Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Brandt kæmper med sygdom op til European Open

ski

Brandt kæmper med sygdom op til European Open

Hans Jacob Brandt er lige nu i Laax for at deltage i slopestylekonkurrencen ved Orage European Open. Han har taget sin far med som fotograf og moralsk tovholder, og sådan en har Hans Jacob desværre fået brug for. Den talentfulde freestyleskier er nemlig blevet alvorligt syg, og har simpelthen ikke kunnet stå på ski, siden han ankom sidste fredag. I går torsdag havde han det en anelse bedre og var derfor taget en tur i parken for at afprøve banen. Riders.dk fangede en hostende men positiv Hr. Brandt på mobilen, da han netop var kommet ned fra bjerget.


Hvad så Hans, hvorfor lyder du sådan?
Jeg er syg! Lægen siger, at jeg har fået noget der hedder bakteriel infektion. Det er ligesom kyssesyge bortset fra, at det kan behandles. Så jeg har kun været på hotelværelset indtil i dag.
Shit. Det var da ærgerligt. Er du helt færdig?
Tja. Har haft høj feber og ondt i hele kroppen, men i dag går det lidt bedre. Lægen siger jeg burde kunne køre i morgen med hjælp fra nogle piller, han giver mig. Jeg håber bare, at jeg skal starte så sent som muligt, jeg var nemlig helt ubrugelig i morges.
Ok. God bedring herfra. Hvad med Banen, var den ok?
Nja.. setuppet består af en ti meter lang boks, to quarters (en halfpipe-agtig obstacle), tre kickers i træk og en c-boks i bunden. Man kører efter en 100 points skala, og det kommer til at fungere sådan, at quartersne maximalt kan tælle som 10 bonus point. C-boksen fungerer på samme måde, og styrt på den trækker ikke ned. Banen var ikke helt færdig, og jeg regner med den bliver bedre og mere skarp i morgen, når de håndshaper den.

Lyder spændende. Fik du sat nogle gode løb på trods af din tilstand?
Jeg kørte cab 7, switch 5 og rodeo 7. Jeg håber at kunne sætte en linie med 270 på boksen pretzl 270 af. Jeg springer nok quartersne over og rammer kickerlinien med cab 7 til switch 9 og rodeo 9 på den sidste. Men nu må vi se. Kickersne er ikke overdrevet store, og alt i alt er banen til at have med at gøre, så hvis jeg har det bedre i morgen, burde jeg have en chance for at sætte mit løb.
Kørte du alene i dag?
Nej jeg mødte nogle nordmænd, Andreas Hatveit og Thomas Dølplads, som jeg kender fra Hemsedal og kørte med dem. De er helt syge i Norge for tiden, og Andreas og Thomas kørte med tre meter i mellem sig og smed cab 9, dub cork 10 til dub cork 12, BOOM!
Så alle prosne er der eller hvad?
Ja det er vildt nok. Da min far og jeg tog liften op første gang, så jeg ud af øjenkrogen en eller anden stompe noget helt vildt med det sygeste afterbang. Jeg sagde ”Fuck han stomper fuldstændig som Tom Wallisch!” Sekundet efter går det op for mig at det ER ham. Sådan er det hele tiden. Alle er her.
Uanset om du er syg eller ej, så må det blive en stor oplevelse for dig. Er der noget du glæder dig mest til?
Altså, syg eller ej, så er jeg super pumped og opsat på at køre, hvis min krop bare er i nogen lunde stand i morgen. Men jeg glæder mig super meget til at se den der sindssyge halfpipekonkurrence. De er jo så vanvittige, og giver den så meget gas.
Ok. Vi krydser fingre for dit helbred og så må du ha en god dag i morgen.
Tak. Jeg skal til riders-meeting nu her, og så skal jeg nok lige give lyd fra mig i morgen.
Vi snakkes!
NB. Riders.dk fik i morges en sms fra Hans Jacobs far, der fortalte, at sønikke var vågnet tidligt med høj feber og var meget syg. Han skulle have kørt klokken 10, men han har nu fået lov at stille op i dagens sidste heat i håbet om, at han senere på dagen har det bedre.

Den danske grøndlænder lukker og slukker altså Orage European Freeski Open kl 15.30, og vi krydser fingre for, at han får bugt med bakterierne indtil da og sætter et godt løb. Hans Jacob har lovet, at Riders.dks læsere er de første, der får nyheden om, hvordan det er gået. Så stay tuned for mere (forhåbentlig godt) nyt fra Laax.

Read more

windsurf

Cheftræneren kom forbi

Dansk Sejlunions engelske cheftræner, Pete Conway, var i weekenden forbi Skive for at overvære windsurfernes træningssamling.

Læs mere
snowboard

En tur på fabrikken 1.

Drengene og pigerne fra Snowrev.com har været en tur på Mervin fabrikken, for at se hvordan man laver snowboards i USA

Læs mere