En dag på sæson til King of Dolomites
Som skibums får du muligheden for at stå på ski/board hver dag. Om du drager afsted på sæson til de Europæiske Alper, pudderriget i Japan eller rejser over atlanten til USA eller Canada, er du garanteret en anderledes hverdag langt fra studie- og arbejdsliv i Danmark. Denne udgave er dog lidt anderledes da hovedpersonen ikke er på sæson, men dog tilbringer mange uger i Alperne hver vinter. Denne episode tager dig med Troels Iversen til den internationale ski-fotokonkurrence King of Dolomites i italienske San Martino di Castrozza.
04:37: Vågner i det lille hotelværelse til lugten af våde skistøvler der rykker i næsehårene. Nu er det med sikkerhed tid til at komme ud af sengen, men stadig 20 minutter til vækkeuret ringer.
05:00: En hel symfoni af Iphone-alarmer brager ud i det 15 m2 ”store” hotelværelse. Det er utrolig hvor træt man kan nå at blive på så kort tid. For bare 20 minutter siden var jeg friskheden selv, men nu ligner jeg en hollænder fra Mooserwirt (østrigsk mest famøse afterski sted i St Anton am Arlberg) der fik alt for mange Flying Muh og Williams i går på apres ski.
05:05: Alarmen ringer igen
05:10: Alarmen ringer igen, igen.
05:15: Alarmen ringer igen, igen, igen.
05:20: Alarmen ringer igen, igen, igen og igen – Nu må det være tid til at komme op.
05:35: En gennemfrossen yoghurt (lad vær med at brug din altanen som køleskab når det fryser mere end minus 10 grader – bare et godt råd) indtages i sengen, mens dagens plan gennemgås med mine holdkammerater.
05:50: Skistøvlerne bliver smidt ind i bagagerummet, sædevarmen får maksimale omdrejninger og udlejningsbilen bliver sat i bakgear, så den spinder som en mis!
06:00: På med skind, pandelampe og den blinkende nissehue. Det er endnu kulsort, da bildøren smækkes og kursen bliver sat mod bunden af pisten, hvorfra morgenens hike skal starte. Planen er at nå toppen inden solen for alvor får fat, så vi kan drage nytte at den dybe orange morgensol.
06:45: Sveder pænt meget, men humøret er i top. Det er altid lækkert at starte dagen med et frisk hike.
07:45: Velkommen til toppen. En hård start på dagen men hvilket syn der møder os ud over dalen og de fuldstændig fantastisk smukke Dolomitter.
07:55: Første sving bliver sat i den betonhårde sne.
08:30: Det første brugbare foto er i kassen af Andreas der dropper ud fra en klippe med morgensolen i baggrunden.
09:45: Tilbage ved bilen på parkeringspladsen efter en udfordrende morgen, hvor sneen har været svær at gennemskue, men vi har dog fået et par brugbare billeder med hjem.
STOR TAK til den italienske mand der valgte at lave denne flotte parkering 0,5 meter bag min bil.
09:59: Hotellet reklamerer med morgenmad indtil klokken 10:00, så vi nåede det lige. En mindre tilfreds italiensk pige serverer den mest sukkerholdige morgenmad vi nogensinde har prøvet, men vi kan lide det! Dertil slubres masser af kaffe!
10:40: Vi er alle tre pumpet op med kaffe og sukker! På vej op med gondolen på den modsatte side af dalen. Solen er ved at nå højt op på himmelen og undertegnet overvejer mulighederne for forskellige typer billeder på toppen.
11:04: Bingo (eller noget) – vi har fundet størstedelen af de andre hold som er med i årets udgave af King of Dolomites. Alle de spots vi havde udset os er kørt. Nu må det være op til fantasien at finde noget godt og brugbart.
11:15: Vi får diskuteret et par muligheder, men undertegnet er dog ikke helt overbevist om at det er det rigtige valg. Andreas og Martin sendes på ud hver deres mission, mens jeg løber op og ned af en skråning for at finde den bedste vinkel til at skyde billedet.
11:45: ”Troels – do you reach me? I have to take my skins of – it’s pure ice up here” melder Andreas over radioen.
12:10: ”Drop in – 5, 4, 3, 2, 1” melder Andreas inden han sætter i gang. Jeg vil gætte på, at jeg er placeret mellem 500-700 meter fra ham, men kan tydeligt høre kanterne fra skiene, der desperat forsøger at gribe fat i underlaget. Han råber og jubler over radioen og jeg forsøger at virke super glad den anden vej, men billedet blev langt fra som ventet. Shit happens.
