Er Gasværket OPEN starten på en ny æra?
Den danske jibkultur går uden tvivl en lys fremtid i møde. Det beviste gårsdagens Gasværket OPEN ved Østre Gasværk i København, hvor fælles kræfter skabte en fantastisk dag i sneen.
Over 15 riders var denne overskyet lørdag mødt frem på det øde areal bag Østre Gasværk ved siden af Østre Skøjtehal. De blev mødt af et par obstacles, lidt blandet træ samt et par bunker skøjtehalssne, og blot få timers arbejde efter stod et klasse jibsetup klar!
Riders var stoked, musikken spillede og der blev smidt svedige tricks dagen igennem. Den tredobbelte danmarksmester i Jib og initiativtager bag Gasværket, Frederik Skriver, er overbevist om en lys fremtid for det lille setup på Østerbro.
”Gasværket er kommet for at blive og jeg ser frem til flere samlinger herude i fremtiden. Faktisk arbejder jeg allerede på endnu en samling nu på lørdag”
Og ingen tvivl om at Gasværket har potentiale. Den indendørs skøjtehal sikrer solid snelevering fra tidlig efterår frem til slut marts, og byder dermed på perfekte rammer for jibbere i Københavns urbane bybillede. Nyd her en bunke billeder fra dagen og glæd jer til næste gang det går ned på Gasværket!
Få timers arbejde og rampen stod klar…
Tomas Kamps steezer både sine solbriller og sin boardslide…
Måske dagens mest stilet swich-up?
Der samles sne fra Østre Skøjtehal…
Simon Just Klitgaard spinner stort op på PVC-røret…
Og PVC-røret var bestemt favoritten for de fleste riders…
MIT SPOT aktuel, Joachim Clausen Hansen, var selvfølgelig også på pletten…
Aldersrepræsentant og nylig bronzetager til DM i Slopestyle, Toke Boss…
Jakob Denker Ebskamp kalder sit næste trick..
Og den er hjemme! Frontside 270 ud…
Simon Hemmingsen reshaper inrunnet…
Jakob på railet igen – denne gang med et blinside switch-up som Mads Jacobsen fanger…
Christian-Emil Thorup har styr på musikken…
Jonas Zibrandtsen har styr på railet…
Gasværket OPEN tiltrak hurtigt mennesker…
Initiativtageren, Frederik Skriver, varsler mange flere events i fremtiden – stay tuned!
COPYRIGHT: ALLE BILLEDER TILHØRER ALEXANDER VISSING / RIDERS.DK