"Er det her virkelig Danmark?"

Mikkel Asmussen er taget til DM i windsurfing i Klitmøller og rapportere her om hans sidste par dage.

Vejrudsigten så ikke for lovende ud for uge 42, der for de fleste betyder efterårsferie, og for en del windsurfere også er synonym med DM i wave i Klitmøller. Men det skulle vise sig at blive en anden historie.

Lortevejrudsigt
Søndag aften sidder jeg og kigger samtlige vejrudsigter igennem. Det så mildest talt håbløst ud, og jeg begyndt at tvivle på, om jeg overhovedet gad køre op til Klitmøller, på trods af at jeg havde lejet sommerhus hele ugen. Med udsigt til en uge med østenvind, var det svært at finde motivationen.Det så ud til, at der var en minimal chance, for at et lavtryk kunne udvikle sig i Nordsøen og give forhold i Agger tirsdag aften. Men det var yderst tvivlsomt, at det ville ske. Mandag morgen var det stadig usikkert, men nu lugtede det til gengæld af, at der måske ville komme lidt vind fra SV/V onsdag morgen.

Da var det om at tjekke alle tænkelige vejrudsigter og ringe til Mr. Klitmøller, nærmere bestemt Lars Petersen. Lars har om nogen styr på, hvad der forgår med vind og bølger i og omkring Klitmøller. Han fortæller mig, at den amerikanske vejrmodel (hvad er der nu galt med DMI?), som han kigger på, ser lovende ud. Specielt onsdag morgen, hvor den lovede op til otte meter bølger i Hanstholm. Okay, det her er ved at blive spændende, tænkte jeg.

Aflysningen afblæst
Jeg gjorde et hurtigt opkald til min livslange ven, livserfaringsguru og fotograf Mark Wengler, for at høre om han var klar på at tage med og forevige noget, der kunne gå hen og blive epic. Mark var lidt skeptisk i starten, men da jeg først havde snakket ham et øre af om amerikanske vejrmodeller, der lovede otte meter bølger, et varmt sommerhus osv. var han ikke lang tid om at være klar. Til dem der ikke ved det, så har Mark en blog på Riders, der hedder Rip and Snap, hvor han laver nogle rigtig fede rapportager om windsurfing, surfing mm.. Mark er ved at udvikle sig til en rigtig dygtig fotograf, efter at han desværre ikke selv kan windsurfe længere på grund af en bilulykke.

Tirsdag morgen kl 05.30 står jeg op og tjekker de sidste vejrmeldinger. Over natten er der for alvor sket noget. Nu lover alle vejr modellerne vind tirsdag aften til Agger og onsdag morgen ser helt sindssyg ud til Hanstholm. Heldigvis havde jeg pakket bilen aftenen forinden, så jeg skulle bare smide min tandbørste og nogle rene underbukser i en taske, og så var jeg på vej. Mark var allerede kørt aftenen før, så han havde hentet nøglerne til huset og købt ind. Perfekt med en partner in crime, der er one step ahead

På vej igennem Jylland taler jeg med både Kenneth Danielsen og Lars Petersen, der begge er helt oppe at køre over hvad der MÅSKE kommer til at ske. Det er det smukke ved windsurfing, at voksne mennesker kan glæde sig så meget til noget, der er så relativt usikkert. Jeg mener, hvor mange gange har Dmi ikke lovet sol, hvor det så har været overskyet ? Det er på et relativt spinkelt grundlag, man bygger sin euforiske spænding.

Den store overraskelse
Jeg ankommer til Klitmøller ved 15-tiden og har lige tid til at få pakket mine ting ud og købt en pose hundemad, som jeg glemte i min hast for at komme af sted. Det bliver mørkt kl 18.20 så vi har ikke alt for meget tid. Vinden er ikke rigtig kommet, men Mark, Lars og jeg bliver enige om bare at køre derned og vente. Da vi ankommer til Agger er jeg ved at eksploderer af spænding, og løber op over klitterne for at få syn for sagen. Og hvilket syn der møder mig. 2-4 meter helt rene bølger, hvor toppen bliver blæst af og 4-6 windsurfere der blæser rundt med 4,2-4,7. Jeg kan næste ikke tro mine egene øjne. “Er det her virkelig Danmark?” Jeg spurter tilbage til bilen og begynder ferbrilsk at rigge min Simmer Black Tip 4,2 og mit Simmer Quantum 85 board.

