Dansk skiturist kvæstet
En dansk skier blev i går hård kvæstet ved en ski ulykke i Bad Gastein, Østrig.
Danskeren var med i en gruppe danskere i alderen 20 til 24 år kørt ud i et område i Bad Gastein, der endte blindt i et islagt vandfald.
De forsøgte at undvige forhindringen og kom herefter ud i et uvejsomt og klippefuldt område. Her besluttede de at tage skiene af og fortsætte til fods.
Tilkaldte hjælp med mobiltelefon
Men en 20-årig dansker rutsjede ned fra et iset område og styrtede mellem 30 og 40 meter ned af en bjergvæg. Han blev alvorligt kvæstet, oplyser det østrigske nyhedsbureau, APA.
De øvrige danskere fik alarmeret redningsmandskab via mobiltelefon.
Yderligere fire danske skiløbere slap uskadt og blev transporteret ud af området af redningsmandskabet. En dansk skiløber nåede selv sikkert ud af området.
Kilde: ekstrabladet.dk