Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Dansker til start ved Røldal Freeride Challenge

Dansker til start ved Røldal Freeride Challenge

Dansker til start ved Røldal Freeride Challenge

Kun tre uger efter at have vundet Freeride DM 2015, er Danmarksmesteren Malene Østerbye Madsen til start ved Røldal Freeride Challenge, der betegnes som den mest prestigefyldte freeridekonkurrence nord for Alperne.

Vi har fanget hende til en kort kommentar omkring hendes vintersæson i Alperne, samt hendes forventninger til den kommende 4* Freeride World Qualifier i Norge.

Hvordan var det at vinde Freeride DM?
Freeride DM var et af mine store mål denne sæson, så at få lov til at stå øverst på podiet i Tignes foran et så stærkt pige-felt var super fedt. Det var sjovt at prøve kræfter med et nyt face i forhold til det traditionelle, som vi har kørt de tidligere år i Val Claret. Pigerne i år gav den virkelig gas taget kun 10-15 minutters linjetjek i betragtning. Det bliver utroligt fedt at vende tilbage til Tignes næste år som forsvarende Danmarksmester, men der hviler selvfølgelig også et pres på mine skuldre, som jeg forhåbentligt kan håndtere.

Turbo2
Malene går champagne-amok efter sin første DM titel…

Du fik to flotte tredje pladser ved Freeride Qualifier konkurrencer i Østrig i februar – fortæl lidt om det?
Jep, jeg var på podiet i både Kappl og Pitztal – det var fedt! Eftersom jeg tilbage til 2013 efter Alpin VM i Schladming valgte at skifte fartdragten ud med tech-tøj og brede ski, var det selvfølgelig et stort øjeblik at stå på podiet ved hele to konkurrencer på Freeride Qualifier touren. Især i Kappl da de andre piger virkelig gav den gas.

Fortæl lidt om dine forventninger til den kommende konkurrence i Norge?
Det er min første 4* konkurrence, hvilket også betyder at niveauet er væsentligt højere end jeg tidligere har oplevet. Nu må vi se hvordan forholdene er når vi rammer Røldal på torsdag og finde en plan derud fra. Dog er mit klare mål med turen til Norge at komme i top tre, hvilket jeg også mener er muligt. Hvis det mod mine forventninger ikke kommer til at ske, så kan jeg uden tvivl bruge konkurrenceerfaringen mod de andre dygtige freeride piger.

Malle1
Malene i St Anton am Arlberg kort før DM…

Dine planer for næste sæson?
Mine sæsonplaner er endnu ikke fastlagt, men jeg tror bestemt i kan finde mig i St Anton am Arlberg i Østrig. Jeg tilbragte en del uger i området sidste sæson og kender derfor terrænet forholdsvis godt, hvilket klart er en fordel når den gode sne skal findes. Derudover synes jeg bare at stemningen i byen og især après-ski stedet KK (Krazy Kanguruh, red.) er mega fedt. Jeg hører rygter om at flere danske bumser i netop St Anton vil køre et par qualifiers næste sæson, så det bliver sjovt at rejse flere sammen til konkurrencerne.

Held og lykke til Turbo Malle

Læs mere om konkurrencen: http://www.roldalfreeride.no/

En lille video fra St Anton sammen med Martin Schøber og Josefine Lützau...

3 friends, 3 hours, 3 classics and 100% powder from Blacksnow.dk on Vimeo.

Read more

Riders.dk MONEYFRAMES! 2015
business

Riders.dk MONEYFRAMES! 2015

I efteråret afholdte Riders.dk MONEYSHOT! fotokonkurrence, men dette forår ser et nyt konkurrenceformat dagens lys. Vi præsenterer Riders.dk MONEYFRAMES!, konkurrencen som udelukkende er for 15 s...

Læs mere
Feel the Freedom vinder filmfestival
Cold Hawaii Film Festival

Feel the Freedom vinder filmfestival

Feel the Freedom vandt førstepræmien ved Cold Hawaii Film Festival I sidste weekend kulminerede en måneds filmarbejde, da Jan Laumark og Lakor vandt førstepræmien ved Cold Hawaii Film Festival. Der...

Læs mere