DBO Wave/Freestyle, Klitmøller, Oktober 2003 - Update
Resultater og billeder er nu online tjek dem ud her
Den 4. og 5. oktober blev årets sidste ranglistestævne i wave/freestyle afholdt. En lovende vejrudsigt i dagene op til stævnet gjorde, at forventningerne var store hos alle sejlerne. Bare tanken om, at vi måske skulle sejle i Hanstholm med gode bølger og små sejl fik os til at glemme, at vi stod overfor en kold weekend i Klitten. Ca. 45 sejlere var mødt til check-in Lørdag. Det må siges at være utrolig flot og det er dejligt at se at folk er super motiveret.
Vi mødte forventningsfulde til skippermødet, men forholdene var slet ikke som forudsagt og derfor valgte dommerne at sætte freestyle igang på fjorden ved Krik. De store klude blev rigget op og der blev afviklet supersessions i både A-klassen og B-klassen, hvor de nye og mest hotte freestyle tricks belv fyret af!
Bølgesejlerne var blevet ”released” hen på eftermiddagen og vi var nogen stykker der kørte op til Hanstholm og fik en kanon freesailing-session om aftenen med god swell…
Vinder af Super Session, A-Freestyle:
- Mads Bjørnaa, D-20, RRD/Gaastra
Vinder af Super Session, B-Freestyle:
- Casper Pedersen, D-148
Lørdag aften blev der festet igennem på Dampmøllen i Thisted. Vejrudsigten til søndag var meget tvirvlsom og nogen af os mente, at hvis vi festede om aftenen måtte der være større sandsynlighed for gode forhold dagen efter. Sådan plejer det i hvert fald at være, så vi var nogen stykker der ofrede os! Og det hjalp også! Søndag var der fine forhold i Hanstholm. 1,5 – 2 meter skarpe bølger og vind til mellem 5,0 og 6,0 m. Det lykkedes at gennemføre en single i både A-klassen og B-klassen.
Resultater for A-Wave:
- Robert Sand, D-62, Arrows/F2
- Mads Bjørnaa, D-20, RRD/Gaastra
- Lars Petersen, D-99, NP/Mistral
- Finn Noer, D-1111, Challenger/Magic Wave
Resultater for B-Wave:
- Christian Langeskov, D-93
- Erik Danielsen, X-1
- Casper Pedersen, D-148
- Lars Christensen, D-90
Samlet ”overall” vinder af ”NielPryde Danish Open Wave Frestyle Cup” 2003:
Finn Noer, D-1111, Challenger/Magic Wave
Tjek www.dbo.dk for alle de samlede ”overall” resultater i de forskellige rækker.
Vi ses til næste års stævner…
Aloha
Rasmus
Sponsor: Riders.dk, Billabong, Naish Sails.