12:15: Martin står klar på toppen af sin linjen, men kontakten til ham via telefon er tabt og jeg forsøger at råbe, men det er fuldstændig umuligt at komme i kontakt med ham. Andreas får ham dog informeret og jeg forsøger at skyde et brugbart billede, men hele bjergsiden er fyldt med tracks, men han kører en super fed linje og jeg kan høre ham råbe af sine lungers fulde kraft, da han er pænt glad for sit run. FEDT!
12:30: En knækket skistav gør det ikke ligefrem lettere at komme frem. Et par venlige italienere låner mig lidt tape (tak til dem – selvom jeg fattede nul af hvad de forsøgte at fortælle mig).
12:50: Genforenet med Andreas og Martin igen. Vi får lavet en bedre løsning med min skistav og en ny plan bliver lagt.
13:40: Martin dropper ind på en ny linje med en stor klippe i bunden. Han giver den en over nakken, men landingen er beton og han styrter. Andreas dropper efterfølgende ind men kompositionen af billedet fungerer ikke. Undertegnet er lidt presset over at de sidste to-tre timer ikke har været brugbare, men vi må videre.
14:30: Endelig lidt medvind i vores retning. Et par gode og brugbare skud er kommet i kassen, trods et par ekstra styrt og problemer med lyset. Nu spiller det hele igen. Vi vinder fandme hele pisset!
15:15: På og af med skind igen, igen, igen og igen – ingen af os har vist helt styr på hvor mange gange det er gjort i løbet af dagen. Martin sætter et flot sving og Andreas flænser en bjergside switch (baglæns) med perfekte skygger fra de spidse bjergtinder.
16:00: Vi er fremme ved en wind-lip, der kan sendes helt ud af kommunen. Andreas er ikke helt overbevist om at det vil fungere, men snakker dog stadig om backflip, flatspin og rodeo med diverse grabs. Han er en gudsbenådet skiløber når det kommer til tricks. Martin er den første der dropper ind og går ikke bare langt – men rigtig laaaaaangt. Vi snakker 20-30 meter, men han lander heldigvis i blød sne mellem kæmpe massiver af hardpack! Andreas og jeg kæmper med at finde en grimasse der passer, da vi begge tror han har slået sig halvt ihjel, men som altid høres et kæmpe ”Haha – maybe I went a bit to far on that one!” måske bare lidt!
16:30: Vi har fundet det helt perfekte spot til et solnedgangsbillede, men det har et andet team også. De mener dog, at de har førsteret på bjergsiden, da de var forbi i morges – helt sikkert siger jeg bare. De næste 30-45 minutter bruges på at diskutere med dem om hvor de vil skyde deres billeder, men da vi ikke gider være idioter trækker vi os og venter på de er done.
18:00: Vi forsøger lidt andre muligheder der fungere okay, men nyder ellers bare den fantastiske flotte solnedgang, der kan tage pusten fra de fleste.
18:45: Solen er gået ned bag bjergene og vi vender snuden mod dalen.
19:15: Mørket er faldet på og vi er tilbage ved bilerne. Med 14 timer på bjerget er kroppen pænt træt, men aftenen er langt fra slut endnu.
20:00: Der udvælges billeder og de seks billeder som skal bruges til konkurrencen redigeres (deadline klokken 22:00). Ingen stress overhovedet – nerverne bliver dulmet med en god italiensk drue. Vi er jo på ”ferie”
21:55: Vores seks fotos afleveres. Nu er det op til dommerne at afgøre hvordan det skal gå.
22:15: En pizza fortæres med lynets hast.
23:00: Rock ”n” Roll – Vi er ankommet til afterparty festen.
23:30: Første flaske rødvin er drukket.
23:50: Anden flaske rødvin er drukket.
??:??: Tredje flaske rødvin er drukket og hukommelsen svigter. Det sidste vi husker er lyden fra basarm-sangen ”I’m an Albatraoz”!
06:00: Andreas sover da Martin og jeg kommer væltende ind på hotelværelset med en dunkende hovedpine efter alt for meget rødvin.
Dermed 25 timer på et døgn (imponerende hva?) til King Of Dolomites 2015.
Alle fotos tilhører Troels Iversen (www.troelsiversen.com) og Riders.dk
Tak for support – http://fstopgear.com/ og http://www.goecker.dk/
