Bliv Freestyleski-træner!
Nu kan du blive officiel freestyleski-træner!!
Den Danske Skiskole fyrer op for et Freestyle Træner Kursus i uge 43. Det eneste det kræver af dig er at du har haft nogle uger i parken / pipen og bestået en BSI-1 ( 1. level af instruktøruddannelsen ). Med en bestået eksamen i bagagen kan du lovligt undervise i klubber og på camps! Og hvis du allerede nu arbejder som instruktør, er det et sublement til din uddannelse, der kan sikre dig mange sjove timer i parken den kommende vinter.
Kursusbeskrivelse:
Kurset er et Freestyle-træner-kursus, og som følge heraf ikke et egenfærdighedskursus.
Kurset er et supplement til andre instruktørkurser (BSI, PSI, ETR) og henvender sig således til instruktører der er interesserede i at dygtiggøre sig som undervisere i freestyleskiløb.
Kursisten vil efter endt kursus have redskaber til at forevise grundlæggende bevægelser og rotationer samt at kunne fejlrette letøvede freestyleskiløbere i både kickers, pipe og rails.
Der vil primært blive lagt vægt på at øve sikre og kontrollerede bevægelser. Eksamen er således også en test i forbilledlige bevægelser og tricks, og ikke nødvendigvis spektakulære tricks. Det er altså ikke nok at være en god freestyleskiløber. Det kræves at kursisten også er en forbilledlig freestyleskiløber.
Indhold:
Piste
– Switch
– Jibs
Kickers
– Afsæt og landing
– Grabs
– 180, 360, 540
– switch 180, switch 360
Rails
– Afsæt og landing
– Rotationer
Pipe
– Drop-inn
– Linie
– Afsæt og landing
– Rotationer
I løbet af kurset vil deltagerne blive videofilmet 2 gange.
Der vil desuden blive undervist i emner som:
Sikkerhed, Teori, Udstyr og Progressioner.
Deltagerprofil
Krav til niveau:
– Skal have deltaget på BSI1 kursus.
Krav til forberedelse:
– God fysisk form
– Det anbefales kraftigt at kursisterne har kørt park forud for kurset – igen understreges at kurset er et trænerkursus og dermed ikke et egenfærdighedskursus.
Dvs. at det forudsættes at kursisterne har et vist niveau i parken før det vil være muligt at uddanne sig til FST. Det vil fx typisk ikke være realistisk at sætte en forbilledlig 360’er efter kun 5 dages træning i parken. Det vil derimod være en fordel hvis kursisterne allerede har prøvet at sætte en 360’er.
Krav til udstyr – følgende er obligatorisk for deltagelse i kurset
– Twintipski
– Hjelm
– Rygskjold
– Ekstra forsikring
At forbedre sig i parken er ensbetydende med risikobetonet skiløb. DDS eller underviserne kan ikke pålægges ansvar for uheld. Det forventes at kursisterne på FST fuldt ud kan tage vare for sig selv.
Eksamen
Ud fra de gennemgåede tricks på kickers, rails og i pipen eksamineres der i udvalgte tricks i hver af de tre discipliner.
Desuden eksamineres i switch skiløb på piste.
Trænere
Nikolaj Vang og Henrik Thorsen
Deltagerantal
– Max. 9 pers
Varighed
– 5 dage
Tidspunkt
– Uge 43, 2007
Sted
– Hintertux, Østrig
Info
– Evt. spørgsmål ang. kurset henvendes til:
Henrik Thorsen
thorsen@powder11.dk
+45 29 91 23 03 (DK)
+33 6 32 99 89 26 (F)
Den Danske Skiskole tager forbehold for ændringer eller evt. aflysning af kurset ved utilstrækkelig tilmelding