Checkup med Jonas Knudsen Aka Mr ”Man Down”
Der går rygter om at du er slået ude af gamet for en tid?
Ja, det er desværre rigtigt. Mine spareribs er ikke hvad de har været!
Hvad skete der?
Det var tirsdag, høj solskin, vind til en godt poweret 4,8 og jeg havde lige fået min sprit nye JP Freestyle 89. Der var linet op til en konge dag i Kjul! Den første lille time spiller det hele max, og med højt humør og fuldt skrald sætter jeg af til en Air Flaka. Jeg tænker "uh den bliver wicked den her", og et split sekund efter tænker jeg ”den kommer til at gøre ondt den HER"! Boardet går ned på snuden og jeg bliver bogstaveligt talt kløvet ind over min bom! Mathias Sanddahl ser mit styrt og sejler over til mig, Jeg kan ikke få luft og ligger mig ind over boardet. Jeg sunder mig kort og vi sejler ind til stranden. Det er først da jeg spænder min trapetz af, jeg virkelig kan mærke at der er noget helt galt. Vi bliver enige om at stoppe mens legen er god, og Mathias pakker sammen.
Jeg beslutter mig for at klæde om, men pludselig flimrer for det mine øjne og det hele bliver sort. Jeg sætter mig ned med hovedet mellem benene, og kommer til mig selv efter et stykke tid. Vi bliver enige om at jeg skal på skadestuen og Mathias får hurtigt smidt det sidste gear i bilen og off we go! Man kan vist roligt sige at Mathias var dagens mand, havde han ikke været der havde jeg råbt "MEDIC" og ringet 112. Jeg kommer ind på skadestuen i bedste Baywatch stil, stadig i våddragt og bliver undersøgt at doktormanden, som fortæller mig at det kun er slaget, men jeg skal lige i røntgen for sikkerheds skyld. Meldingen er at jeg har fået et kraftigt slag, og at jeg skal hjem og slappe af med 2 Pinex. Heldigt tænker jeg! Dagen efter ringer telefonen fra sygehuset.
”Du har brækket 3 ribben og din venstre lunge er punkteret og klappet sammen, så det vil være fint hvis du kommer ind til observation. Samme dag bliver jeg indlagt til operation og udskrevet fredag.
Hvornår regner du med at være på toppen igen?
Der er gået godt halvanden måned siden mit styrt, og doktormanden siger 2 måneder, før det hele skulle være på sin plads. Efter den første måned, har jeg måtte lave det jeg nu selv mente jeg kunne holde til. Jeg har bla. Brugt lidt tid i svømmehalen som havskildpadde og lavet nogle øvelser. Umiddelbart er jeg overrasket over hvor meget jeg kan, men jeg tør ikke satse på det kommende Freestyle/Wave stævne.
Så får du spillet skak til den store guldmedalje?
Ja tak! Jeg har i hvert fald haft rigeligt tid til at mentaltræne. Jeg har nok aldrig gloet så meget surf film! Jeg kan varmt anbefale den Nye Winner to Wavesailor DVD. Har set den i timevis og det er virkelig godt materiale! Jeg kan ikke vente med at komme på vandet og træne nye manøvre, især ikke når det nye 2010 legetøj er i hus! Det er ganske enkelt tortur, når det blæser!
Hvad er dine planer og forventninger for resten af sæsonen?
Jeg satser mine børnepenge på at være fit to fight når vi rammer efterårsferien. DM bliver utvivlsomt årets fedeste stævne, med Young Gun Classic og besøg fra den famøse Kauli Seadi, ja tak! Den sidste tid er jeg gået glip af flere sejldage end hvad juni og juli leverede til sammen. I foråret var jeg ramt af kyssesyge, så det har været lidt af en halv sæson for mit vedkommende. Til gengæld tror jeg på et godt efterår og en forholdsvis mild vinter, forhåbentligt uden skader! J Som det ser ud nu bliver der ingen rejse til vinter. Jeg skal starte mit studie som fysioterapeut til februar, og det kræver lidt monetos at flytte fra muttie’s kødgryder!
Riders siger tak for snakken, og ønsker Mr. Man down god bedring!