Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: DMI: Hvid jul i Danmark

business

DMI: Hvid jul i Danmark

Ved en landsdækkende hvid jul forstås normalt at mere end 90% af Danmark er dækket af sne den 24. december om eftermiddagen. Men ikke kun med et drys af sne eller blot med rim på jorden. Snedybden skal være mere end en ½ cm. Julesneen eller noget af julesneen kan godt være faldet op til mange dage i forvejen.

Med denne definition af hvid jul har der kun været 7 tilfælde siden 1900 i Danmark, og der går således statistisk set i gennemsnit 14 år imellem de hvide jul. De 7 landsdækkende hvide jul var i årene:

Julen 1915
Julen 1923
Julen 1938
Julen 1956
Julen 1969
Julen 1981
Julen 1995

I 1915, 1923 og i 1981 faldt der sne over store dele af landet selve juleaften, endda som forrygende snestorm i 1915 og 1923. Fra 1915 berettes om lukkede veje og jernbaner på grund af sne fra den 22.-29. december, især i Nordvestjylland, hvor Thy-banen var lukket en uge. Her sneede det med mindre ophold i næsten en uge og det var meget blæsende, nu og da storm fra øst og nordøst. Da det var koldest i denne periode var der kuling og 12-14 frostgrader i Nordjylland.

Chancen for en landsdækkende hvid jul er således i al almindelighed kun 7%. I 2 ud af 3 tilfælde eller i 67% af tilfældene er julen den 24. december sidst på eftermiddagen grå og mild. I de resterende tilfælde, ca. 25%, forekommer flere forskellige overgangsformer mellem den landsdækkende hvide jul og den grå, milde jul. Fx kan vejret juleaften være gråt og mildt over de sydlige egne af landet, mens der er frost og sne over de nordlige egne, eller f. eks., som i 1996 hvor det var frostvejr og ingen sne overhovedet om aftenen den 24. december.

Læs meget mere om vejret på www.dmi.dk

Read more

ski

BONUS i Cinemateket

Til dig der endnu ikke har set årets skifilm eller bare gerne vil se den igen og igen så kom ind på Cinemateket hvor BONUS vil blive vist i aften kl 21:45!

Læs mere
ski

BONUS i Cinemateket

Til dig der endnu ikke har set årets skifilm eller bare gerne vil se den igen og igen så kom ind på Cinemateket hvor BONUS vil blive vist i aften kl 21:45!

Læs mere