Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Double Up Anmeldelse

Double up

Double Up Anmeldelse

Årets danske ski- og snowboardfilm fra Rad Film Productions hedder Double Up er den 10. i rækken. Efter en kort og lidt skuffende Time Machine sidste år har RAD Film med titlen vist, at de i år går Double Up. Filmen er i år blevet dobbelt så lang med dobbelt så mange mennesker bag kameraet. Riders har kigget nærmere på den.

Double Up er RAD Films 10. film i rækken

Allerede i introen ser man at RAD Film virkelig har lagt energi i deres projekt i år. En meget kreativ og anderledes intro med kolde facts om filmproduktionens forløb sat sammen til Marilyn Mansons Resident Evil tema. Utrolig flot lavet og giver et klart billede af at der er nået nye filmiske højder i år.

Breckenridge udgør åbningsparten hvor danmarks henholdsvis nr. 1 og 2 i slopestyle, Hans Jakob Brandt og Dennis Hannesboe, viser hvorfor de er de bedste i danmark. Niveauet er meget højt, og der bliver smidt store stilede spins på kickers og sat tekniske svære tricks på rails. Dennis sørger for switch 10 og Hans Jakob for flip af rail samt pretzel tricks begge veje. Super part som giver én fornemmelsen af at det danske niveau er rykket betydeligt i år.

Som de fleste nok husker havde danmark en meget snerig sidste vinter. RAD Film har udnyttet dette og strikket en decideret urban part sammen. Scenen er København og omegn hvor Mads Lynge, Christian Lang, Johan Duus og Niels Ettrup kører urban rails og jibber junk yard til et soundtrack fra svenske Familjen. Især bør railet på Søllerød kirkegård fremhæves som et af de sværeste rails set i dansk ski film so far – 22 meter langt med utallige små buer og kinks. Parten er i mine øjne en af de bedste i filmen da den viser den helt specielle stemning der findes omkring skiløb i danmark. Well done!

Christian Lang handragger junk yard i danmark

Til alle snowboarderne står Niels Ettrup for underholdningen. Cap P blev desværre skadet sidste sæson og efterlader Niels som eneste snowboarder i filmen. Niels har dog fået sin helt egen part hvor der efter en lille kreativ intro ellers fyres op for alt hvad han kan byde på af tricks. Imponerende og velfungerede part som giver et godt afbræk i alt skiløbet.

For første gang i RAD Films historie er det et freeride shot som præger coveret. En stor part af dansk skiløb ligger i freeride skiløb og det ses også i filmen. Mange af parts’ne i filmen indeholder en form for freeride skiløb, og der er desuden blevet plads til rene freeride parts fra både Andematt, Mürren, Saas Fee og St. Anton. Der bliver kørt stejle flader og droppet store klipper, og med gæsteriders som Reine Barkered, Martin Webrandt og Peter Isaksson er der der lagt i ovnen til 100% ægte freeride. Noget de sidste års danske skifilm har savnet lidt.

Crewet samlet i Andematt

Der er i år også blevet gjort meget plads til nye talenter på vej op. Vi kommer bl.a. forbi Silvretta Montafon i østrig hvor de to Alpservice bumser Rasmus Faber og Lasse Dam Rasmussen giver gas i en af østrigs største parker. Vi kommer et smut forbi Val Thorens med Lasse Svendsen, Sebastian Strandvold og young gun Simon Knudsen, og til Diedamskopf i østrig med SOS young guns’ne Thomas Trads, Trine Dalberg og Jannick Fjeldsøe. Til sidst har vi Johan Duus, Tammes Mosen og Jacob Gramtorp som shredder Saas Fees sommerpark sammen med det engelske stortalent James Woodsy. Woodsy viser dog med sine overlegen stil og double flips, at der stadig er en del forskel på dansk talent og international talent.

Rasmus DJ får lov til at slutte filmen af med en af de bedste parter i dansk skifilm til dato. Han beviser at han stadig er en af de bedste i danmark med sit utroligt høje niveau på bokse og rails, sine natural og unnartural spins, samt hardcore linjer i freeride. For at slutte hele festfyrværkeriet af lander Rasmus den største rotation sat af en dansk freestyle skiløber, og man sidder efterfølgende med fornemmelsen af at man lige har været vidne til noget stort i dansk skihistorie.

Rasmus DJ i Mayrhofen

Ren filmteknisk og redigeringsmæssigt er Double Up af en helt anden liga end de tidligere RAD Film. For første gang nogensinde er hvert eneste klip colorgradet, og det givet nogle helt fantastiske billeder. Man kan desuden se at der er blevet lejet med kameravinklerne i år og det giver god variation gennem filmen. Redigeringen er helt på højde med de internationale skifilm og overgangene mellem de forskellige parts er utroligt lækkert lavet. Klaus Elmer er kommet med på kameraholdet i år og det har givet dem mulighed for at få de mange skud rundt om i verden. Som introen fortæller har de haft meget materiale at arbejde med i år. Helt nøjagtigt 5520 minutter. Soundtracket har også fået et positivt hak opad i år og kommer rundt blandt de mainstream musikgenre inden for skisporten så som elektronisk, hip hop og rock.

Hvis man skal sige noget negativt om filmen, kunne man godt savne mere backcountry freestyle. Filmen er ellers meget ligeligt fordelt mellem freestyle og freeride skiløb men man savner nogle skud med store backcountry kickers og sprøde pudderlandinger. Desuden kan de 49 minutter filmen varer føles en smule lange, og det kan give problemer med at få nogle af de ikke helt så hardcore skientusiaster til at holde fokus gennem hele filmen. Man kan også stille spørgsmålstegn ved hvorvidt det er smart at ligge SOS young gun parten i sidste del af filmen når partens skitekniske niveau ikke er ligeså højt som resten af filmen. Den havde nok passet bedre ind i starten af filmen.

Når det så er sagt er der ingen tvivl om at RAD Film har lavet et mesterværk med Double Up. Det er klart den bedste danske skifilm til dato, både niveaumæssigt hos ridersne og filmteknisk. RAD drengene har virkelig lagt energi i projektet i år, og man står tilbage med en skifilm som viser en dansk skiscene i udvikling. Den er et must for en enhver ski- og snowboardentusiast, og en oplagt pakke under juletræet i år.


5 ud af 6 Riders-stjerner

Teaser:

http://vimeo.com/13859044

.

Butikker og købsinformation

  • www.freeride.dk (onlinebutik)
  • 540 SHOP: Jagtvej 202, 2100 København Ø
  • Steep & Deep: Kongevejen 347, 2840 Holte
  • Fun Sport: Sjællandsgade 10, 7100 Vejle

Read more

bølger

Middles fun park

Mens fjordene er frosset til, dagene bliver kortere og alt for korte – og de heldige tager sydpå for at surfe under varmere himmelstrøg. Så lad os ikke glemme hvilke fantastisk forhold vi har herhj...

Læs mere
Lista

Wave stævne i Norge

Skal vores skandinaviske rivaler have baghjul her inden juleaften? I weekenden er det i hvert fald muligt i Norge, hvor der loves rigtig gode forhold! 4.5m waves, 10m/s sideoff, 10 seconds period a...

Læs mere