Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Dansk deltagelse på TTR-Touren!

snowboard

Dansk deltagelse på TTR-Touren!

Foto: Christoffer Hove og Ueli Christoffel (Burton AM Tour)

Den to stjernede TTR snowboardkonkurrence Burton Am Tour er Europas største amatørkonkurrence for snowboardere under 20 år.

Tour’en består af 19 konkurrencer fordelt over 15 europæiske lande, hvor én boarder fra hvert tour-stop, kan vinde billetten til at deltage ved Burton European Open (the Ticket To Ride).

Den 12. januar var tour’en nået til snowdome bispingen i Tyskland og 2 danske boardere, Niels Dawartz og Mikkel Bank repræsenterede de danske farver ved konkurrencen.

SE FILM PÅ RIDERSWEBTV !

Da vi ankom til Snowdome lørdag morgen og fik det første kig på parken blev vi glædeligt overrasket! Arrangørerne havde udvidet parkens normale område og havde brugt halvdelen af hallen til at bygge et super vildt setup, som bestod af:
Først valgmulighed mellem kink-box, kink-rail eller downrail – derefter valget med mellem en battleship-box og en lille jib-kicker – herefter valget mellem to større kickere og banen sluttede med enten en C-box eller en 8 meter straight-box sat lodret op i luften som en wallride.

Det 80 mands store startfelt havde deltagere fra Tyskland, Polen, England, Holland og Danmark. Der blev konkurreret i en pigeklasse, kidsklasse (op til 14 år) og en juniorklasse (15-19 år). Begge danske drenge skulle køre med i den hårde juniorklasse.



15-årige Flow-rider Mikkel Bank var første dansker i ilden. Mikkel havde i kvalifikationen lidt problemer med at få sine frontside 3’ere til at sidde ordentligt, men fik sat nogle sikre gennemløb med blandt andet 50-50 to frontsideboardslide på kink-box, store fronside 1’ere på kickeren og rock’n roll på wallriden.

Niels Dawartz på 17 år gik derimod all-in i kvalifikationen og satte blandt andet rail-kombinationer som tailslide-to-frontsideboardslide, og helt cleane frontside-boardslide på down-rail’et, han stomped sine frontside 3’er indy på den største kicker og fik sat 270 til frontsideboardslide på C-boxen.

Konkurrencen var hård og specielt de hollanske og engelske deltagere imponerede meget med vilde rail-combo’s og forsøg på både 5’ere og 7’ere på kickerne, men mange havde svært ved at sætte hele deres gennemløb clean. Vi var meget spændte da de 10 finale pladser fra hver gruppe blev råbt op. Det viste sig at have været et fornuftigt valg at drengene havde lavet sikre gennemløb og vist variation ved både at køre rails/box og kickere, for både Mikkel og Niels gik videre til finalen, Mikkel som nr. 10 og Niels på en overraskende og meget flot 3. plads.

Efter en pause hvor parken blev shaped og drengene fik lidt frokost at styrke sig på, var det tid til finalerne. Der blev kørt i omvendt rækkefølge så de bedst placerede startede til sidst.

Mikkel startede derfor først og vidste, at han kun kunne avancere fra sin tiendeplads og kunne derfor prøve at sætte sine sværeste tricks – hvilket han gjorde og det lykkedes ham at avancere til 9. pladsen.

Med kun 3 løbere tilbage på toppen var det Niels’ tur. Niels vidste, at han bare skulle sætte det samme gennemløb som i kvalifikationen for at holde sin plads. Om det var nerverne der spillede et pus eller bare sort uheld, det ved jeg ikke, men for første gang hele dagen kunne Niels ikke sætte sine 3’ere og faldt tilbage til 8. pladsen.

The Ticket To Ride gik til dagens højeste score, som blev den kun 13-årige Gino Rupp fra Zoetermeer i Holland, som næste år kan køre med i Burton European Open.

Da konkurrencen var forbi fik vi lov til at blive og køre i parken til kl. 23, hvorefter vi kørte ud for at finde et hotel, så vi kunne få en ekstra dag i den super fede park.

Man kunne se, at drengene stadigvæk var motiverede efter konkurrencen og begge to fik i løbet lørdag aften og om søndagen, lært flere nye tricks.

På vej hjem søndag aften, var det to meget trætte, men også meget glade drenge, jeg havde med i bilen. De var begge enige om, at turen havde været sjov og lærerig og snakker allerede om hvornår de næste gang skal på board igen.

SE FILM PÅ RIDERSWEBTV !

Read more

windsurf

Albeau ''running elephant''

Det er kun uger siden at Antoine Albeau satte nye fransk fart record, i den franske kanal. Nu har han gjort det igen!

Læs mere
business

Luksusonline

Endnu et website har set dagens lys, Luksusonline.dk er resultatet af det kendte danske magasin Luksus i en online udgave!

Læs mere