Et par hurtige spørgsmål til Rasmus
Fem år er lang tid at holde en motivation oppe. Hvordan kunne du blive ved med at have jaws som personligt mål?
For mig er det ikke svært at holde motivationen oppe til den slags. Heller ikke selvom det spænder over flere år. Det er simpelthen min måde at leve mit liv på. Og det har det været lige så langt jeg kan huske tilbage. Min far har siden min bror og jeg var MEGET unge taget os med på ski, snowboard og windsurfing. Det har altid været en stor del af mit liv. Sammen har vi altid lagt planer om steder vi skulle besøge både med windsurfing og snowboarding. Jeg ”går fuldstændig kold”, hvis ikke jeg får lov til at udfolde mig på en windsurfer, et surfboard eller på et snowboard jævnligt.
Mange mennesker tager en uddannelse der varer op til 6 år. Jeg vil tro det sommetider kan være sværer at holde motivationen til den slags. Jeg har valgt at lægge min energi og motivation i boarderkulturen, fordi det tit giver mig mere energi tilbage end den energi jeg har lagt i det. Energien kommer simpelthen fra de unikke oplevelser jeg har løbende fra bl.a. Jaws, men i høj grad også fra de ture jeg har i Alperne sammen med min bror, Mikkel, hvor vi tager ski og snowboard på ryggen og går efter nogen af de højeste bjergtoppe i frost og sol med udsigt over alle de andre bjergtinder. Windsurfing er ikke det eneste i mit liv. Jaws har været mit mål inden for windsurfing i 5 år og har taget næsten al min tid, men snowboarding og surfing er også vigtige ingredienser i mit liv og det er opskriften på at holde dampen oppe i de tider, hvor der er regnvejr og ingen bølger på Maui.
Hvorfor jaws? – var det fordi du ikke kunne acceptere at der var nogle forhold som du ikke havde prøvet eller var det for at få suset? eller noget helt tredje?
Da jeg første gang så Jaws brække i 1999 (min første gang på Maui) var der
ingen tvrivl i mit sind: Jeg ville selv derud en dag. Jeg føler mig draget af den slags og jeg kan ikke rigtig forklare hvorfor. Jaws er som vi siger på Maui, ”serious shit” og jeg har altid været facineret af noget der giver ”kriller” i maven og som kræver, at man forbereder sit udstyr og sig selv på en noget der som minimum kræver en personlig toppræstation.
Men jeg vidste godt allerede dengang, at det ikke var noget der ville ske inden for den nærmeste fremtid, for jeg havde jo ikke det niveau og de erfaringer som de drenge jeg så på Jaws i 1999 havde. Jeg var jo bare en ”Cook” på 19 år dengang, og havde jeg sagt, at jeg ville derud havde folk troet jeg var sindsyg. Men årene gik og jeg blev ved med at vende tilbage til Maui, selvom jeg var begyndt at sejle world cup i mellem tiden. Maui er jo ikke lige de forhold og den træning man har
brug for på PWA-Wavetouren, men jeg valgte alligevel at blive ved med at tage tilbage til Maui, for at opleve de store dage på Hookipa, da det var det der drev mig inderst inde.
Der gik ikke en dag på Maui om vinteren, hvor jeg ikke var ude at windsurfe når
der var stor swell på Hookipa. Efter ca. 3 vinter-sæsoner på Maui var jeg
efterhånden ved at være i stand til at bevare roen og kontrollen, når jeg blev
stor-vasket. Det var egentlig der jeg seriøst begyndte at overveje, om det var ved at være tid til at opleve verdens største kick, adrenalinsus, rush …You name it! Jaws er naturens kræfter for fuld udblæsning og jeg ser en stor ære i at tage udfordringen op.
Også selvom jeg skulle tabe. At kunne beherske så store naturkræfter er en
utrolig fornemmelse og må betragtes som værende ”the ride of my life…” Det er
sku´ ikke rigtig til at forklare. Men af de som læser dette og som selv er surfere forstår selvfølgelig hvad jeg mener. Hvis man kan lide store bølger er Jaws det mest ultimative sted i verden.
Hvordan er din fysiske form lige nu?
Min fysiske form lige nu er okay, men ikke noget specielt. Jeg ville foreksempel ikke være klar til Jaws på nuværende tidspunkt. Efter en vinter på Maui efterfulgt af en snowboard-ekspedition i Alperne tillader jeg mig, eftersom jeg nu befinder mig i Danmark, at tage i slapper på den front. Dog løbetræner jeg og kører mauntainbike for lige at holde mig igang, men sommeren byder på mange rock-koncerter og andre fester og det hører også med til boarderkulturen. Når sommeren så går på held, genfinder jeg formen og sommerens planer skal føres ud i livet i udlandet.
