Vådt jubilæums DM bød på generationsskift
Nogle gange arter vejret sig, andre gange gør det ikke. Denne lørdag i uge 8 var det sidste tilfældet. På trods af øsende regn, var et massivt antal deltagere såvel som tilskuere alligevel mødt op for at fejre 5-års jubilæet for DM i Jib, et år er skulle vise sig at byde på et generationsskift på jibscenen.
Det var femte gang at Underground Jib Arena lagde sne og astroturf til danmarksmesterskabet, og det tredje år med beliggenhed i Lindevangsparken på Frederiksberg. Trods de dårlige vejrforhold, var der blevet kørt en solid bunke sne ind fra nærliggende skøjtebaner for at skabe de bedste rammer om de to obstacles hvorpå danmarksmestrene i jib skulle findes.
Isabella Tvede-Jensen hopper switch på PVC-røret // Foto: Daniel Plaetner-Cancela
Efter en times opvarmning startede kvalifikationen til DM i Jib. Her ville der gå otte herrer videre på både ski- og snowboardsiden, samt fire damer videre på skisiden. Selvom der var over 50 deltagere til stede i løbet af dagen, var ingen af disse damer på snowboard, og denne kategori udgik derfor.
Martin Jespersen var én af de otte finalister // Foto: Daniel Plaetner-Cancela
Det våde vejr gav ideel fart i astroturfen, men gjorde landingerne svære, og fik en afgørende betydning mellem succes og fiasko for finalisterne. I finalerne blev der kørt efter klassisk heads-up format, hvor hver rider havde to runs – best one counts – til at sende sig selv videre til næste runde.
Hos skidamerne var forhåndsfavoritten Isabella Tvede-Jensen gået videre som etter, og skulle møde Julie Terp i første semifinale. Julie overraskede alle og trak det længste stråm og dermed en plads i finalen. Her skulle hun møde Mille Ellersgaard der ligeså overraskede havde slået anden seedet, Maya Casier i semifinalen.
I finalen udviste Julie igen sikker stil med solide rail hits, og blev dermed ny danmarksmester. Mille blev derfor henvist til podiets næst øverste trin, og i kampen om tredjepladsen vandt Maya over Isabella.
Fra venstre: Maya Casier (3.), Julie Terp (1.) og Mille Ellersgaard (2.)
De otte snowboardherrer finalister var præget af rutinerede jibbere. På tredjepladsen kom Tomas Kamp, manden med nok flest jibarena dage i benene denne vinter. I kampen om bronze henviste han pænt Martin Jespersen til en placering væk fra de ædle metaller, takket været switch-up-270-ud på PVC-røret.
Finalen stod imellem den forsvarende danmarksmester, Frederik Skriver, der vandt i 2013 og 2014, samt stilmesteren Rasmus Nielsen, straight out of Grønland. Der blev smidt tekniske tricks fra begge partner, men det var Frederik som endte med guldet, takket være en 180-på-360-ud. Han er dermed den første til at vinde DM titlen tre år i træk.
Fra venstre: Tomas Kamp (3.), Frederik Skriver (1.) og Rasmus Nielsen (2.)
Hos skiherrerne var de otte finalister en god blanding af rutinerede folk samt newcommers på den danske jibscene, og det skulle vise sig, at den nye generation ville tage over. Kæmpefavoritten Mikkel Ibsen, der har vundet DM titlen i 2011, 2012 og 2014, var on-fire dagen igennem med blandt andet sw270-på-pretzel-450-ud. Han fik dog problemer med landingen i kvartfinalen og måtte se sig slået ud.
Det samme galt andre favoritter som Johan Duus og Rasmus Brejl, hvor sidstnævnte til trods for kreativitet i form af screaming seamen, blev henvist til fjerdepladsen af Carl Juhl, der med en kæmpe gap-til-blindside-270 af pvc-røret, erobrede podiets nederste trin.
I finalen stod kampen mellem Jakob Ahlers og Emil Ammundsen, to riders der aldrig før har stået i finalen ved DM i Jib, men begge med utrolig højt teknisk niveau. Guldet gik til førstnævnte takket været en fs.sw.up-pretzel-270 ud på pvc-røret.
Fra venstre: Carl Juhl (3.), Jakob Ahlers (1.) og Emil Ammundsen (2.)
En våd men herlig dag i sneen var afsluttet. Helt fantastisk at se så mange fremmødte deltagere såvel som tilskuere der trodsede regnen for at dyrke det de elsker – det vidner uden tvivl om at den danske ski- og snowboardscene stadig er i fremgang. Og udover fremgang, så tyder meget på at en ny generation af freestylere er på vej ind på scenen for at udfordre de rutinerede herrer. Det bliver interessant at følge udviklingen fremover og især til DM i Slopestyle og Big Air som løber af stablen i uge 10 i norske Ringkollen.
Underground Jib Arena vil blive stående i Lindevangsparken frem til start marts hvorefter den vil blive taget ned igen. Følg med i alt der sker på arenaen på deres facebookside lige HER. Her til sidst kan I se top 3 i hver kategori samt en bunke billeder og video fra dagen.
Carl Juhl gapper stort! // Foto: Louis Witzansky
Der boardslides // Foto: Louis Witzansky
Riders meeting inden kvalifikationen // Foto: Daniel Plaetner-Cancela
Steeze er nøglen til succes // Foto: Louis Witzansky
Strap ind hurtigt og så afsted! // Foto: Daniel Plaetner-Cancela
Mikkel Ibsen havde desværre ikke heldet med sig i finalen // Foto: Louis Witzansky
Der lægges kant i til et spin // Foto: Louis Witzansky
Close-up på Bastian Nystrup // Foto: Louis Witzansky
Trængsel med mennesker trods regnvejr // Foto: Louis Witzansky
Dybt fokus… // Foto: Louis Witzansky
Tak for i år – vi ses! // Foto: Daniel Plaetner-Cancela
Forside- og topbillede: Jacques Holst