Butterfly Effect Maui
Lørdag den 19. april afholdte Tatiane Howard som er en af Mauis bedste kvindelige windsurfere sin Butterfly Effect på Maui, efter hele vinteren at have rejst rundt til bl.a. Brasilien, New Zealand og Australien for at samle massere af piger til en dag med fokus på surf og hygge helt uden konkurrence.
På Maui samledes omkring 40 piger til downwinderen fra Hookipa til Kanaha. Dagen startede klokken 10 om formiddagen, hvor alle blev udstyret med hawaii-kranse og Lycra t-shirts, og derefter fælles opvarmning. Da alle var samlet og klar til afgang blev først kiterene sendt afsted med en meget sketchy start i den meget svingende vind på Hookipa. Herefter blev de windsurfere der ville tage ud fra Hookipa sendt på vandet, og til sidst SUP’erne. Efter afgangen kunne dem som ikke ville tage hele downwinderen møde alle på halvvejen, hvor der var pause og masser af kage og Red Bull.
Efter ankomst til Kanaha, som var endestationen var der begynder-kurser på stranden, og masser af Pizza, gaver og andet, indtil festen rykkede videre til Naish Pro Center, hvor vi hyggede indtil vi ikke kunne stå på vores ben af bar træthed, efter den lange downwinder.