Det er temmelig koldt, men jeg har ikke justeret mine stropper til sko, så jeg vælger bare at tage den i bare tær. Der er ingen tid at spilde. På vandet skal jeg lige justerer mig ind. Det er noget tid siden jeg har sejlet i side off forhold, og mit gear er tunet ind til onshore forhold. Efter lidt hurtige justeringer på mastefoden, og bomhøjden virker det mere rigtigt, og jeg kan få vægten ordentlig frem i mine bottumturns. Forholdene er tæt på perfekte og jeg tænker flere gange, at det virker helt urealistisk, at vi har sådan nogle forhold i Danmark. Man kan bare stå 2-300 meter ud for Agger molen og vente på, at der kommer en bombe man gider samle op. Vi sejler til det bliver mørkt. Da vi kommer op, har alle et kæmpe smil på læberne. Fantastisk dag tænker jeg.

På benzinjagt
Mark kommer tilbage og siger, at det så helt vildt ud fra land, og mener at han fik nogle gode ting i kassen. På vej hjem løbe Mark næste tør for benzin, og vi må lidt akut på jagt efter en tank. Jeg finder en på GPS’en som ligger ni km. væk. Da vi kommer frem til den, er der kun diesel. Nu er vi pressede. Vi når dog til den næste tank, hvor de heldigvis ikke er løbet tør for Benzin. Mark havde været så snu at lave maden klar inde vi kørte hjemmefra, så den er klar på 10 min, og vi kan hurtigt få nogle hårdt trængte kalorier i kroppen. Efter middagen hiver Mark sit kamera frem, og vi kigger hurtig de ca 2000 billeder han har skudt igennem. Det ser næste for godt uf til at være sandt.

Vejrudsigten lover 30 ms fra S/V natten igennem, men hurtigt aftagende næste morgen. Vi aftaler derfor at stå op klokken seks og hopper hurtigt i seng. Natten igennem bliver vi vækket at stormen. Det lyder som om taget er ved at flyve af flere gange.

Endnu vildere
Onsdag morgen ringer lars kl 0630 og bekræfter, at det er Hanstholm vi skal til. Vi aftaler at være der klokken otte for at nå ud, inden vinden aftager. Da vi ankommer til Hanstholm, ser det ikke vildt godt ud. Men efter at have iagtaget forholdene i nogle minutter ser vi det første sæt komme ind. Jeg tænker, at det ikke kan være muligt at slå de forhold vi oplevede dagen før, alligevel lugtede det unægtelig af, at det nemt kunne ske.

Jeg starter med at riggen min Black tip 4,2 igen og tager mit Quantum 85 board. Faktisk når jeg helt ned i vandkanten med udstyret, da jeg ser Lars Petersen gå i land 300 meter nede af kysten med sin 3,9er. Jeg tænker straks, at hvis Lars er nødt til at tage the walk of shame, så skal jeg have noget større gear. Heldigvis havde jeg husket at smide min Hookipa slæde i bilen, da jeg kørte fra København. Det er et af Levi siver´s custom boards, jeg købte for nogle år siden af ham. Jeg har aldrig brugt boardet i Danmark før, men i dag var den perfekt. Masser af rocker og V sammen med ca 90L.

Lige som dagen før skulle jeg lige skydes ind på forholdene, så de første 20-30 minutter brugte jeg på at kage lidt rund uden at fange nogle gode bølger. Men hold da op nogle bølger der kom ind. Jeg tror faktisk aldrig jeg har lavet så mange sving på en bølge som jeg gjorde den dag. Uden at have talt dem, så er jeg sikker på at jeg havde bølger med mere en syv sving. Det er altså ikke hver dag, man oplever det. Specielt ikke i Danmark. Vinden aftog desværre ret hurtigt og allerede kl 11 var det slut. Vi pakkede vores gear sammen og kørte ned på den lokale havnegrill i Hanstholm havn og bestilte den mindste burger de havde. Det lyder måske lidt forkert, men deres mindste burger er en 200 g. Deres største er med en 600 g bøf. Jeg tror, de har nogle sultne fiskere en gang i mellem. Der blev kigget billeder igen og fortalt røver historier, indtil vi kørte hjem i hytten og smed os på sofaen.

Aloha fra Cold Hawaii