Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Den magiske sne i schweiziske Engelberg

Den magiske sne i schweiziske Engelberg
ski

Den magiske sne i schweiziske Engelberg

Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med dette legendariske skiområde i de schweiziske alper, så kan du godt se at få booket din tur nu. Det er den absolut bedste sne du finder i Europa, og med åbne lifter fra oktober til maj, er der stadig masser af tid til at opleve denne perle i hjertet af alperegionen.

Af Troels Iversen

Engelberg er ikke alene et mekka for freeriding med nemt tilgængelig offpiste, en masse profilerede skiere og snowboardere og legendariske nedfarter. Det er også en magnet for sne. Hvis du løbende tjekker vejrudsigter for alperne, skal du forsøge at tilføje Engelberg til din liste af skiområder. De får næsten altid lidt mere sne end andre snesikre områder. Og sneen er noget helt specielt netop her. Riders.dk og undertegnet har været på besøg i denne region op til flere gange nu, og efter rejser rundt i verden (nord, syd, øst og vest) har vi endnu ikke formået at finde bedre sne end netop her.

”Folk snakker ofte om, at du finder den bedste sne i Japan eller Canada, men der findes ikke noget sted på jorden, hvor sneen er så let og tør som i Engelberg” Caroline Strömberg, professionel freerideskiløber

Efter et vellykket Freeride DM i østrigske Fieberbrunn og et besøg i St Anton am Arlberg, satte vi kursen mod Engelberg. Både Bergfex.at, YR.no og Snow-forecast.com var alle enige om at dette skiområde fik et ekstra lille drys sne, end flere andre områder i regionen. Og dette lille drys, leverede flere fantastiske pudderdage i en usædvanlig snefattig vintersæson.

Gruppen på vej mod Wendelücke…©TROELS IVERSEN
Carline Strömberg gør klar til dagen mission for at få frisk puddersne under fødderne…©TROELS IVERSEN
Sam Anthamatten på vej til dagens linje… ©TROELS IVERSEN
Dette er ikke til at tage fejl af… ©TROELS IVERSEN
Sanne Mona og Caroline Strömberg på vej mod toppen… ©TROELS IVERSEN

Skilodge Engelberg

Skilodge Engelberg har formået at skabe et unikt univers i alperne. Hotellet blev etableret tilbage i 2008, og har forsøgt at tage det bedste fra verdens forskellige skikulturer og samle det et sted. Skilodgen er samlingspunkt for freeriders i byen, og her kommer du efter en god dag på bjerget, hvor du kan drikke en øl med venner, dele røverhistorier om dine store klippedrops og planlægge næste dags puddermission. Det fascinerende ved Skilodge Engelberg er deres evne til at samle alt fra turisten, nybegynderen, den passionerede, den entusiastiske og den professionelle et og samme sted.

(ikke sponsoreret ophold)

Under Riders.dk ophold på Skilodge Engelberg i februar endte vi deres lobby, inden det var tid til at krybe til køjs, hvor vi chit-chattede med ingen mindre end Sam Anthamatten, Christoffer Sjöström og Tof Henry. Det blev uformel snak om snesituationen i Europa, skifotografering, fordele og ulemper ved letvægts touringski, og sæsonplaner for den resterende vintersæson.

Hvis du ikke kender Sam Anthamatten, så kan du jo prøve at lave en google søgning på ham. Vi kan klart anbefale at du ser de to film, La Liste og La Liste: Everything or Nothing, hvor han sammen med sin makker Jérémie Heitz udforsker nogle af de stejleste bjergsider du kan køre på ski. Anthamatten var i Engelberg sammen med den svensk/franske fotograf, Christoffer Sjöström, bedst kendt som manden bag den fantastiske fotobog omkring Candide Thovex. Han er en levede legende og blandt de absolut bedste skifotografer i verden. Dertil Christophe ”Tof” Henry, der var i Engelberg for at køre en ny linje de fleste andre ville løbe skrigende bort fra. Tof er en bad-ass skiløber, bedst kendt fra sine vanvittige linjer omkring Chamonix, hvor han ”glemmer” at svinge på vej ned af bjergsiderne.

Følg de tre personer via Instagram:

Sam Anthamatten: https://www.instagram.com/samanthamatten/

Christoffer Sjöström: https://www.instagram.com/christoffershoots/

Christophe ”Tof” Henry: https://www.instagram.com/tof_henry/

Skilodge Engelberg – © TROELS IVERSEN
Skilodge Engelberg by night – © TROELS IVERSEN

Facts om Engelberg skiområde

  • Sæson fra oktober til maj
  • 90km fra lufthavnen i Zürich (ca. en time i tog)
  • I 1912 åbnede den berømte Titlis lift
  • 22 skilifte
  • 82 km piste
  • 2000 faldhøjde fra top til bund
  • The Big Five – Klassiske offpiste nedfarter

The Big Five

Engelbergs claim-to-fame er deres fem klassiske offpiste nedfarter, også kaldet ”The Big Five”. Det er hver især runs, som på egen hånd kunne gøre et skiområde berømt. Engelberg har fem af dem. De er kendetegnet ved at være lettilgængelige, utroligt brede og endnu længere. Så lange at du skal have sæsoner i benene for at kunne køre dem fra top til bund. Og selv der, vil lårene brænde i bunden!

  • Laub
  • Sulz (Kleine, mittel, Grosse)
  • Steinberg
  • Steintäli
  • Galtiberg
Toppen af Titlis, samt Steinberg der er en del af “The Big Five” ©Troels Iversen

Tak til Engelberg-Titlis Tourismus AG for at stille 3x dagsliftkort til rådighed

© ALLE FOTOS TILHØRER TROELS IVERSEN

Følg folkene bag denne artikel om Engelberg

Troels Iversen: https://www.instagram.com/iversentroels/

Sanne Mona: https://www.instagram.com/sannemona/

Caroline Strömberg: https://www.instagram.com/carolinestromberg/

Skilodge Engelberg: https://www.instagram.com/skilodgeengelberg/

Read more

Forårsstemning til Freeride DM, se stemningsbillederne
freerideDM

Forårsstemning til Freeride DM, se stemningsbillederne

Frederik Juul var rundt med sit analogkamera og skyde lidt stemningsbilleder fra målområdet til dette års Freeride DM, hvor der var høj stemningen under den bagende sol så man næsten fik forårsforn...

Læs mere
St Anton am Arlberg er i en liga for sig selv
ski

St Anton am Arlberg er i en liga for sig selv

Skiområdet over dem alle*, hvor du finder alt fra træskiløb, stejle couloirs, åbne flader, fantastiske skitouring muligheder, så tæt på garanti for puddersne* og verdensklasse afterski til at afslu...

Læs mere