Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: CCP nedtælling

kitesurf

CCP nedtælling

Nedtælling til lørdag d. 5. april

Så er vi igang med forberedelserne. I løbet af marts sætter vi banen op igen, så den er tip top inden det går løs. Det bliver også muligt at få et varmt bad i vores nye kombinerede omklædnings- og baderum. Vi glæder os rigtig meget til at se både gamle og nye venner til sæsonstart.

Rabat på årskort indtil 31. marts.
Sæsonen er to måneder længere i år, med mulighed for mere end 200 dage på vandet. Derfor er prisen på et årskort pr 1.4.2008 5.000. Men for dig, der allerede nu ved, at du vil bruge tid på verdens bedste sport, er der penge at spare. Prisen er 4.500 (som sidste år) i hele marts måned.
Indbetal dit årskort senest 31. marts på 5201 2080409, og skriv havn og addresse. Så ligger dit kort klar i shoppen, når vi åbner

Copenhagen Cable Club
Alle der benytter banen betaler et sæsonkontingent på 100 kr, og er dermed medlem af Danmarks største Wakeboard klub. Der ligger indmeldelsespapirer og vedtægter til klubben i shoppen.

Copenhagen Wake Park World Series 16 + 17 august
Vi er stolte af at have været med til at organisere den første professionelle World Cup i kabel. Copenhagen Cable Club og CCP er arrangører af næst sidste stop. Der konkurreres i 5 kategorier: Men Pro, women Pro, Wake Skate, Best Trick, obstacles only. Hele verdenseliten kommer til CCP i august. Lørdag d. 16 smider vi et super After Party med live band. Så glæd jer, og sæt allerede kryds i kalenderen nu!

Girls Night m.m.
Vi satser på en bred vifte af cliniques, kurser og arrangementer. Helt sikkert er det, at vi fra maj kører Girls Night hver 14 dag. Vi satser også på særlige introduktionskurser til både børn og voksne, junior camp og elitetræning. Hold øje med kalenderen!

Nyheder i Pro Shop
Vores shop bliver i år udvidet med et hardwarerum med alt hvad du kan drømme om. De nye boards og bindinger fra Gator, Newschitzel, Ronix og Liquid Force. Wakeskates fra Gator og som noget helt nyt kommer vi i år til at sælge kites fra Royal kiteboarding og Liquid Force. Og sidst men ikke mindst har vi også fået et nyt vest mærke i shoppen, Helium. Check deres produkter ud her:
http://www.heliumwake.com/

Lørdag d. 5. april slår vi portene op kl 10.

Read more

sheriders

Fond støtter Sine Lysdahl

Ved hjælp af viljestyrke og hård træning vil kun 19-årige Sine Lysdahl få overrakt en donation på 35.000 kr. fra Onside Sport Fonden!

Læs mere
ski

European Freeski Open - Part 1

Den første update fra Laax er dropper ind. Tjek parken ud, og hør hvad Rasmus mener om det hele!

Læs mere