Christoffer Hartkopp ude af Pantin Classic 3-star event
Danske surfer, Christoffer Hartkopp, er netop vendt hjem efter hans første internationale fremstød I den officielle surftour.
Dette skete ved Pantin Classic Galicia Pro, der blev afholdt I solskin på den spanske kyst I tre til fire fods forhold. Desværre måtte den danske viking se sin udgang i anden runde, da han surfede mod svenske Freddie Meadows, australske Jerome Forrest og portugisiske Justin Mujica.
Riders.dk har fået sig en snak med den unge herre:
Du røg ud i anden runde, hvad skete der, siden du måtte se en ende på dit fremstød ved Pantin Classic?
Desværre ja, bølgerne blev mindre i løbet af dag et, og Freddie og jeg havde dages sidste heat om 1000 euro og 600 WQS point, så folk var on it! Jeg havde den tidligere WCT surfer, Justin Mujica, med i mit heat! Jeg lå faktisk nummer et i heatet i 10 minutters tid, men desværre fik jeg ikke de sidste bølger, jeg havde brug for, til at komme til tredje runde. Det må blive næste år.
Er der noget ved dette års Pantin Classic, som du kan tage med dig til fremtidige konkurrencer?
Ja heldigvis fik jeg 500 WQS point mere til næste års events og 200 euros, men alt i alt lærer man noget hver gang, heat for heat. Især på WQS European tour, der er så mange full-on-pros, så man kan altid lære noget af dem og egne heats.
Hvordan var det at surfe mod din skandinaviske ven Freddie Meadows?
Jeg har kendt Freddie i mange år nu, og har set op til ham på mange punkter, så det var et ret specielt heat vi havde, med to fra Skandinavien. Han er et par år ældre end mig. Tror vidst han er 27 år, og han har surfet WQS events i mange år nu, så derfor har han meget mere erfaring end jeg har. Vi havde et par hardcore paddlebattles derude, men sådan er det i hårde heats. Især når det handler om penge og points.
Hvad er det næste skridt for dig i forhold til WQS? Vil vi kunne se dig ved kommende events på trods det er uden for EU?
Med de points jeg har fået, kan jeg godt surfe andre events også. Bl.a. i Californien, Frankrig og Sydamerika. Jeg har points til mens 3- og 4-star-pro-events.Desværre er det dog meget dyrt at være med i disse events med hensyn til entry fees osv. Så jeg håber mine sponsorer kan hjælpe endnu mere til fremover…
Årets vinder ved den 26. udgave af Pantin Classic blev den fransk polynesiske Steven Pierson, der udkonkurrerede Billy Stairman (NZL), Carlos Munoz (CRI) og Jose Ferreira (PRT) i finalen.
PANTIN CLASSIC GALICIA PRO MEN’S FINAL RESULTATER:
1- Steven Pierson (PYF) 16.83
2- Billy Stairmand (NZL) 15.70
3- Carlos Munoz (CRI) 14.37
4- Jose Ferreira (PRT) 13.77