bare blev endnu vildere på skituren ned af vulkanen. Om aftenen spiste vi middag med de lokale gutter.

De næste par dage blev brugt ved de varme kilder. Her blev der kørt lidt powder, drukket Cerveza og masser af mudderbadning. Vi fik ikke kørt så meget, da der ikke var lift, der hvor powderen var. Så det hed sig 20 min. hike for 2 sving, ikke optimalt, men vi fik noget virkeligt godt sne. Efter 5 dage i Caviahue blev bilen pakket for rygtet sagde, at Las Lenas havde fået lidt sne. Det havde ellers ikke sneet siden jeg var der d. 9 juli…… Altså over en måned uden nedbør over argentinernes perle Las lenas!

Read more

windsurf

Stævnerapport

NWK, VWK og DBO sørgede for rammerne omkring dette års stævne i Kjul der vil blive husket for et fedt stævne med gode sideshoreforhold og vind til mellem 4,0 og 5,0 m

Læs mere
windsurf

Stævnerapport

Kolding Windsurfing Klub var i weekenden vært, for Ø- Grand Prix’et, som havde lovende vejrmeldinger op til stævnedagen

Læs mere