Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Checkup med Jens Munk

windsurf

Checkup med Jens Munk

De fleste wave/freestyle sejlere kender Jens Munk. Ørhage i Klitmøller er i bogstavelig forstand hans legeplads, for familien bor kun et stenkast fra stranden og NASA’s klubhus.

Jens Munk’s far hedder Tage Pedersen, og dette portræt kunne lige så godt omhandle ham, for han er efterhånden en levende legende indenfor windsurfsporten. det er nemlig Tage, der får tingene til at fungere under NASA stævnerne og i klubben. Og det er Jens Munk’s mor Birthe, der står for madlavning og kage, når surferne samles på Ørhage til konkurrencer. Windsurfingsporten er et familieforetagende for Munk/Pedersen.
Windsurfing er altså ikke uden grund blevet en stor del af Jens’ liv, og fra at have været en ung og lovende junior, der bare havde lyst til at lege i havet, er han nu en af de etablerede wave/freestyle talenter, som juniorerne ser op til og kan forvente et kvalificeret råd fra, når de skal på havet de første gange.

Hvor har du trænet i vinter?
Jens:
Jeg sparede en del penge sammen i årets løb ved at være postbud, og det gjorde det muligt for mig at rejse til Sydafrika og blive der hele vinteren. Sammen med flere andre danskere har jeg sejlet rigtig meget i de fantastisk forhold, der er dernede, og jeg har også oplevet et land og en kultur, som på mange måder er helt speciel oplevelse. Jeg synes, at træningen har givet et godt afkast, og jeg glæder mig til at komme hjem og prøve det hele af i Vesterhavet.

Hvad har du af planer for 2009?
Jens:
Jeg går efter top 3 i freestyle og top 5 i wave i DBO’s wave/freestyle stævner. Der er mange dygtige wave/freestylere i Danmark, – i praksis er der hver gang 5-6 sejlere som kan vinde stævnet. Forholdene på dagen er ofte afgørende for, hvem af de bedste der vinder.
Jeg regner også med at deltage en smule i den europæiske freestyletour og forhåbentlig også få mulighed for at snuse lidt til PWA’s stævner i løbet af de næste par år.
Udover stævnerne skal jeg bare have det sjovt med sporten ligesom jeg altid har haft. Hver gang jeg går på vandet, er det i virkeligheden en leg. Jeg bliver aldrig træt af det, og træningen føles aldrig som rutinemæssig træning men som en god og sjov oplevelse hver gang.

Du har lovet dine sponsorer at arbejde med juniorerne i år?
Jens:
Ja, det er korrekt. Alle i JP/NeilPryde teamet har til opgave at hjælpe juniorerne så godt vi kan. Jeg har nu altid hjulpet juniorerne, når de er heroppe i Klitmøller, og ikke fordi det er en del af teamarbejdet, men fordi det er sjovt at hjælpe nye ind i sporten og opleve, hvor ufatteligt hurtigt de lærer at begå sig i havet. Til oktober har vi den helt store opgave, nemlig at gøre Young Gun Classic til den bedst mulige oplevelse for alle. Kauli Seadi kommer også. Det glæder jeg mig rigtig meget til at tage del i.
Hvilke nye manøvrer går du efter i 2009 og hvad har du ellers lært i SA?
Jens:
På freestyle fronten har jeg arbejdet en hel del med ting som switch stance moves, cana bravas og shakaer. På det sidste har jeg også fået taget hul på en del andre manøvrer, som skal trænes igennem i løbet af den kommende sæson. I wave har jeg at arbejdet en del med mine spring, men vores sæson hernede i Sydafrika har desværre ikke budt på helt så mange dage med gode springforhold, men jeg har da alligevel formået at rykke mig et godt stykke. Har til gengæld haft mulighed for at arbejde rigtig meget med min waveriding i mange forskellige forhold. Har hele tiden prøvet at presse mig selv til at gå så radikalt som overhovedet muligt, og jeg kan nu mærke at det begynder at give gevinst.
Hvad med uddannelse og arbejde i 2009?
Jens:
Min plan har egentlig hele tiden været at flytte tilbage til Klitmøller og finde noget arbejde deroppe igen. Evt. som postbud, som jeg har gjort det sidste år, da jeg her har mulighed for at få nogle helt suveræne arbejdstider, når vi snakker om at kombinere det med en surfsæson. Desværre har jeg hørt, at alt står lidt stille derhjemme for tiden, så i første omgang er planen bare at finde en indtægtskilde, så jeg forhåbentligt kan spare sammen til næste træningstur. Jeg ville utroligt gerne en tur til Pozo til sommer, så mon ikke jeg ender med at tilbringe en lille måneds tid der?

Navn: Jens Munk
Hjemby: Klitmøller
Alder: 21 år
Sponsorer: JP/NeilPryde

Read more

snowboard

Sörman vandt TTR Riverjump i Livigno

Der var lagt i ovnen til en spændende konkurrence i Livigno, da TTR-touren i weekenden ramte det populære skisportssted. Læs her, hvordan det gik ned og nyd videoen fra eventet.

Læs mere
windsurf

Neilpryde Ø-GP Kalender klar

NeilPryde Ø-Grandprix er klar med 7 nye distanceræs i nogle af landets smukkeste farvande.

Læs mere