Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Spansk road trip: Boí Taüll

Spansk road trip: Boí Taüll
Boí Taüll

Spansk road trip: Boí Taüll

Vores road trip i Pyrenæerne er efter 12 dage nået til sin vejs ende. Slutteligt har vi besøgt det højeste samt måske nok mest undervurderede skiområde i Spanien. Tredje stop: Boí Taüll.

Efter et besøg i Spaniens største skiområde Baqueira Beret, var turen kommet til et væsentlig mindre men mindst ligeså interessant område. Beliggende i Vall de Boí dalen var Spaniens højeste skiområde Boí Taüll blevet sidste stop på Morten Agersnap og undertegnets road trip i Pyrenæerne. Og efter et par dage med ustadigt vejr skulle det vise sig at vi ville få den bedst tænkelig afslutning, for hvad er det næstbedste efter kold vinterpudder? Høj sol, blød sne og gode tider!

Boí Taüll er et klassisk ”resort” område anlagt i 1988 med det ene formål at drive skiturisme. Charmen er dog velbevaret, og med blot én hovedbygning samt en håndfuld lifte er det spanske skiområde med det måske fedeste navn, symbolet på råt skiløb og intet andet. Der favnes dog stadig bredt, og der er således prioriteret i store begynderområder, en solid snow park samt fede freeride forhold som blandt andet benyttes til Freeride Junior World Touren.

AV_Boi Taull_9Morten dropper en klippe tæt på pisten i Boí Taüll…

Skiløbet starter i 2 kilometers højde og tager dig op i svimlende 2.751 meter over havet med udsigt til flere 3 kilometers toppe. Det højalpine terræn præsterer desuden grundet geografiske placering og højde, en snedybde de fleste områder i Alperne og Pyrenæerne næppe kan hamle op med. 190 centimeter snebase i bunden og 270 centimeter på toppen lød statistikken da vi lagde vejen forbi.

AV_Boi Taull_22På vej op mod skiområdet der præsterer en base på 190 cm – i bunden vel og mærket…

AV_Boi Taull_3Store flader og fantastisk udsigt i top…

Den høje beliggenhed gør at der i selve Boí Taüll ikke findes et eneste træ. Vi fik dog et fif om en rute helt fra toppen af Cota Màxima ned til resort-byen beliggende 5 kilometer fra bunden af skiområdet. Foran én ligger 1.100 højdemeters ren lykke af alt fra store flader til skovskiløb. Mulighederne er uendelige, hvilket går igen overalt i Boí Taüll hvis man bevæger sig bare lidt uden for pisterne. Slutteligt ender man ved hovedvejen i 1.600 meters højde hvor man skal huske at have koordineret et lift eller time det med skibussen.

AV_Boi Taull_6Morten slår et sving ned igennem skoven…

AV_Boi Taull_9_2Glad og tilfreds efter 1.100 højdemeters ren lykke…

Hvor Baqueira Beret er for de rige spanierne, er Boí Taüll for mellemklassen fortæller vores vært os, hvis ynglings beskæftigelse i øvrigt er at springe laviner med dynamit alene om morgenen. Finanskrisen har påvirket den spanske skiturisme, hvilket har medført færre mennesker på pisten i hverdagene, men samtidig liftkort til utrolige favorable priser. På nær første uge i december samt jul og nytår, er det kun lørdage og søndage som betegnes som højsæson her, og et 5 dages liftkort fra mandag til fredags kan fås for blot 118 Euro. Ligeledes er der lavet specielle ordninger for folk som kun vil benytte begynderområdet eller snow parken, med dagskort for 20 Euro uanset høj eller lavsæson.

AV_Boi Taull_18BTR Snow Park er komprimeret og med egen træklift…

AV_Boi Taull_19Boí Taüll bedømmer selv deres park som let- til middelniveau – her den største kicker…

Sidste dag på vores spanske road trip blev brugt i BTR Snow Parken i høj sol. Kombination af fire komprimeret linjer samt egen træklift i parken, gav os utallige laps inden vi måtte retur til bilen og vende snuden tilbage mod Barcelona. En biltur på 3,5 time hvor temperaturen i øvrigt rundende hele 28 graders varme! Der var derfor noget af en kontrast da vi som afslutning på vores road trip kunne se folk der bader ud fra Barcelonas strande alt imens at vi de forgangene 10 dage har stået ski få timer derfra.

AV_Boi Taull_25I går eftermiddags stod vi på ski – her til morgen sejler vi i 22 graders varme ud fra Barcelonas kyst…

En oplevelsesrig rejse er kommet til ende, og anbefalingen fra Riders.dk er soleklar. Skiløb i Pyrenæerne kan klart anbefales, for selvom Spanien for de flestes vedkommende er et klassisk rejsemål, adskiller skiløbet sig meget fra det man kender i Alperne og Skandinavien. Mest af alt på grund af terrænet, men også på grund af stemningen der her er en smule mere tilbagelænet. Man mærker i hvert fald tydelig forskel fra Alpernes strømlinet pengemaskiner. Dog på godt og ondt, så husk tålmodigheden når de spanske skipatrols lige bruger en ekstra time på at åbne liften og lavinesikre områder efter et snefald.

Her til sidst kan I se flere billeder fra vores sidste stop i Boí Taüll samt genlæse de to første besøg på vores spanske roadtrip.

Læs de andre artikler i serien:

Part I: La Molina og Masella

Part II: Baqueira Beret

Part III: Boí Taüll

AV_Boi Taull_1På vej til toppen og en lækker couloir…

AV_Boi Taull_11Og trods varieret sne var den stadig stadig en ren fornøjelse…

AV_Boi Taull_17Dalen har hele 9 kirker som går tilbage til 1.100 tallet…

AV_Boi Taull_26Et ubeskriveligt visuelt show viser det mange kirkemalerier igennem flere århundred…

AV_Boi Taull_23Obstacles for alle niveauer…

AV_Boi Taull_21Undertegnet på parkens længste rail…

AV_Boi Taull_24Lokal shredder på BTR parkens største kicker…

AV_Boi Taull_8Solen står skarpt på byen “Boí”… AV_Boi Taull_14Et herligt road trip er kommet til ende – tænk at man kan stå på ski blot få timer fra palmer og varme…

boitaull logo riders.dk

Read more

Freeride DM 2017 - er du klar?
Fieberbrunn

Freeride DM 2017 - er du klar?

Om en uge rejser vi tilbage til de sneklædte bjerge for at dække Peak Performance & Head Freeride DM 2017. Denne gang skal vi dog ikke mod det franske men mod de østrigske alper i Tirol, nærmer...

Læs mere
Anmeldelse - Let's Be Frank
Bruce Gold

Anmeldelse - Let's Be Frank

Mandag aften inviterede Nouvague på tre stærke surf film i Grand Teaterets store sal. Her blev publikum budt på longboarding, big wave surf og en omgang action, som man ellers kun møder i Quentin T...

Læs mere