Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: DM2011: Simon Houlind dansk mester i Boardercross

simon houlind

DM2011: Simon Houlind dansk mester i Boardercross

DM-ugen lakker langsomt mod enden og i dag var det så tid til en disciplin som ofte ikke får helt så meget opmærksomhed som de to andre konkurrencer Slopestyle og Big Air. I dag stod nemlig i Boardercross’en tegn.

Vinden blæste hårdt denne morgen og temperaturen var lavere end de foregående dage. Det betød is og hurtig sne, og dermed optimale forhold til Boardercross. Banen var designet ned gennem parken hvor den udnyttede små kickers, knuckles og rollers til at give et spændende og varieret løb.

Netop ankommet i dag var den tidligere OL-deltager Julie Lundholdt der stillede op som eneste dame, og derfor valgte at køre med hos herrerne. Desværre blev Julie presset hårdt ud i andet sving og rør en tur i sneen og dermed ude af dette års DM. Hun vandt dog stadig titlen som Dame Danmarksmester i Boardercross 2011.

Efter et par intense indledende heats blandt herrerne med tæt kapløb helt til stregen var det tid til finalen mellem de 4 top riders. Der blev lagt hårdt ud fra starten, men der var dog ingen som kunne røre en overlegen Simon Houlind der vandt med et pænt forspring og derfor fandt overskud til at smide et backflip på målkickeren. Dermed blev han for anden dag i træk placeret øverst på podiet og kan nu også kalde sig Danmarksmester i Boardercross 2011.

På juniorsiden var der også intens spænding hvor gårsdagens nummer tre Andreas Gede tog stærk revanche og kom først over målestregen efterfulgt af Marco Geisler og Emil Houlind på henholdsvis anden og tredjepladsen.

Det var alt fra dagens action til DM i Boardercross 2011 som anderledes underholdning og intens action. I morgen er vi så nået til kongedisciplinen Slopestyle som nok må betegnes som den mest prestigefyldte at vinde. Vi kan derfor regne med at se mange deltagere gå all in og smide deres vildeste tricks. Hold øje med Riders.dk for updates derfra!

Tekst og billeder: Riders.dk / Alexander Vissing

Read more

snowboard dm 2011

DM2011: Filmholdet ude med video fra Big Air kvalifikationen

Så er der endnu en video klar fra DM i Snowboard 2011. DM’s filmhold har klippet en video sammen fra gårsdagens kvalifikation i Big Air og den kan ses lige her! Tune ind senere på Riders.dk for vid...

Læs mere
windsurf

Ø-Grandprix 2011

Årets ØGP serie er klar, og vi kan se frem til endnu et år med distancesejlads og hygge for bredden i surf- og kitesporten. Datoer: Venø Rundt Dato: Lørdag den 14. maj Distance: ca. 21 km Skippe...

Læs mere