Copenhagen Cable Club inviterer til DM i wakeboard 2012
Den 3-4 august vil der blive afholdt danmarksmesterskab i wakeboard i København.
Både landets bedste wakeboardere og wakeskiere vil konkurrere om pladsen øverst på skamlen.
Selve arrangementet vil blive afholdt i kabelparken på Amager, hvad arrangørerne beskriver som »Københavns ubestridte surferoase«.
Wakeboarding er en særdeles actionpræget sport. Underholdningen skulle derfor blive i top, når den danske elite skal vise, hvad de har lært siden sidst. Imens ridersne prøver kræfter med kabel set-up’et, er der planlagt gril og hygge på landjorden. Kommentatorer vil holde publikum opdateret.
Efter konkurrencen er der planlagt afterparty, hvor både ridersne og de fremmødte publikum kan feste sammen.
For at kunne stille op skal man være medlem af en klub under Dansk Vandski & Wakeboard. Tilmeldingen kan ske på følgende side: http://vandski.dk/content/tilmelding-til-kabel-wakeboard-dm-2012