DM i Freestyleski og Snowboard rykker til Geilo
Efter to år i norske Ringkollen, rykker danmarksmesterskabet i Freestyleski og Snowboard længere vest på, nemlig til Geilo og deres berømte Tiril Park. Det kommer til at foregå i uge 14 og vi har samlet alle detaljerne her.
I 2014 blev DM i Freestyleski og DM i Snowboard endelig genforenet til et samlet danmarksmesterskab under stor jubel fra miljøet. I to år blev de samlet mesterskaber afholdt i det danskejet skiområde Ringkollen tæt på Oslo, men i år rykkes teltpælene længere vestpå, nemlig til Geilo og deres berømte Tiril Park. En park som de sidste tre år været nomineret som Norges bedste park, og som ligeledes er vært for de norske mesterskaber i freeski. Christoffer Hove som er arrangør af DM og ejer af Ringkollen garanterer, at beslutningen var den helt rigtige:
Valget faldt på Geilo fordi de efter min mening har en af Norges fedeste parker, og det er helt klart mit hovedkriterie for at vælge destination. Desuden får vi nu igen mulighed for at bo i hytter lige ved liften samt et stort skiområde for dem som ikke kun vil køre park. Og så kan vi lave en fællesrejse som bliver væsentlig billigere end de sidste par år. På mange måder kommer dette års DM til at minde om de DM i Snowboard som var i Vierli og Hafjell.
DM 2017 kommer til at minde om de tidligere danmarksmesterskaber i Vierli og Hafjell forsikrer Christofer Hove // Foto: Alexander Vissing
Traditionen tro vil det blive en uge, som udgiver de tre velkendte discipliner Slopestyle, Big Air samt Ski- og Boardercross, vil byde på rail jam, hygge sessions, bowling, sprøde grill pølser og de sjoveste fester. Og der bliver noget ekstra at glæde sig til forsikre Christoffer:
Shred Tiril Parken en hel uge sammen med alle dine venner samt deltag i fede konkurrencer og hyggelige sessions. Desuden ligger DM i ugen efter de Norske Mesterskaber i freeski, så vi har garanti for en super skarp park over hele linjen. Desuden skal vi køre konkurrence på de samme baner som de bruger til NM – hvad mere kan man ønske sig?
Afrejse er lørdag d. 1. april med hjemkomst d. 9 april, og prisen er ligesom miljøet kan lide den. For blot 3.595,- kommer man nemlig 8 dage på ski med liftkort, transport samt overnatning i hytte. Mad kan købes i ét af Geilos mange supermarkeder, og ellers byder arrangørerne på morgenmad den første dag samt grillpølser under ugens konkurrencer og events.
Hvad: DM i Freestyleski og Snowboard 2017
Hvor: Geilo, Norge
Hvornår: Uge 14 (1.-9. april 2017)
Hvor meget: 3.595,- (inkl. 8 dages liftkort, bustransport og overnatning i hytte)
Tilmelding, mere info samt ugeprogram: www.dmskisnowboard.dk
Årets brag af en uge bliver derfor uden tvivl i Geilo til Danmarksmesterskabet i Freestyleski og Snowboard, om end man vil deltage i konkurrencerne eller blot have en fantastisk uge med en masse ligesindet i en top tunet park.
Vi ses i uge 14!