Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: DM i waveperformance 2002-Rapport

windsurf

DM i waveperformance 2002-Rapport

1. DAG

Vejrudsigten op til weekenden hvor DM skulle afholdes lovede godt. Et kraftigt lavtryk skulle trække ind over Nordjylland i løbet af weekenden og resultere i noget skyder vind og store bølger.

Da vi vågnede lørdag morgen tegnede det da også godt, let overskyet med enkelte solstrejf og en kraftig vestlig vind. Efter de indledende manøvre med indskrivning og skippermøde i NASA’s nye klubhus (nok DK’s bedst placerede klubhus helt ude på pynten i Klitmøller) kørte vi til Middles nord for Hanstholm hvor der var konge forhold med en perfekt sideshore-vind og logo til mastehøje bølger.

Bølgerne kom i flotte lines og vinden var perfekt til DM‘s første dag.

Masser af fremmødte sejlere og tilskuere samt flot vejr var med til at skabe de perfekte rammer

Humøret var højt mens der blev rigget op, der blev gejlet, fortalt røverhistorier og fremvist det nye gear.

“Det her er verdens bedste sejl”

“Tjek lige det her board, er det mega blæret eller hva‘ ?” D-53 Mads Tømming

Første start gik kl.12.00 for Junior og B-klassen der fik sejlet nogle virkelig flotte heats, med vind til en 4,7’er og store bølger der resulterede i et par gode vaskere ned af kysten.

Kl. 14.00 gik starten til første heat i A-rækken, hvor Peter Winther fik skudt DM i gang med 2 gigantiske back loops, hvoraf det ene blev logget til at være ca. 16 meter højt af de måbende tilskuere. Desværre for Wintex lå han uden for baneområdet og dommernes synsfelt.

D-511 sprayer igennem

D-552 Casper Vinter skyder en aerial

D-2000 Mads Lunø ripper igennem

D-1111 Finn Noer mod D-99 Lars Petersen i semifinalen

Forholdene var perfekte med store bølger og kuling gav en del skader, både på gearet og på lemmer. Der var flere forstuvede fingre og tæer og et par skuldre der gik afled, master og bomme der knækkede og svømmeture der ville tage luften fra de fleste, men forholdene var fede og flotte.

D-99 Lars Petersen kæmper i den onde shore break

En knækket mast var lige ved at koste den lokale helt og storfavorit D-62 Robert Sand den videre færd da han efter uheldet ikke nåede frem til start mod D-53 Mads Tømming, Mads udviste sportsmanship og heatet blev sejlet om og sluttede i Robert Sands favør.

D-62 Robert Sand

D-53 Mads Tømming

Heatet var tæt og begge sejlere gav den fuld æde og gav sig fuldt ud i den tiltagende vind

D-53 Mads Tømming

Vinden tiltog stødt hele dagen og den blå himmel blev kun momentvis afbrudt af mindre regnbyger, så de mange tilskuere og filmhold kunne uden problemer følge med i dagens action og fik da også fuld valuta for pengene, vinden gjorde dog at det var lidt køligt på stranden.

D-444 Peter Toft sørger for at holde humøret højt bland tosserne på stranden

Looser finalen stod mellem D-20 Mads Bjørnå og D-99 Lars Petersen medens finalen blev et lokal opgør mellem D-62 Robert Sand og D-1111 Finn Noer.

Mads Bjørnå og Lars Petersen lagde ud med 3,3 til 3,6 m2 sejl og store flotte bølger. Lars imponerede med nogle mega høje hop, det var dog ikke nok til at slå den nordiske mester i Freestyle Mads Bjørnå der sejlede sikkert og vandt 3. pladsen.

D-99 Lars Petersen på vej ind i et maad front loop

Finalen blev desværre afgjort næsten før den var gået i gang da Finn Noer knak sit udhal og blev vasket/pryglet ned af kysten. Til tilskuernes store glæde lagde Robert ikke mærke til Finns uheld og sejlede et kanon finale-heat mod sig selv og viste at han havde fortjent sejren, med høje push loops, flot aggressiv bølgeridning og cool aerials.

