Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Cap P - en murerarbejdsmand i Mammoth

snowboard

Cap P - en murerarbejdsmand i Mammoth

Efter godt 7 måneders fuldtidsjob som murerarbejdsmand, og en pæn sjat penge i lommen, var tiden endelig kommet til at tage på vintersæson i Mammoth Lakes i Californien. 1 december kl 16.00 landede jeg i Lax lufthavn, hvor min bedste ven Teit Andersen, hentede mig og kørte mig op til Mammoth Lakes – ca. 6 timers kørsel. efter den lange kørsel og et rimelig heftigt jetlag, var vi endelig i Mammoth, og ja temperaturen lå på de 12 graders varme, hvilket er ret usædvanlig om aftenen i en vinterby!
Efter en god søvn, var vi endelig på vej op ad bjerget i Teits 4 hjulstrækker. Det skal lige siges at alle i Californien kører i kæmpe biler.

Nå men til vores bange anelse, kunne vi ikke rigtig se sneen nogen steder, og da temperaturen lå på 15 grader, havde vi ikke de vilde forestillinger.
Sjovt nok var der sne på bjerget, men også kun lige.

Selvom temperaturen lå på 15 grader, så var sneen ikke våd. Meget mærkeligt, men fandt dog hurtigt ud af at det vi kørte på var – man- made-snow.
Kunstig sne har en hel anden konsistens og den holder meget længere.
Tilgengæld er den også meget hård, så du skal virkelig have nogle kanter, for at få en ordentlig dag.

Min ven Teit blev kun i Mammoth i 2 dage, før han måtte tilbage til sit arbejde i LA.
Det var sgu lidt underligt at jeg nu skulle være her fuldstændig alene i noget tid, men sjovt nok så går det sgu altid bedre end man tror. Og ja folkn der har været i the states, har vel selv erfaret at amerikanerne er meget åbne. Det kan godt være lidt for meget til tider, men er du her alene, er det sgu ret fedt. Det gør at du ikke føler dig hel alene. For ærlig talt, så snakker alle med alle. Sidder du i en bus snakker folk til en. Fuldstændig modsat Danmark. Tænk på hvis man begyndte at snakke med sidemanden i toget! Vedkommende vile jo tro man var psykotisk!

Nå men jeg har som sagt brugt de sidste 5 års vintermåneder på at rejse til snefyldige destinationer. Jeg er bidt af snowboarding og kan i en alder af 25 år prale med: ingen uddannelse, en slap venstre arm, og en masse oplevelser. Armen kunne jeg godt være foruden, men det andet ville jeg ikke undvære.

Grunden til at jeg i år har valgt Mammoth Lakes, er deres sindssyg svedige freestyleparker. Det er her din drømmepark findes. Du ved 5 gode hop i træk, efterfulgt af en super god halfpipe, og et ikketælleligt antal rails og bokse. Det er der jo også så mange andre steder, MEN – her bliver alle hoppene og railsne holdt ved lige en gang i timen. Så du er sikker på at det altid er smooth.

Har du som mig kørt park i en del år, så er du krævende. Du vil have en perfekt-shapet pipe, og store brede hop. Noget som amerikanerne virkelig gør noget ved. Er du en parkrotte som mig, så tør jeg godt at sige at, hvis du prøver et sted som Mammoth Lakes, så vil du hade alperne resten af livet. Sådan som parkerne ser ud i Mammoth Lakes er the bomb, som de siger her. Ja nogle steder i alperne, finder man okay parker, men ikke perfekte.
Ja det skal også lige siges at Mammoth Lakes bruger mange mange penge, for at holde det ved lige.

Nå men Mammoth Lakes har i år haft den værste snemasse i mange år. Der er pt. 1 meter sne base, hvilket lyder som okay, men da Mammoth Lakes i gennemsnit får ca. 12 meter sne om vinteren, så er 1 meter på nuværende tidspunkt (27/12), meget usædvanlig. Dette har også betydet at deres parker, slet ike lever op til deres ry endnu. Ihvertfald ifølge mig, men jeg er som sagt også den kræsne type.

Det kan måske undre nogle, hvorfor jeg skriver denne artikel, men sandheden er at jeg har alt for meget tid, og at jeg synes det er vigtigt at fortælle folk, at der findes skidestinationer i verdenen, som er så uhyggelig meget bedre end de populære destinationer i Europa.
Det er onsdag aften, og ja det er juleferie, så byen er fyldt. Jeg vil lave en gintonic og gå ud i natelivet, og have en hel forrygende aften.
Jeg ved den blir forrygende, for det blir sol imorgen, og pipen er nyshapet.

Jeg ser forhåbentlig nogle af jer i uge 7 til Frostgun invitational- dert blir gaaaas

aight – Cappercapper

Ps. tjek mammoth-videodagbog på: www.myspace.com/cappercapper

Read more

sheriders

Snowboard/ski - Jul i Bad Gastein

Tidligt d. 20. december ankom jeg til Bad Gastein i Østrig med mine forældre, storebror og hans kæreste. Med vores foretrukne ferieform som alibi flygtede vi fra julens stress i Danmark.

Læs mere
ski

Show and Prove - Riders.dk anmeldelse

Der findes et utal af freestyle film efterhånden, ja så mange at det er ganske besværligt at danne sig et overblik. Riders.dk hjælper dig på vej, så du finder den helt rigtige film!

Læs mere