Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: DM2012: Bataleon og Mr. B rocked the house

Snowboard DM 2012

DM2012: Bataleon og Mr. B rocked the house

For mange deltagere ved snowboard DM 2012 i Vierli, var gårsdagens træthed efter en lang bustur I dag skiftet ud med tømmermænd efter et legendarisk Hawaii party arrangeret af Danish Freestyle Chicks gruppen, og vejret var ligeledes skiftet fra strålende solskin til tæt tåge og sne, så det var med tunge hoveder mange deltagere i dag mødte op i snowparken. Men den triste stemning holdt ikke længe for på dagens program stod der Bataleon session og så ved man at der altid er noget sjovt og uventet på vej.

DM arrangørerne havde i dagens anledning inviteret en gæstevært, som viste sig at være ingen ringere end Bataleon’s maskot Mr. B som dagen igennem uddelte high 5s og små gaver til alle deltagere, tilskuere og hvem der ellers var at finde i Vierli SWAG Terrengpark sådan en søndag eftermiddag.

Selve eventen gik kort fortalt ud på at deltagerne skulle kaste en stor terning og alt efter hvilket nummer denne landede på skulle deltager udføre et bestemt trick. Hvis man landede sit trick så Mr. B blev tilfreds fik man en sticker som gav adgang til næste runde.

Første runde blev kørt på en let flatboks og tricklisten bød på tricks som 50-50, boardslides og nosepresses. Efter en lille ½ time havde alle deltagere klaret deres trick og eventen rykkede videre til trappe set-up’et og anden runde. Her kunne deltagerne frit vælge mellem to bokse – enten down eller down-donkey dick – og tricklisten var blevet et tak sværere med forskellige rotation på og af boksen.

Tredje runde var finalerunden, hvor deltagerne skulle køre på rail’et over trapperne og tricklisten lød bl.a. på 50-50 360 af, 270 på, backside lipslide og lignende tricks. Hvor deltagerne i de tidligere runder godt kunne misse et trick og så gå tilbage og kaste terningen på ny for et ekstra forsøg, så var det i finalen do-or-die, så hvis man ikke landede sit trick så var man ude af konkurrencen. 7 deltagere klarede deres tricks og blev inviteret til endnu en finalerunde på rail’et – de syv finalister var: Simon Houlind, Rasmus Nielsen, Claus Berg, Jonas Zibrandtsen, Michael Damgaard, Sune Busch Josephsen og en lokal nordmand, Eirik.

I anden finalerunde klarede alle 7 finalister deres trick igen, og det var klart at der skulle mere til for at finde en vinder – vi gik derfor videre til det Mr. B kaldte for ’psyko-døds-runden’ og en ny trickliste bød nu på tricks som bl.a. 360 på rail’et, hardway 180 på til 180 af, switch bs 180 på, blunt 450 ud. Efter at have set listen valgte første mand, Jonas Zibrandsen at trække sig fra finalen og de 3 næste i rækken missede alle deres trick. Fjerde mand med terningen var Michael Damgard, som kastede en 2’er og dermed skulle lave blunt slide 450 ud, som han stompede helt clean. Næste mand var Rasmus Nielsen, som så tydeligt nervøs ud da han fik overrakt terningen. Hans slag blev en 4’er og dermed backside 180 på 180 ud. Rasmus landede sit trick, men den strenge dommer Mr. B dømte ham ud fordi han var landet i blunt slide og ikke en ren backside 180 på rail’et. Sidste mand var Bataleon’s egen teamrider, Simon Houlind, og han slog – ligesom Michael Damgaard – en 2’er og skulle dermed lave blunt 450 ud. Simon landede godt i sin bluntside, men switchede den op på rail’et og underroterede en smule ud af trick’et. Dermed kunne Michael Damgaard kåres som vinder af Bataleon’s Magic Dice session.

Tekst: Christoffer Hove – Foto: Maggie Olkuska – http://snbdm.riders.dk/velkommen/

Read more

Snowboard DM 2012

DM2012: Ankommet til Vierli

I går ankom omkring 50 danske snowboardere til Vierli Terrengpark i Norge, hvor der i den kommende uge skal afvikles DM i snowboard 2012. Deltagerne blev mødt med noget der dårligt kan beskrives so...

Læs mere
frostgun invitational 2012

Frostgun - Behind the Scenes

Europas største og mest prestigefyldte freestyleski-event blev afholdt med stor succes i uge 7, februar 2012. Det var tredje gang, at Frostgun Invitational løb af stablen, og igen i år fandt det he...

Læs mere