Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: En dag på sæson i Canada

En dag på sæson i Canada
business

En dag på sæson i Canada

Som skibums får du muligheden for at stå på ski/board hver dag. Om du drager afsted på sæson til de Europæiske Alper, pudderriget i Japan eller rejser over atlanten til USA eller Canada, er du garanteret en anderledes hverdag langt fra studie- og arbejdsliv i Danmark.

Mit navn er Julie Rosendal Andersen, jeg skriver for Riders.dk, mens jeg er på sæson i Banff (Canada), hvor jeg arbejder som skilærer for Sunshine Village ski resort, og jeg kører lige nu på 5. sæson. Det er min 2. sæson i Canada, som efterhånden er blevet mit bjerghjem. Banff er en unik lille by omringet af bjerge, og fordi det er blevet klassificeret som en national park, er alle vilde dyr fredet, ulve såvel som grizzly og brune bjørne! Det giver byen en helt speciel atmosfære, hvor dyr og natur kommer i første række! Og jeg er stolt af at kalde dette smukke (og meget kolde) sted for hjem!

Her kan i få et indblik i min dagligdag som skibums i de canadiske Rockies:

6.25 – Bzzzzz… Første alarm ringer, det er næsten tid til at starte en ny dejlig dag! Og dog… Thank God for snooze knappen. Vi snupper 10 minutter mere.

6.35 – Bzzzzzzzzzzz.. Runde 2 af alarmklokker starter. Det betyder, at det er på tide at komme ud af fjerene, hvis ikke jeg skal misse bussen til Sunshine Village. Jeg hopper ned fra køjesengen, tjekker hurtigt vejrudsigten.. der meldes -30 grader, og fuld solskin.. Hm, på med ja-hatten. Det bliver en lækker dag. Morgenmaden står på en hurtig omgang havregrød med nødder, hvor jeg i smug tilsætter en god skefuld Nutella for at gøre det lidt mere spiseligt. Mums!

7.03 – Mig og min roomie fra Scotland bevæger os mod bussen, som går mod Sunshine Village og skiskolen. Kulden bider i kinderne, og solen er stadig ikke at se. Efter 20 minutter i bussen er vi ved basen, og vi får en meddelelse om at gondolen endnu ikke kan køre; det er aaaalt for koldt. Vi sætter os indenfor, og jeg får min obligatoriske morgenkaffe, mens jeg lige så stille får øjne igen. Her bliver sidste aftens eskapader snakket igennem. Der er altid noget sjov sladder når vi snakker skoleskole.

08.50 – Dagens skiskole møde starter med morgen meddelelser. Mødet slutter med den obligatoriske gruppe opvarmning, som får hele skiskolen til at ligne et pensioneret gymnastik hold, der prøver at lave verdensklasse udstrækninger med stive muskler og trætte lemmer.

9.00 – Mødet er slut, og morgen sessions starter. Hver morgen bliver der fokuseret på et nyt tema. I dag er der park session, så vi er en gruppe, som trodser kulden, og tager liften op til parken med skiskolens park træner Steffan, som er level 3 skiinstruktør.
Vi hiker en feature for at holde varmen, og får løbende feed back! Mit mål i dag er at få sat min blind 270 ud af det rail vi hiker.. meget optimistisk viser det sig.. Jeg gør mit første forsøg, og falder på hovedet.. andet forsøg falder jeg på r***n og tredje forsøg på hovedet igen.. puha, efter UTALLIGE nye blå mærker giver jeg op, og det er tid at komme tilbage til skiskolen til at undervisningen begynder.

Morgenpudder inden undervisning starter.
Morgenpudder inden undervisning starter.
Børne instruktørerne klædt ud til et af vores undervisningsprogrammer.
Børne instruktørerne klædt ud til et af vores undervisningsprogrammer.
Inden børnene ankommer til skiskolen må vi underholde os selv.
Inden børnene ankommer til skiskolen må vi underholde os selv.

10.30 – starter undervisningen. Jeg får et lap papir, hvor der står niveau og navne på mine børn for i dag. Jeg har fået blue runners og en gruppe på 7 børn. Det er drømmescenariet – med børn der kan køre blå pister, kan du starte på at lære dem at hoppe på små hop ved siden af pisten, du kan tage dem med i parken, og øve teknik på sorte pister! Vi kører i samlet flok op til Strawberry stoleliften, hvor undervisningen starter og kører resten af dagen afbrudt af en kort fælles frokostpause. Off we go…

16.00 – undervisningen slutter foran skiskolen, og børnene bliver hentet af forældre. Alle børn får hvad vi kalder report card, som viser forældrene hvad de har lært, og hvad de stadig arbejder på. Efter at have sagt farvel spurter vi alle sammen ned til omklædningsrummet for at varme hænder og fødder op. Dagens begivenheder snakkes igennem med store armbevægelser med de andre skilærere. Der er altid en lille konkurrence om, hvem der kan fortælle dagens bedste historie, og man må gerne overdrive en lille smule. Efter omklædning mødes vi alle sammen omkring det runde bord på trappers, som er vores aprés ski bar på bjerget, og der bestilles et par jugs af øl inden den sidste gondol kører mod bunden.

17.08 – Gondol mod basen.

17.30 sidste bus der kører tilbage til Banff. Vi når den lige på et hængende hår.

19.00 – Jeg mødes med nogle venner i Banff. Vi skal op til et af de andre ski resorts med aftenskiløb som ligger omkring Banff. Vi ankommer til Norquay ski resort, og gør os klar til at klikke i skiene igen.Lommelærken er i jakkelommen så vi har noget at holde varmen på. Parken er åben og belyst, så selvom temperaturen er begyndt at falde til under -10 grader er vi klar på at have lidt sjov inden bentøjet begynder at give helt op efter en lang dag på bjerget.

20.45 – Sidste lap, alle sammen er klar på at slutte dagen af og komme ned og drikke nogle øl og få noget chokolade.(Chokoladen gælder mest for mit vedkommende)

21.09 Vi kører mod downtown Banff, hvor vi tager på en af de lokale barer der ligger på rad og række på Banff Avenue. Det bliver endestationen efter endnu en skøn dag i de smukke canadiske Rockies. Der bliver drukket en masse øl mens der bliver fortalt røverhistorier fra dagen der er gået, og ingen bekymrer sig om at det er ved at være sengetid!

01.36 – Godnat!

Til Big bear konkurrence i Banff downtown.
Til Big bear konkurrence i Banff downtown.

Morgensession i parken.

En stor Elk græsser lige foran vores lejlighed
En stor Elk græsser lige foran vores lejlighed
Banff med Cascade Mountain i baggrunden.
Banff med Cascade Mountain i baggrunden.

Hvis i har lyst til at læse mere kan i følge med på min instagram Julierosendall

Read more

Red Bull Illume 2016 - den perfekte julegave?
business

Red Bull Illume 2016 - den perfekte julegave?

Den prestigefyldte action- og adventuresports fotokonkurrence, Red Bull Illume, er tilbage for fjerde gang. Traditionen tro medfølger en enhver ekstremsportsentusiast våde bog, den 338 sider lange ...

Læs mere
5 stærke til Martin Schøber
ski

5 stærke til Martin Schøber

Den berømte og berygtede Martin Schøber er manden med svarene i denne uges udgave af 5 Stærke. Martin har haft fast vinterbase i Sankt Anton de sidste otte vintre, og fortsætter her med at udvikle ...

Læs mere