Hvordan forbereder du dig på at du kunne være styret og havde fået verdens største vasketur?
De første år på Maui så jeg en film med drengene fra Oahu, hvor de dykkede 4-5 meter ned på bunden af havet, samlede en tung sten op og løb med den nede på bunden. Når de ikke kunne holde vejret længere slap de stenen og skulle så op til overfladen igen. Det begyndte jeg så også på sideløbende med løbetræning og svømning i åbent hav på Maui.
Men i de seneste år har jeg så fundet ud af, at man forholdsvis hurtigt kan træne sig op til at kunne holde vejret i op til flere minutter, men at det i virkeligheden er langt vigtigere at være mentalt klar til en vasker. Og det bliver man nu engang bedst ved at surfe en hel masse, da man igennem surfing altid bliver vasket mere end når man windsurfer. Man kikser måske sit drop en gang imellem eller et close-out-sæt lukker bugten. Jeg er også enkelte gange kommet til at sidde fast i koral-revet og har måtte bruge ekstra tid under vandet til at få mig selv fri. Man skal også have oplevet at slå sig alvorligt på revet og så stadig kunne holde vejret uden af gå i panik.
Kort sagt; man skal være vandt til ”at få alvorlige tæsk” når man er i vandet. Jeg kan nu klare en vasker på Hookipa på en stor dag uden er være i vanskeligheder.
Jeg har ofte brugt mere end en time på at komme i land pga. udadgående strøm og store bølger. Det skal man også være i stand til. Jeg tager tit ud og svømmer i store bølger på Hookipa uden svømmefødder og briller for hele tiden at være i havet og være tryg i alle situationer.
Derudover er der selvfølgelig alle sikkerhedsreglerne. Vi var f.eks. 2 stk. vandscootere afsted på Jaws. Hvis den ene fik motorstop kunne den anden altid komme ind og hente mig mellem 2 bølger, så jeg i hvert fald ikke skulle have 2 eller 3 Jaws-bølger i hovedet. Vi havde også mini-oxygenflasker med, som kan monteres på livvsten og hives frem, hvis man løber tør for ilt. Det er lidt forskelligt hvordan man har det med sådan noget, men jeg valgte ikke at bruge hverken livvest eller oxygenflasker, da jeg først og fremmest stoler 100% på mig selv og også fordi jeg ville synes det ville være forvirende at skulle til at finde en mini-iltflaske frem og sætte den til munden under vandet, men det virker åbenbart for nogen.
Jeg ser på det sådan, at hvis man vil have chancen for at opleve noget så unikt som at ride på verdens største bølge og mærke et sus der ikke kan sammenlignes med noget andet, skal man også være klar til at betale en pris for det. Det kan ikke undgås at man en gang imellem spiller sine kort forkert og laver en fejl og man skal vide med sig selv, om man kan klare den værst tænkelige situation på en given dag. Men med års erfaring, sikkerhedsforanstaltninger og god fysisk og mental forberedelse kan man mindske risikoen for at komme til skade væsenligt.
Hvilket udstyr sejler du på pt?
For 2004 sejler jeg stadig for Nasih Sails Hawaii. Naish har støttet mig i en del år nu og det er jeg super glad for. De laver nogen rigtig gode rigge og de har på sejlloftet på Maui stor forståelse for, at jeg ofte returnerer udstyr som er fuldstændig f!cked up og er flinke til at give mig nyt. Chefen kender jo selv til det med Jaws og andre store bølger!
Af boards har jeg 2 stk. costum-boards. Et fra Quatro og et fra AB-plus. Begge boards er 237cm.
Hvad er næste mål?
Som sagt bruger jeg sommeren i Danmark på at tjene penge og lægge planer for den kommende vinter, så det er stadig lidt tidligt. Det eneste der er ret sikkert er en længere snowboard-ekspedition i Alperne med min bror og det skal gerne kombineres med lidt surfing og windsurfing forhåbentlig igen på Jaws!!! Af steder jeg ellers gerne vil besøge i fremtiden er Tahiti, Indonesien og Fiji.
Aldrig mere worldcup?
Det koster jo mange penge at sejle med i World Cuppen, specielt hvis man skal være med i toppen. Jeg har ingen sponsorkontrakter der giver mig penge så jeg har vurderet, at jeg måske kan få mere ud af mine penge på en anden måde. Men man skal jo aldrig sige aldrig…