Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Det vindende smil fra Caribien

Aruba

Det vindende smil fra Caribien

Hun er blot 18 år gammel og har allerede vundet 2x Verdensmesterskaber på den professionelle world tour. De fleste kender hende som suuuuuper fresh, smilende og rigtig imødekommende og venlig. Det er selvfølgelig Sarah-Quita Ofringa der er tale om. Det Caribiske stortalent fra Aruba, har slået sit navn solidt fast i verdenseliten med imponerende resultater, der udover freestyle også omhandler slalom på PWA touren.

I skrivende stund er Sarah-Quita i gang med at freeestyle Jericoacoara, men heldigvis er der også tid til at give interviews og få en sludder, selvom man er verdensstjerne.

sarah_profil
Sarah, du er i Jericoacoara, Braslien nu for at træne. Hvor længe skal du så være her?
Ja, jeg har været her i snart 14 dage og her er bare super lækkert! Det er de mest fantastiske freestyleforhold jeg nogensinde har sejlet, der er varmt og vandet er lækkert, og der er rigtig mange mennesker på stranden. Suuuper cool! Det er faktisk første gang jeg er ude at rejse om vinteren, for at forberede min sæson. Tidligere har jeg haft folkeskole og gymnasium, men det blev jeg færdig med i sommers, så nu har jeg lige et år fri fra skole! Jeg skal være her i Brasilien indtil jul, der tager jeg hjem til Aruba igen for at holde jul og nytår med min familie. I januar tager jeg af sted til Australien i en måneds tids, for at sejle slalom, wave og freestyle. Så denne vinteren er fuld af surf i forhold til tidligere, hvor jeg plejer at kede mig på Aruba, da der ikke er så meget vind om vinteren!

37a68690df


Hold da op, det var ikke så lidt! Skal du så bare surfe og rejse rundt nu, uden at arbejde?

Jeg tager et år ud af kalenderen nu, hvor jeg bare vil koncentrere mig om windsurf. Jeg vil prøve at give det en skalle i denne sæson både med slalom, freestyle og wave, og se om jeg kan forbedre mig yderligere ved at surfe så meget i vinteren.

6fee89c1b4


Men du er jo også professionel nu, så skal du vel også træne intensivt?

Jeg surfer på fuld tid, men jeg vil ikke kalde mig selv for professionel. Jeg har opnået gode resultater, men det betyder ikke at jeg lever af det. Det er rigtig svært at lave gode penge på at windsurfe, og jeg bekymrer mig heller ikke om det. For mig betyder det meget at jeg kan komme meget på vandet, at jeg kan hygge med mine venner og deltage i de konkurrencer jeg gerne vil. Jeg nyder hver gang jeg er på vandet, også selvom jeg er alene. Bare der er andre på vandet.


Men hvordan ser din sæson så ud for 2010, og hvad med bagefter?

I 2010 skal jeg sejle hele freestyle-, slalom- og wavetouren, alt sammen i dame-rækken. Jeg glæder mig allerede rigtig meget til at komme ud og sejle med de andre. Målet for sæson i freestyle er naturligvis at beholde mit verdensmesterskab, men jeg synes det er meget svære at forsvare en titel, end det er at vinde en. Men vi ser hvad der sker Danni! I slalom er jeg super motiveret for at komme ud og sejle, jeg var med i slalom i Tyrkiet, hvor jeg sluttede som nr. 3. Det var rigtig fedt, jeg havde noget super godt grej, men havde bare ikke fået det trimmet ind, eftersom jeg først modtog det i Tyrkiet. Jeg vil meget gerne gøre meget mere slalom engang, men jeg ved også det er svært at gøre det hele. Formula siger mig ikke så meget, men jeg kunne rigtig godt tænke mig at prøve RS:X!

sarah_slalom
Men når sæsonen er ovre vil jeg sætte mig ned og kigge sæsonen igennem, og overveje hvad der skal ske. Men jeg vil gerne på universitet i 2011, men det betyder ikke at jeg stopper med at windsurfe! Det vil aldrig ske, jeg elsker det alt for meget. Jeg stopper heller ikke med at sejle på det høje niveau! Det er vigtigt for mig at studerer et sted, hvor der er god mulighed for at surfe. Faktisk overvejer jeg at studerer i Holland, da jeg snakker Hollandsk og der er super godt windsurfer dér! Men vi ser hvad der sker..


Holland? Det kan være rigtigt koldt at sejle på denne tid af året i Nordeuropa, tror du, du kan klare det, når du er vant til Aruba og Caribien?

Haha, jeg har jo sejlet på Sylt før, og jeg synes faktisk ikke det er så slemt. Jeg kan lige så godt vænne mig til det, og hey, du surfer jo selv nu, ik? Det skal nok gå, det er bare vigtigt for mig at jeg også kommer i gang med en uddannelse, windsurf er ikke alt for mig. Der er også et liv ved siden af, men når det er sagt, vil jeg aldrig kunne undvære at komme ud og smide nogle tricks på freestyleren!

sarah_sylt

Okay, det lyder til at du har en hektisk sæson foran dig med en masse surf og rejser, og forhåbentlig også en masse gode resultater og år ud i fremtiden. Hvad skal unge piger/drenge gøre for at blive lige så god som dig?

Det handler om at elske det man lave. Hvis man virkelig er glad for at surfe, skal man nok blive god. Jeg surfer rigtig meget på Aruba sammen med mine venner, og selvom jeg måske er den eneste der laver freestyle, har vi det alligevel sjovt. Jeg hjælper også nogle af de nye stjerne fra Aruba, der allerede laver flaka, selvom de kun er 10 år! Mit råd til andre der kunne tænke sig at blive rigtig dygtig er, at de skal sørge for at være nogle stykker der tager ud og sejler sammen, så de kan lære af hinanden og hygge sig hver gang de er på vandet.


Mange tak for snakken, og held og lykke fremover!

Yeps, det er mig der takker. Men jeg er også nød til at smutte nu. Jeg venter faktisk et opkald fra en anden der vil lave et interview, og jeg er lidt træt efter en hel dag på vandet i Jeri. Ha’ det godt, og måske ses vi i Klitmøller en dag!

P1072803

P1072806

Read more

galleri

Super dag ved Ejsing

4 friske surfere fra det mørke Jylland var i dag ude at sejle i Ejsing ved Struer. Med temperaturer omkring 10 grader, var det ganske mildt og dejligt at sejle, og selvom man skulle få en tur i van...

Læs mere
Bear Karry

Shades of Green

Ben Wilson, Reo Stevens, Ian Alldredge og Bear Karry har på en 3 dags tur i Indonesien sammensat denne fantastiske film. Ben Wilson som nok mest er kendt for sin film “The Unknown Road”, har virkel...

Læs mere