Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Det centrale Marokko

surf

Det centrale Marokko

Marokko byder på en lang række forskellige bølgeforhold, så hvad enten man er til stille og rolige beachbreaks eller radikale pointbreaks, kan man få sin sult stillet. Christian Weber har lige været 2 uger i det centrale Marokko med sin surfer under armen og har lavet en rapport om turen og forholdene dernede. Vejen der ned Det kan være lidt af en udfordring at få arrangeret transporten derned, afhængig af hvor lang tid man har dernede. Det bedste sted at surfe er ubetinget området omkring Tarhazouthe, hvor koncentrationen af spots er stor. Har man kun 1 eller 2 uger, er den bedste løsning at købe en charterrejse til Agadir (10 km syd for Tarhazouthe), for der går nemlig ingen rutefly til Agadir. Alternativt kan man som vi gjorde tage et rutefly til Casablanca (3000 – 3500 kr. retur), og derfra tilbagelægge de sidste ca. 500 km med bus hvilket er lidt af en oplevelse. Den billige bustur koster ca. 100 kr., men så er der også garanti for rigtig dårlig lugt af sur marokkanersved, og tiggere i bussen hver gang der er stop for at samle passagerer op. Turen tager ca. 10 timer. Tager man med CTM ( 150 – 200 kr.) er kvaliteten lidt bedre og man kan skære 2-3 timer i transport tid. Fly til Marakech (Fed by!) er også en mulighed, herfra tager det ca. 4 timer med bus. Her skal der lige advares om at man aldrig skal rejse med KLM eller Transavia Airlines, da deres politik omkring ekstra baggage er helt håbløs. De charger rask væk 200 dollar hver vej pr. bræt!!!!! Spots Der findes et utal af spots langs hele Marokkos kystlinie som kan udforskes hvis man har tiden til det og en bil(!), men området omkring Tarhazouthe er nok det mest sikre sted at finde gode forhold. Nord for Tarhazouthe Anka Point (4) er Marokkos mest surfede bølge, og med god grund. Den fungere perfekt fra 2m og op, og kan blive så stor som 6-7 meter! Stedet er for den rimeligt øvede surfer der har styr på sine take-offs. Hvis der er mange folk på vandet fanger man bølgen tæt på klipperne for at få den først, og et wipe-out her kan godt koste lidt smerte. Er der færre ude kan man sagtens fange lidt ude på skulderen, og stadig få et godt ridt. Når stedet virkelig funger skulle det være muligt at ride helt tilbage til Tarhazouthe ca. 5 –700 meter! Til højre for Anka Point ligger Mysteries (3), en noget kortere bølge der desværre lidt ofte brækker close out. Stedet kan være rigtigt godt, afhængig af tidevand og swell-størrelse. Stedet er godt for den mindre øvede, ingen klipper og altid en meter mindre end Anka Point, typisk 1,5 – 2 meter. 100 meter længere henne finder man La Source (2). Vi prøvede ikke at surfe det, men bølgen er i hvert fald meget hurtig og kort, med en del klipper inde. Spottet fungere bedst ved lavvande, i hvert fald ved lille til middel swell. Yderligere et par hundrede meter oppe af kysten ligger Killer Point (1), navngivet efter de spækhuggere der nogen gange cruiser forbi derude. Killer point kan blive rigtigt godt på den rigtige dag. Vi havde 2-3 sessions derude i OK forhold. Bølgen er rimelig, og der er flere take-off zones, som mindsker stresset. Der er en pænt lang padler derud på ca. 10 – 15 min afhængig af strømmen. Strømmen er lidt et problem (eller i hvert fald god træning!), idet man konstant skal padle for at holde sig i take-off zonen. Alle disse spots ligger i gå afstand (ca. 10-15 min.) fra Tarhazouthe. I Tarhazouthe I Tarhazouthe er der to beachbreaks, en 5 min. gang sydpå og én der ligger 50 meter fra hvor man bor. Begge spots er ofte lidt rodede med skiftende take-off zoner, men de er gode at øve sig på, og en gang i mellem kan de fungere ganske fint. Ellers er der Hash Point (5) beliggende lige midt i byen. Hash point kræver en rimelig størrelse swell for at fungere ordentligt. Når der er 3 meter på Anka Point er der ca. 1½ på Hash Point. Hash Point er en point break højre bølge der kan køre rimeligt langt når swellen er til det. Panoramas (6) ligger også midt i byen og kræver som Hash Point en rimelig størrelse swell for at brække. Syd for panoramas ligger der en lang beach break som fortsætter helt ned til Devils rock (7) og Banana Village (8). Devils rock minder meget om en klassisk beach break, hvorimod bølgen på banana bliver drejet rundt om en pynt og kommer ind i ordnede sæt. Banana Village liger ca. 5 km sydpå, men er ofte turen værd da det ligger beskyttet for nordlig vind. Der er en kraftig indadgående strøm midt på breaken, hvorfor det nogen gange bedre kan betale sig at padle til højre langs med klipperne og tage ”liften”, i form af en kraftig strøm, ud igen. Der går busser et par gange i timen til Banana Village for 2-3 kr. Har man bil er der flere muligheder for at udforske området omkring Tarhazouthe. Generelt kan det siges at der findes masser af ikke navngivne spots at udforske for den eventyrlystne og den modige. Der er generelt mange klipper i vandet, så vær forberedt! 