Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Den danske Kitetour skydes i gang

kitesurf

Den danske Kitetour skydes i gang

Kegnæs ved Als lægger i Bededags-ferien farvand til debut-stævnet på den danske Kitetour. Stævnet er det første af i alt fem stævner, hvor man skal finde Danmarks bedste freestyle-surfer. Det første stævne i det sønderjyske er stærkt repræsenteret ved, at både den tredobbelte danske vinder af kitetouren, Troels Engholm, er til stede, samt Nick Jacobsen, der også gør det på den professionelle PKRA-tour.

Selvom det gik lidt langsomt med at få folk meldt til stævnet (det er jo en freestyle-kultur!) ved Als, så er der 33 konkurrence-hungrende surfere klar i de to rækker, A og B. Tidligere har der også været en Q-række, men på grund af kun én tilmeldt pige, så er den række af gode grunde blevet sløjfet ved det første stævne. Så kom ind i kampen piger og ud og leg med.
Den eneste tilmeldte pige er dog ikke en frøken hvem-som-helst på et kitebræt. Som forsvarende mester hos pigerne, så tog Maria Andersen ikke en aflyst Q-række for gode varer og forlangte at konkurrere med drengene i B-rækken. Maria har været under sydlige himmelstrøg og surfe det meste af vinteren, så man skal ikke afskrive den norske under-dog til en topplacering.
Der har været en kite-tour i Danmark igennem flere år, selvom navnet og konceptet dog har ændret sig lidt under vejs. Sidste år gik den under navnet Liquid Force Kitetour, men i år er det blevet ændret, så hvert stævne nu har sin egen hovedsponsor. Én ting, der dog ikke har ændret sig til i år, er, at det kræver nogle dedikerede ildsjæle for, at sådan en tour kan løbe rundt. Rasmus Salomon og Kent Ejby er nogle kitere, der på mere eller mindre frivillig basis lægger utroligt mange kræfter i at arrangere touren.

Før startskuddet gik til årets Kitetour, fik jeg mig en snak med Joachim Skovlund, der også er blandt de hårdtarbejdende tour- arrangører.
Hvad er der nyt ved den danske kitetour i år?
Vi har i 5 stævner, hvoraf 3 af dem er mobile. Mobile vil sige, at vi ikke har lagt os fast på et specifikt område, men kører efter, hvor vinden er bedst. Det kan f.eks. være Sjælland, Fyn osv. Det er derfor i år især sejladsen som er i fokus. Ved, at det er mobilt, er mulighederne størst for, at vi får de bedste forhold til freestyle-konkurrencerne.

-Hvad har I af forventninger til touren? Hvad er målet?
Målet med Kitetouren er, at vi får samlet så mange som muligt af de kitesurfere, som til daglig sejler rundt og øver freestyle. Her skal kitetouren være muligheden for at få testet alle de ting, man øver normalt, virkelig give den gas og få snakket med kitesurfere fra andre steder i landet. Samtidig er målet med Kitetouren, at det skal fremme freestyle-delen af kitesurfing i Danmark og udvikle nogle sejlere, som forhåbentligt senere kan deltage i f.eks. PKRA.

-Hvor gør touren til noget specielt? Hvorfor skal man deltage som rider/tilskuer/sponsor?
Som kitesurfer er Kitetouren en rigtig god mulighed for at få afprøvet alle de ting som man til dagligt øver. Det er både sjovt og utrolig lærerigt at være med i touren. Man får afprøvet sine evner mod andre, og det er især sjovt at møde dem man til daglig surfer sammen med i konkurrence-sammenhæng. Samtidig er der en utrolig hyggelig og afslappet stemning under stævnerne, så der er rig mulighed for at snakke med kitesurfere fra andre steder i landet. På den måde kan Kitetouren også være en inspiration til, hvilke ting man kan øve fremadrettet.

Som tilskuer er der altid noget aktion at se på. I freestyle-konkurrencerne foregår sejladsen tæt på land, så det er rigtig nemt at følge med for tilskuerne.

Som sponsor er Kitetouren en unik mulighed for at få omtale af sit produkt/mærke, da der både er rigtig mange kitesurfere med til stævnerne, og endnu flere som læser om det på nettet eller ser billeder derfra.

Fra Riders.dk skal der også lyde en stor opfordring til at gå ud og være en del af Kitetouren, enten som rider eller deltager. I disse krise-tider er Kitetouren også langt fra overbemidlet, så jeg ved, at selv små bidrag fra sponsorer er yderst velkomne.
For mere information om Kitetouren og stævnerne klik ind på kitetour.dk.

Read more

snowboard

Forum Forever

Forum drengene har netop lanceret traileren for deres 2010 film

Læs mere
snowboard

They came from

Factor-Films har givet teaser fri for deres næste film

Læs mere