Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Dansk Sejlunion søger Breddekonsulent

business

Dansk Sejlunion søger Breddekonsulent

Dansk Sejlunion søger i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund en fuldtids breddekonsulent, hvis hovedopgave er i samarbejde med de øvrige breddekonsulenter at vejlede og rådgive sejlklubber om ungdoms og breddearbejde.

Breddekonsulenternes fokusområde er for øjeblikket junior- og ungdomssejlere, samt udvikling af klubbernes organisation.

Vi forventer:
At du har erfaringer fra træning af unge i sejlsport og/eller organisatorisk arbejde i en sejlklub.
At du er udadvendt og i stand til at sætte sig ind i de problemstillinger som klubberne og de frivillige oplever.
At du er i stand til at arbejde struktureret og selvstændigt, samt at være god til at dokumentere sit arbejde.
At du har erfaring med projekt- og procesledelse
At du kan indgå konstruktivt i udarbejdelse og vedligeholdelse af Dansk Sejlunions strategier i ”Sejlsport til Tiden”
At du lægger vægt på et loyalt samarbejde med de øvrige breddekonsulenter og andre ansatte i Dansk Sejlunion.
At du er fleksibel, da arbejdet med de frivillige ofte foregår aften eller weekend.


Vi tilbyder en arbejdsplads:

Hvor du får mulighed for at være med til at præge udviklingen af sejlsporten.
Hvor du får ansvar for egne opgaver og klubber i et geografisk område.
Hvor du arbejder med engagerede frivillige.
Hvor du deltager i den strategiske proces og på den måde er med til at præge dit eget arbejde.
Som udgangspunkt foregår arbejdet ud fra din bopæl og vi forventer, at du har bil. Dansk Sejlunion refunderer nødvendige udgifter i forbindelse med arbejdet og kørsel efter statens takster.

Hvis du er interesseret i at høre mere om jobbet, kan du kontakte Steen Wintlev, steen.wintlev@sejlsport.dk eller Christian Steffensen, christian.steffensen@sejlsport.dk

Dansk Sejlunion stiler mod, at breddekonsulenten tiltræder 1. december 2007.

Ansøgning sendes til Dansk Sejlunion, Idrættens Hus, 2605 Brøndby, mærke: Breddekonsulent eller til steen.wintlev@sejlsport.dk

Ansøgningsfristen er den 13. oktober 2007.

Read more

surf

Quiksilver Waveriders DM i surfing 2007

Surfvejret driller igen i år DM og det skydes nu til reserve weekenden 14-16. september. Tilmelding SENEST mandag den 10. september

Læs mere
surf

Surf's Up

Vi er nu kommet endnu tættere på release af hvad der formentlig bliver efterårets blockbuster - Læs et kniv skarpt interview med Claus Elming

Læs mere