DBO Racing stævne i Lynæs
Så var Kapsejlads-tour’en nået til Lynæs. Et stævne som har været en fast del af programmet i mange, mange år.
Lørdag bød på høj sol og 15 til 22 knob fra øst, hvilket betød at dommeren bestemte sig for at sejle Slalom. 5 runder blev det til i alt. Brian Røgild DEN-173 og Thomas Larsen DEN-68 var klart dominerende i alle runder, hvor sidstnævnte vandt ved at komme først i 4 af de 5 runder.
Søndag bød også på høj sol. men kun en let vind fra øst. Den første sejlads blev vundet af Kasper Juul Larsen DEN-288 og han førte også den anden sejlads, som desværre blev skudt af da vinden droppede under de tilladte minimumsbetingelser på 8 knob (3,9 ms).
Lynæs arrangerede igen et solidt arrangement hvor alt kørte efter planen og vi glæder os til at komme næste år. De klassiske burgere er køreturen værd, selvom man ikke deltager i selve sejladserne.
Se alle resultaterne påwww.dbo.dk