En dag på sne i Danmark
Et smukt hvidt lag har endelig lagt sig over København, og jeg nød synet af de hvide tage fra min lejlighed på Amager.
Ca. en halv times kørsel fra København ligger Danmarks bedste og eneste skibakke! Skibakken har beliggenhed i Hedeland natur og fritidsområde, syd for Hedehusende.
Bakken er 282 meter lang. Der findes også en snowpark, med forskellige rails og bokse, hvor man kan få mange gode og sjove timer til at gå!
Med den flotte udsigt over naturen havde man en fornemmelse af ikke at være i Danmark.
En dag i sneen koster blot 130kr per person og det er også muligt, at leje skiudstyr på stedet. Jeg var derude med min familie og vi havde en super dejlig dag! Hvor vi fik hygget os! Der er to aktive lifte, så det er let, at undgå kø og bakken var ikke crowded!
Bakken har også åbent imorgen søndag d 27/1/19 fra 10-17.
Men jeg anbefaler stærkt at holde øje med deres facebook side samt hjemmeside for opdateringer!