Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Den ægte tasmanske djævel

8104810741 89b808453f o
Big wave surfing

Den ægte tasmanske djævel

På spidsen af den trekantede ø syd for Australien, også kendt som Tasmanien, ligger Shipstern Bluff, der er et af verdens mest uhyggelige surfspots. Her bryder 10 meter høje dønninger, skabt i det iskolde Sydhav, i et hajinficeret område og i lavt vand.

Klinten ligner et skib

Stuart Gibson, der er lokal fotograf ved spottet, ligger i vandet uanset, hvilken størrelse bølgerne har.

– Jeg skyder billeder her ligegyldigt bølgens størrelse på grund af det veldefinerede rev, men mine linser varierer, siger Stuart Gibson.

Han forklarer, at spottets navn, Shipstern Bluff, stammer fra klinten ved bølgen, der ligner bagenden på et skib.

– Jeg er ikke sikker på, hvem der navngav spottet, men jeg har hørt, at det engang blev kaldt Devils Point, siger Stuart Gibson.

De lokale

Tilbage i 1997 surfede den tasmanske Andrew Campbell Shipstern Bluff for første gang, og han var alene.

Prøv at forestille dig at sidde alene i det kolde vand afskåret fra al civilisation i forsøget på at fange 5 meter muterede bølger, mens hvidhajer patruljerer farvandet, du sidder i. Bølgen, du vil fange, suger vandet op fra revet, og på vej ned ad bølgen opstår pludseligt trin, du skal hoppe ud over. Millisekunder senere flyver den fede lip ud af bølgetoppen.

Det er, hvad Andrew Campbell oplevede alene, inden han introducerede bølgen til professionelle surfere. Blandt andet Kieren Perrow. Få år senere blev bønnerne spilt, og hemmeligheden var ikke længere hemmelig.

Nu eksisterer der på omkring 15 lokale surfere, forklarer Stuart Gibson

– Marti Paradisis, Mikey Brennan, Hollmer-brødrene og omkring 10 andre, men de fire første er kernen, siger Stuart Gibson.

I VIDEOEN NEDUNDER SER MAN FRA MIKEY BRENNANS SYNSVINKEL, AT HAN GÅR RUTEN TIL SHIPSTERN BLUFF OG SURFER BØLGEN BAGEFTER.

Langt derude

Shipstern Bluff er ikke blot som en køreturen fra København til Plantagen eller en som gåturen til enden af Ørhagevej i Klitmøller. Den tætteste storby er Hobart i Tasmanien, og derfra kører man omkring 100 kilometer sydpå, indtil man når nationalparken Tasman National Park. Her bliver man nød til at parkere bilen og vandre i halvanden time for at komme til spottet. Så man kan godt regne ud, at hvis der sker noget, er man på røven.

Til gengæld er gåturen et syn for sig, forklarer Stuart Gibson.

– Det er en halvanden times vandretur ned ad klipper og gennem krat. Det er en flot tur, der ender på en platform for foden af kæmpe klipper. På platformen er der rullende kampesten på størrelse med en truck, siger Stuart Gibson.

Der er ingen tvivl om, at Shipstern Bluff er stortslået på alle måder. Den lange vandretur omgivet af autentisk, overdrevet natur fulgt op af en skræmmende, sugende og hul bølge. Det er et sted reserveret for de få, der har færdigheder og dadler på plads.

SHIPSTERN BLUFF I AL SIN MÆGTIGHED SET FRA LUFTEN.

Read more

1508173 602567899872929 7702980962793133335 n
Aarhus Snow Park

Aarhus Snow Park - freestylesetup og potentiale

Nu er det snart tid, tid til at Aarhus Snow Park skal vise sit værd. Det danske snemiljø afventer spændt, og på fredag kl. 16.00 åbnes den 100 meter lange bakke midt i Aarhus mellem AROS og musik...

Læs mere
10408161 603950103068042 8176356707783411186 n
Aarhus Snow Park

Aarhus Snow Park blev åbnet i bedste freestyleånd

Endelig kom dagen som mange danske sneentusiaster havde ventet på med spænding. I går afholdte Aarhus Snow Park nemlig sin officielle åbning, og Riders.dk var på pletten da parken blev indviet af...

Læs mere