Dansker "Rookie of the year" 2010
Danske Xenia Kessler er netop blevet kåret til “Rookie of the year” i 2010 af PWAs dommerpanel, en titel som nogle af de største stjerner tidligere har vundet. Inden for de sidste år kan bl.a. nævnes Phillip Köster, Alice Arutkin, Sarah Quita Offringa!
Men, hvad siger den danske stjerne selv til den flotte titel?
Xenia, først og fremmest stort tillykke med den flotte titel! Hvad er din reaktion på det, og hvad betyder det for dig?
”Jeg blev rigtig glad, da jeg fik det at vide! Jeg er meget taknemmelig for det. For mig er det en stor ting. Jeg føler, det er en anerkendelse fra PWA og internationalt, og det betyder rigtig meget for mig. Det er en titel, jeg virkelig har ønsket og håbet på at kunne gøre mig fortjent til en dag. Så da diplomet og mailen pludselig lå i min inbox, blev jeg vildt glad! Jeg er også rigtig glad for alle de lykønskninger jeg har fået i forbindelse med titlen, tusind tak for det! :)”