Efterspil: Makaber søndag i Sydafrika

Foto: Moran

Der har været en del snak om det den seneste tid. I South- og North Carolina, hvor der har været ekstraordinært mange hændelser, ved Cape Cod, Massachussets, USA, hvor to mænd reddede én, der var strandet, og nu det her.

Det var dagens aller sidste heat – finalen. Bølgerne var på – over hovedhøjde i fralandsvind. De peelede, som de skulle, ned langs J-Bays kyst. Gennem Supertubes, Tubes, Point, Albatros, Boneyards, Magnatubes, Kitchen window og ned mod Main beach.

I vandet sad Mick Fanning og Julian Wilson. Julian havde lige fået sin første bølge og scorede lidt over en seks’er, og så skete det – for åben skærm og foran os alle. En hvidhaj kommer i karambolage med Fanning, der sidder længere op ad pointen i forhold til Wilson.

Mens vi sidder herhjemme foran skærmen, mens atleterne er på eventsitet, mens kommentatorerne kommenterer og fans, der er på stranden, ser på, er en hvidhaj svømmet hen til Fanning. Hvidhajen får på et tidspunkt Fannings leash i sin mund, og leashen knækker. Fanning ryger af sit bræt. Han har senere fortalt, at der blev rykket i hans ben. Formentlig et resultat af, at hvidhajen fik Fannings leash ind i gabet. Mens Fanning er i vandet, plasker både han og hajen. Toppen af hajens halefinne stikker op af vandet, og det bliver tydeligt for alle, at det ikke er en lille haj. De to kæmper, og Fanning giver hajen et slag eller to i ryggen, inden han kommer fri fra sammenstødet og begynder at svømme væk fra området.

På billederne fra udsendelsen af J-bay Open kommer pludseligt en bølge i forgrunden, der gør, at tilskuere ikke kan se, om Fanning er i live, blevet bidt eller det, der er værre. Bølgen ruller væk. Konkurrencearrangørerne blæser i hornene og beordrer redningsfolk hen til Fanning. Alt i mens er Julian Wilson på vej hen til Fanning, selvom han risikerer at nærme sig faren under vandet. En heroisk aktion er det blevet kaldt flere steder.

Der går ikke mange sekunder, før de to atleter er over vandoverfladen oppe på den båd, der hele tiden har været tæt på atleterne, der har deltaget i konkurrencen. Båden har nemlig haft den funktion at spotte hajer i vandoverfladen samt med lydbølger under vandet at spotte havets potentielle farer. Det lykkes desværre ikke denne gang.

Da Fanning kommer over vandet, bliver det tydeligt, at han er uskadt. Han blev på mirakuløst vis ikke bidt af hvidhajen, og man kan spørge sig selv, om hajen overhovedet havde intentioner om at bide Fanning. For hvis den havde, havde den så ikke gjort det? Det er havets farligste rovdyr, toppen af dyrekæden, den kan svømme med omkring halvtreds kilometer i timen, den har en genial lugtesans, den er formet som en torpedo og har selvfølgelig flere rækker af knivskarpe tænder og stærke kæber til at bruge dem.

På båden bliver Fanning interviewet. Han griner på et tidspunkt, men man kan godt mærke, at der er en særlig kombination af frygt, adrenalin og eufori i Fannings krop. Pete Mel, der var manden med mikrofonen på båden, og ham, der lavede post-sharkattack-interviewet, kunne mærke det samme og afslutter ret hurtigt samtalen af samme grund, må det formodes.

Livestreamen bliver slukket kort efter. Imens cirkulerer klippet med Fanning og hajen på nettet, og folk er i chok. Omkring en time senere kommer der en besked fra WSL, det regerende organ ved J-Bay Open og de andre konkurrencer på World Championship Tour. Konkurrencen er afsluttet. Der vil ikke blive surfet mere, Mick Fanning og Julian Wilson får begge en andenplads og deler pengene og får hver i sær point som en andenplads.

En fair måde at gøre tingene på i en sådan situation. I det hele taget har WSL vist sig fra sin allerbedste side. Kommentatorerne er dygtige – det kan selvfølgelig diskuteres om nogle er bedre end andre, men det fungerer. Selve produktionen er lækker at se på med mange interviews, mange kameravinkler og alt sammen i høj kvalitet og med et lækkert flow. Sammenlignet med X-Games er WSL’s konkurrencer langt, langt, langt bedre organiseret, eksekveret og brugervenlige. Det kom også til udtryk i, hvor hurtigt redningsfolket rykkede, da hajsituationen gik ned. På stranden holdt allerede en ambulance – in case … – men det blev der som bekendt ikke brug for.

Da Fanning kommer på land, bryder han angiveligt sammen i gråd, da han ser nogle af sine medatleter og venner. Oplevelsen begynder at synke ind, og det går op for ham, hvad han har været igennem. Alligevel laver han et flere minutter langt interview med én fra WSL, der bliver en del af WSL’s special post-sharkattack-broadcast på 47 minutter, der også kan ses i bunden af denne artikel. Igen håndterer WSL’s mænd og kvinder situationen flot, og interviewet bliver ikke overdramatisk, der bliver ikke presset for hårdt på manden, der lige har set døden i øjnene. Kort efter bliver Julian Wilson også interviewet, der naturligvis også er meget rystet, og tårer ruller langs hans kinder. Slater giver også en udtalelse. Hajhændelsen bliver håndteret fra start til slut, og umiddelbare spørgsmål, der kunne finde på at poppe op i folks hoveder, bliver besvaret. Alle, der føler sig berørt at hændelsen kan bedre komme videre efter at have set udsendelsen og hørt udtalelserne, hvor WSL kommisær Kieren Perrow også får taletid.

Men hvad med surfing efter det her? Det er klart, at prosurfing fik rigtig meget medielys i går og formentlig også i dag. Både DR, Berlingske, Politiken og naturligvis Ekstra Bladet, formentlig også BT og MX har beskæftiget med den særegne nyhed, og han klarede det jo!

Det er det vigtigste, ikke mindst for Fannings familie og venner, men også for hele surfsporten, for var Fanning blevet bidt, er det ikke til at sige, hvad der ville have sket for professionel surfing, som vi kender det i dag.

Efter alt er det formentlig den eneste officielle sport i verden, hvor man kan risikere at blive spist af vilde dyr under konkurrencen, som Sean Doherty fra Surfer Magazine beskriver det. Forestil dig, hvis der kom en grizzly ud af skoven og overfaldt Tiger Woods. Det virker jo fuldstændig åndsvagt at forestille sig, men det er virkeligheden for professionelle surfere, har det vist sig, hvis vi ikke var helt klar over det før. For det skal også slås fast, at det er første gang, at sådan en hændelse har fundet sted. Dog for nogle år siden i 2003 så Taj Burrow angiveligt i haj under konkurrencen ved netop J-bay, men han fik at vide, at heatet ville fortsætte med eller uden ham. Det kan være, at dette års hajhændelse vil gavne surfsporten, der med WSL og sin historie allerede er veletableret og velfungerende. Hændelsen har i hvertfald fået prosurfing ud igennem flere munde.

Nu skal Fanning, Wilson og resten af surfbourgeosiet tilbage og reflektere og senere komme videre. Om Fanning skal i vandet igen ved J-bay er ikke til at sige, men han kommer selv fra et område med hajer og hajangreb.

Der var dog nogle, der var i vandet ved J-bay efter hændelsen. Mens WSL kørte sin hajudsendelse kunne man spotte en sort plet i bagrunden. Det var ikke en haj. Det var en surfer. Helt alene derude i perfekte J-Bay-bølger, senere føjede flere til ham.