Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Danish Freestyle Chicks i Vierli

Cph Open

Danish Freestyle Chicks i Vierli

Det var utrolig fedt at være så mange piger samlet i Norske Vierli. Vi hyggede os super meget, og der var en utrolig fed stemning. Vi pressede hinanden til at prøve nye tricks og hoppe på større hop, og det kom der kun gode ting ud af.

5 ski piger stillede op til CPH open, hvor alle roterede på det store hop og 5 snowboard piger som smed fede grabs og 1’ere.

Det var utrolig fedt at se hvor motiveret pigerne var, og hvor dedikerede de er til ski miljøet.

Følgende piger udtaler sig om turen:

Natalie: ”At stille op i min første big air konkurrence var et ønske der gik i opfyldelse! Det var fedt at mærke, hvordan vi piger pressede hinanden til at “go big”, foruden de andre piger havde jeg aldrig prøvet på rotation. Fed stemning, seje piger og en stor kicker.”

Laila: ”15 piger under samme (virkelig overdrevet dope hotel) tag – var absolut det bedste jeg har oplevet. Alle piger svingede godt og støttede hinanden, CPH open har sat nye grænser som alle andre arrangører burde forsøge at opnå. Virkelig nice at se så mange dedikerede piger. glæder mig allerede til næste års Cph Open og ses til DM2012 – piger, vi er for SEJE!”

Sara: ”Som pige synes jeg, at Vierlis park er rigtig god. En god nybegynder kicker, hvor man kunne vænne sig til at få luft under skiene og lære den basale teknik, og en større når man ville tage skridtet videre. Der var rig mulighed for at udvikle sig på bokse med en downboks og to flatbokse, der alle var rigtig gode til at lære teknikken og øve forskellige tricks på. Jeg savnede dog et par lave og knap-så-skræmmende rails, så man også kunne gå videre med det. Men alt i alt en chill park for både øvede og dem der starter helt fra bunden.”

Trine: “Det at der pludselig var 5 ski piger med til en dansk konkurrence var noget helt nyt, og stort, og aldrig sket før. Det var en fed oplevelse og man var motiveret hele vejen igennem konkurrencen. Det var fedt at presse hinanden, og humøret og stemningen var helt i top. Piger i for seje, flere af jer til konkurrence, tak!”

Emilie: ”Jeg synes det var sjovt at stille op til CPH Open. Det var min første konkurrence og det var fedt. Især fordi vi var 5 piger på board. Det var en kanon oplevelse, fordi jeg fandt ud af hvordan det er at stille op til en konkurrence . Og så var det mega hyggeligt med alle de piger.”

Alle piger var utrolig positive over konkurrencen og over hele eventet. Vi glæder os allerede til åbningen af Jib arena på lørdag, hvor vi håber at lige så mange piger, vil deltage, hvis ikke flere.

Vi ses på lørdag. Kom glad, – det er for alle…

Tekst//Maya Casier – Foto//Riders.dk

http://vimeo.com/33168276

Read more

All I Can

All.I.CAN starter ny skifilms epoke

Foto fra IF3, hvor All I Can vandt to priser Danish Adventure Film Festival åbnede I fredags årets filmfestival med et ”must see” for alle med eventyrlyst I maven, og sætter samtidig miljøprobl...

Læs mere
hawaii

The Pipeline Masters

I nat(dansk tid) starter årets sidste og mest prestigefyldte surfkonkurrence – The Pipeline Masters. På øgruppen Hawaii, hvor surfingen opstod, afslutter ASP touren denne sæson. Kelly Slater er a...

Læs mere