D-1111 Finn Noer samler en bølge op i finalen

D-62 Robert Sand i finalen

D-62 Robert Sand henrykker publikum ved at ride en flere hundrede meter lang bølge

Efter en konge dag på vandet var der intet andet at gøre end at drikke hjernen ud og fejre at det tegnede til at blive et sjovt og flot DM. På trods af en lovende vejrudsigt for søndagen røg en del sejlere på Dampmøllen i Thisted, hvor forholdene levede fuldt ud op til det vi havde oplevet i løbet af dagen. Der blev skudt front loops fra scenen og redet tøser i krogene. OOOHHHH SHIIT – det var en god aften.

D-1111 Finn Noer var ude og fejre andenpladsen på Dampmøllen i Thisted

2. DAG

Søndag vågnede flere af os selvfølgelig med tømrermænd og så ud på et regnfuldt gråt vejr med vind fra øst-sydøst og tænkte ”hmmmm, det tegner ikke godt”. Vores tanker blev gjort til skamme.

Vi blev igen kaldt sammen i Middles og blev temmelig overrasket da vi nåede frem.

Gode sideshore styrbords forhold, vind til en 4,7’er og flotte glassy bølger på omkring 2 m.

Planen var nu at gennemfører anden halvdel af dobbelteliminationen fra A-rækken. Desværre lagde vinden sig efter et par timer og vi nåede ikke hele vejen igennem.

D-53 Mads Tømming i en aerial

Der blev der sejlet en del lækker sejlads og flere tællende heats. På trods af kulden og den evindelige regn var alle top motiveret og gav sig fuldt ud under de, for flertallet, uvante styrbordsforhold.

Resultatet efter to dage på stranden blev

  1. Robert Sand D-62
  2. Finn Noer D-1111
  3. Mads Bjørnå D-20
  4. Lars Petersen D-99

Price pics venligst udlånt af DBO

Tillykke til Robert Sand med hans første DM titel.

Resultater fra DM 2002 ser således ud:

A-klasse:
1. Robert Sand D-62,
F2, Arrows, North Shore, Quiksilver, Danfoss, DVS shoes

2. Finn Noer D-1111, Challenger sails, Magic Wave
3. Mads Bjørnå D-20, Gaastra, Tecno limits, www.Vmoves.net, Windsurfing Klitmøller

Junior:
1. Kenneth Danielsen D-38
2. Jimmy Pedersen D-176
3. Philip H. Pedersen D-175

B-klasse:
1. Kent Sørensen D-287
2. Rasmus Fejerskov D-164
3. Anders E. Rasmussen D-241
, Trick Service Rammo, Chriddy Entertainment

Den samlet rangliste for wave & freestyle 2002 blev:

A-klasse:
1. Robert Sand D-62,
F2, Arrows, North Shore, Quiksilver, Danfoss, DVS shoes

2. Finn Noer D-1111, Challenger sails, Magic Wave
3. Mads Bjørnå D-20, Gaastra, Tecno limits, www.Vmoves.net, Windsurfing Klitmøller
3. Lars Petersen D-99, Mistral, Neil Pryde, Den Blå Avis, Tekknosport, Vesterkopi, Globe, Billabong

Junior:
1. Kenneth Danielsen D-38
2. Jimmy Pedersen D-176
3. Jakob Kappel Blegvad D-226

B-klasse:
1. Kent Sørensen D-287
2. Alex Nøkkentved D-118
3. Martin Laursen D-71

Se video fra DM 2002 her

Read more

windsurf

En stor dag på Nordkysten

Stormen mellem søndag og mandag gav basis for store forhold på Nordsjællands kyst i går. Mikkel Asmussen, Peter Winther, Mads Lunø og Mads Tømming gav den gas og vi har skudt nogle billeder som du ...

Læs mere
ski

UNITY. Ny Norsk 16 mm. Film

En af de bedste skifilm i år, er den helnorske 16mm-produktinon "Unity" fra Pushfilms. Filmen er kun med norske og svenske kørere

Læs mere