Del 2
Uddannelsen – Snowboard Anwärter
Selve uddannelsen foregik i Ramsau am Dachstein i Salzburgerland. Kurset varede 10 dage, og undervisningen var på engelsk. Det er også muligt at tage det samme kursus på tysk – dette voldede mig en del overvejelser, for hvis jeg næsten kun skulle undervise på tysk, var det måske smartere at få lært tingene på tysk og på den måde være bedre rustet til et job. Det viste sig dog, at det var fint, at jeg tog det på engelsk..
Undervisningen foregik i hold á ca. 10 personer, og vi var det engelsksprogede hold. Vi var 8 danskere, én fra England og én fra Chile (!). Mit generelle indtryk af kurset er, at det virkelig rykkede nogle ting for mig! Det var som at være nybegynder igen, og vi fik tudet hovedet fulde af ”riding position”, ”bend your knees” og ”keep the hip straight” – en tjans, som jeg selv senere fik lov at råbe af adskillige elever.. Niveaumæssigt var folk ca. på det samme niveau – enkelte havde dog stået en (eller flere) sæsoner, og det kunne selvfølgelig godt ses.. Ved udgangen af kurset havde vi alle sammen lært utrolig meget! Så var der selvfølgelig Miguel fra Chile, der adskillige gange kom galt afsted. Miguel (eller Mike, som han gerne ville kaldes) var en virkelig rar fyr! Desværre var han tuderæd for at stå på snowboard. Han havde ingen fart på boardet og turde ikke lave sving, hvis det så for farligt ud. Ikke desto mindre var han så fornuftig at køre med hjelm, som også hjalp ham godt, da han senere fik en T-lift i knolden, fordi han var for sløv til at komme væk. Stakkels Mike var da også den eneste, der senere faldt af T-liften..
På kurset fik vi primært undervisning af en østrigsk fyr, der hed Haufti ( hans øgenavn..). Haufti var vældig frisk, snakkede glimrende engelsk og var alt i alt en god instruktør! Om dagen havde vi praktisk undervisning på pisterne, fra ca. 9 til 15. Derefter stod den på teori om eftermiddagen. Aftenen var som regel fri, men enkelte aftener blev inddraget til undervisning. Alt i alt et rimelig stramt program – der blev dog stadig tid til at drikke en lille øl ;-).
Vi fik undervisning i forskellige emner, som udstyr, førstehjælp, anatomi, bevægelseslære og didaktik. Disse teoritimer viste sig ikke at volde de store problemer. Niveauet var forholdsvis let, og der var da heller ingen, der dumpede nogen af de teoretiske emner.
Omvendt var det med den praktiske del. Her var der fokus på 2 ting. Den ene del var forbedring af ens egen teknik, og den anden var decideret undervisning i at undervise (hvilke øvelser skal man bruge, hvordan motiverer man eleverne, hvad gør de forkert osv. ). Ens egne færdigheder fik et ordentligt skub fremad! Efter en uges tid var vi alle (ja måske ikke lige Mike) mere eller mindre i stand til at lave små frække carvingsving i bedste 80’er stil. Vi skulle kunne variere vores kørestil, alt efter hvordan forholdene var. Lange brede carvingsving på de knap så stejle stykker, og små driftsving på de helt stejle. Alt i alt viste kravene til den praktiske del sig at være det, der skilte fårene fra bukkene. Ud af de 10 personer på vores hold, dumpede de 3. Kurset er altså ikke let, men heller ikke umuligt.
Generelt:
– Jeg kan varmt anbefale kurset til alle, der enten ønsker at arbejde som snowboardinstruktør, eller som bare ønsker at forbedre egne færdigheder. Der var enormt meget instruktion til prisen på 5000 kr, der også omfattede kost og logi!
– Indkvarteringen og maden var af tvivlsom østrigsk karakter (Sauerkraut og Knödl..), så hvis man er uhyggelig sart med fremmed mad, taber man sig nok et kilo eller to.
– Kurset giver kvalifikation til at undervise begyndere og ikke andet. Der er altså ingen freestyle-undervisning på dette kursus! Hvis du vil være en haj i pipen, skal du op og have 2. niveau af uddannelsen, som først kan tages efter første del. Selve det at arbejde som instruktør viste sig dog også at indbefatte undervisning af øvede – til trods for at man med en anwärter-uddannelse ikke er kvalificeret hertil.