20 – 30 min. i bil nordpå ligger Tamrin. Tamrin er en lang beach break, der minder lidt om vores eget vesterhav. Bølgerne brækker lidt kaotisk dog med en tendens til at brække i 3 rimelig konstante zoner. Blæser vinden off-shore tror jeg spottet fungere udmærket. Tamrin er ofte sidste mulighed hvis swellen er lille, idet alt swell kommer ind her. Der kan være ½ -1 m meter i Tarhazouthe og 2-3 meter i Tamrin. Har man taget sit windsurf gear med kan Tamrin i nord og syd vind være at godt spot! Hvis man generelt også er til windsurfing er området omkring Essaouira et besøg værd, der skulle efter sigende være et super godt bølgespot deroppe, Sidi kauki (10 km. Syd for Essaouira). Surfshops, bolig m.m. Surfbutikken i Tarhazouthe er den eneste syd for Casablanca, og deres udvalg er ret begrænset så værd lidt organiseret, og sats ikke på at købe bræt dernede. Husk ekstra Wax da det ikke er usædvanligt at butikken er løbet tør i en måneds tid! Det er generelt rigtigt billigt at leve dernede. Kører man bumse-stilen kan man dele et lille hummer for 30 kr. pr. mand i døgnet, er man lidt forvent hjemmefra DK kan man få et fedt værelse med balkon, havudsigt eget bad/toilet for 60 kr. pr. mand i døgnet. Det er ikke værd at ofre de sidste penge for at få et køkken, da det er super billigt at spise på de lokale restauranter. Morgenmad bestående af 1½ baguettes, 3 slags marmelade, friskpresset juice og the koster en ti’er. Aftensmad koster 30 – 35 kr. inkl. drikkelse og den traditionelle kande marokkanske the. Med hensyn til nattelivet skal man ikke forvente det helt store. I Tarhazouthe er der ingen steder at fyre den af men der er altid masser at hænge ud med på restauranten eller der hvor man bor. Sprut kan ikke købes i Tarhazouthe (muslimsk lov) så det sætter også lidt en dæmper (P.S. Sprut kan købes i Agadir). Er man til en lille bønne i ny og næ, er mulighederne derimod ubegrænsede. Billeje er forholdsvis dyrt i marokko, svingende fra 150 – 200 i døgnet. Problemet er at det ikke er muligt at ”leje et lig”, så man er nødt til at ryge ud i en noget bedre men dyrere Fiat Uno. Har man lidt tid til at vente på den rigtige deal kan man leje for 150 danske (200 dirham) i døgnet. Det er ikke et must at have bil, da spotsne ligger så tæt som de gør. Men er swellen lille er det klart en fordel at kunne køre fra spot til spot, da forholdene hurtigt ændrer sig. Desuden kan det være rart at komme lidt væk fra Tarhazouthe en gang i mellem. Agadir er en ok by med Mac D., Pizza Hut etc., og en tur i bjergene kan anbefales. Paradise Valley ca. 1 times bilkørsel fra Tarhazouthe er et besøg værd. Smuk tur og god action at springe ud i den naturlige pool for enden af dalen. Der kan jumpes fra 4, 6, 12 og 15 meter, så der er et lidt for enhver smag. Spørg de lokale eller andre surfere for at finde vejen derop, det er ikke let at finde. When to go Hvornår man skal tage af sted afhænger meget af hvad man er til. Vi var afsted 14 dage over påsken og oplevede ret svingende vejrforhold. De havde 35 grader ugen op til vi skulle afsted så vi tog de korte dra
gter med, hv
ilket var lidt en fejl. Lufttemperaturen svingede fra 20 til 30 grader, og med en vand temp. på ca. 18 kan det sgu godt blive lidt koldt om junior! Så tag den varme med, der kan ikke købes dragter eller ekstra neopren vest dernede. Vinteren (okt./nov – marts) byder helt sikkert på de bedste mest sikre bølgeforhold, til gengæld skal den varme dragt altså frem (vandet er mellem 14 –16 grader), og man kan forvente en del folk på vandet. 30 – 40 surfers i line-up er ikke unormalt på Anka. Sommerhalvåret byder til gengæld på andre fordele såsom lavere priser, ingen stress på vandet pga. crowds og varme. Næste gang jeg skal afsted bliver det helt sikker i okbtober måned, her er vandet stadig varmt (21 – 24 grader) og swellen begynder at være mere stabil. Generelt er Marokko absolut et besøg værd. Landet i sig selv er en stor oplevelse, og surf-forholdene er helt sikkert i klasse med Portugal, Spanien og Frankrig, bare uden de samme crowds. Jeg håber denne lille spotguide har givet andre danske surfere lyst til at komme afsted. Har du nogle spørgsmål er du velkommen til at skrive til mig på mailto:info@mobii.dk Christian weber

Read more

business

ISF Press Release

Snowboard forbundet ISF har i forlængelse af deres sæsonafslutning udsendt en pressemeddelse og gør der i status over deres situation lige nu. Og efter alt at dømme går det rigtig godt for ISF

Læs mere
business

Wave og Freestyle indgår samarbejde med TvDanmark

Så har Wave & Freestyle under DBO fået fat i TV Danmark. Følgende pressemeddelse er blevet udsendt idag fra Lars Green.

Læs mere