En tur til Tenerife - del 1
Brev fra Danni Jakobsen:
Jeg havde i slutningen af januar en tur til El Medano,Tenerife, som er kendt for at være et super sted at windsurfe. Jeg vil fortælle Jer lidt om min tur til Tenerife, samt hvordan andre kan lave en lignende tur for fornuftige beløb. Jeg har tidligere været på Tenerife for at windsurfe, sidst i julen 2011, som var et fantastisk winter-escape fra dansk kulde og frosne fjorde. Det var mit først møde med den Kanariske ø, som viste sig at være et fremragende sted at bruge sin vinter. Part 1 vil fortælle om min tur, mens part 2 er en travelguide til Tenerife.
Skadepause og ingen windsurf
I juni 2012 kom jeg til skade til Dakine Slalom i Hvide Sande, hvor jeg slog min skulder af led. En skade som satte mig ud af spillet med øjeblikkelig virkning. Jeg har døjet med min skulder hele sæsonen, som de første to måneder stod på genoptræning hver dag med elastik. Langsomt kunne træningen intensiveres, kombineret med almindelig konditionstræning. Når man har en skulder/arm, som ikke kan bruges, finder man ud af, hvor lidt træning man kan lave! Tiden gik i stedet med at kører lidt MTB-stævner, hvor jeg i øvrigt fandt ud af at flere tidligere windsurfere, havde konverteret til. Fra første konsultation havde jeg fået af vide, at det ville tage ca. 1 år før jeg kunne windsurfe igen. Min skulder skulle have den samme styrke, som da jeg kom til skade, først dér var den klar. Jeg havde derfor langsomt fortrængt windsurf, da det var meget langt ude i fremtiden. Det værste var dog, at jeg i januar 2013 skulle have svar på, om jeg skulle opereres, for i så fald ville det betyde endnu 1 års pause!
Den store overraskelse kom så i januar 2013, hvor dommen kom fra lægerne: skulderen er klar, den er blevet stabil og kan bruges. Og ja. DU må gerne windsurfe! Det var en glædelig nyhed, som var uventet. Men direkte hjem fra Viborg sygehus til mine forældre i Skive, hvor fodstropperne blev monteret i de nye slalombrætter, som lå og ventede i garagen og af sted på første surftur i 7 mdr.!
Tenerife – last minute decision
Jeg postede straks på Facebook at jeg kunne windsurfe – det var den bedste dag længe! Min surfven Nikolaj Kruppa skrev i en kommentar at han også skulle til El Medano med familien, og spurgte hvornår jeg skulle derned. Her startede koordineringsarbejdet! Sagen var den at jeg ingen gear havde, eller i hvert fald ikke nok til at tage til Tenerife. Jeg manglede sejl, master osv. For at kunne samle et helt sæt. Mine sejl kommer først senere på foråret, så umiddelbart så det umuligt ud.
Vi fik dog koordineret at jeg kunne rejse sydpå med Nikolajs nye Neilpryde EVO5 sejl, master, bomme, ja faktisk alt på nær brætter! Først og fremmest, tusinde tak Nikolaj, det var min eneste chance! Mandag d. 21. januar om morgenen købte jeg min flybillet hos AirBerlin. Da det var under 48 timer inden afgang, kunne jeg ikke checke grej ind online, så jeg måtte tidligt ud i lufthavnen og checke ind og håbe på der var plads. Samme dag kørte jeg fra Skive til KBH for at pakke Nikolajs grej, da jeg skulle flyve kl. 07 fra Kastrup d. 22. januar. Det gik heldigvis smooth med at få grej med og lidt smil og søde ord til den unge dame ved check-ind skranken virker altid – det har jeg lært af andre windsurfere 😉
Afsted mod Tenerife og jeg var dernede ca. kl. 16. hvor jeg blev hentet i lufthavnen af Greta Benvenuti, derefter direkte kurs mod El Medano, som er en spytklat fra lufthavnen. Grejet blev rigget og af sted på vandet. Den første tur i korte ærmer, bare tæer og en varm vind der blæser, så ved man, hvorfor man windsurfer – den fantastiske følelse, der får en til at glemme alt. Dog var der en lille detalje, som gjorde jeg måtte gå ind i tide. Jeg havde intet sted at bo og det begyndte at blive mørkt!
Heldigvis for mig er der mange danskere på Tenerife. Der er flere danskere hele vinteren, hvor jeg var så heldig at få hjælp af Benni Christensen. En soveplads den første nat, derefter var det surfhostel resten af ferien. En anderledes oplevelse, som vidst henvender sig mest til unge mennesker, eller folk der elsker at møde nye mennesker – hele tiden!
Fantastiske surf forhold og træningspartnere
Jeg var på vandet alle dage, nogle dage i god vind, hvor jeg savnede waveudstyr fremfor slalombrætter i de vanskelige forhold. Ikke desto mindre har man meget få krav, når man ikke har mærket vand mellem tæerne i 7 måneder.
Planen med turen var udelukkende at få så mange timer på vandet, som overhovedet muligt. Jeg skulle ikke sejle op kap med nogen, men i stedet koncentrerer mig om at få føling i kroppen igen. Det holdte 1 dag. Jeg mødte flere dygtige sejlere, som jeg tidligere har trænet med og jeg kunne ikke lade være med at line up til en omgang downwind slalom, trods jeg dårligt havde følelse i kroppen, så det var en kamp at holde sig på brættet. Jeg sejlede med Europamesteren fra 2012 i slalom, Matteo Iachino fra Italien, Andrea Cucci (indehaver af Point-7, super dygtig sejler) samt flere hurtige slalomdrenge. Det var en hård omgang at teame up med dem, men samtidig også dejligt at mærke det sus og anstrengelse der hører med.
Tilbage i Danmark
Hjemme i DK igen, hvor skolen atter tager det meste af min tid. Jeg studerer til Ingeniør på AU Herning, og det giver nogle udfordringer ift. At rejse. Ikke desto mindre gav Tenerife mig blod på tanden. Planen er atter at surfe lige så meget som tidligere, hvor den i 2013 udelukkende står på slalom i Danmark og Europa. Specielt Slalom VM er interessant, da det i år allerede ligger i maj, samt på den tyske ø Sylt! Det kunne være en fornøjelse at se så mange danskere som overhovedet muligt dernede! J Jeg vil gerne sige en stor tak til de mennesker, som har støttet mig igennem min skadeperiode. En tak til forstående sponsorer, som har ydet en stor opbakning og hjælp. Når man går med armen i slynge finder man ud af, hvor sårbar man er.
Derudover glæder jeg mig meget til at sneen forsvinder, så jeg kan komme på vandet og surfe med alle mine venner!
De allerbedste hilsner
Danni Jakobsen