Exit Gran Canaria
Exit Gran Canaria
Hos kvinderne var det nok med et heat, som Daida tog sig af med en perfekt push-tabletop. Så fik hun også den med og gjorde rent bord her i Pozo. Hos mændene blev deltagerne delt op i to heats, hvorfra de tre bedste gik videre til en seksmands finale. Det er nok det mest underholdende jeg har set, hvad windsurfing angår. Jeg tror sporten har brug for mere af den slags – der er konstant action i modsætning til et almindeligt waveheat, som ofte kan være svært at forholde sig til for almindelige tilskuere. Hvis der er overhovedet er nogen. Men det sejlerne viste i går eftermiddags kunne virkelig få tilskuerne op af stolene. I finalen sejlede alle seks deltagere ud gennem brændingen samtidig og det hele snurrede rundt. Ricardo Campello, som i kvalifikationsheatet havde lavet den mest perfekte air-chachoo jeg nogensinde har set, lagde ud med en perfekt dobbelt-forlænder lige foran publikum. Kauli Seadi lavede sekundet efter en der var næsten ligeså god og sådan fortsatte det indtil hornet lød. Og lige netop i det øjeblik fyrede Victor Fernandez en endnu bedre dobler af, med en fuldstændig lodret landing og planede ud af den. Så han tog lige 1000 euro mere med hjem.
Slalom vindere (Mænd)
Freestyle vindere (Damer)
Enter Fuerteventura
Egentlig var jeg ved at have fået nok for denne gang, og i lufthavnen på Gran Canaria strejfede tanken om snuppe næste fly til København mig. PWA-holdet har efterhånden været på landevejen 20 dage i træk, og en af øvelserne består i at lære hinandens særheder at kende og acceptere dem. Det kan være ret underholdende, men der er også nogle som er ved at være godt og grundigt trætte af hinanden.
Nu er jeg på Fuerteventura i Rene Eglis betonborg og efter en badetur, et par øl og et godt aftenmåltid er jeg klar til ti dage mere. Hvad det sportslige angår når Sotavento nok ikke, hvad vi så i Pozo – til gengæld er omgivelserne her noget venligere. Pozo er fuld af sten, snavs og hundelort – her er rent, lækkert og velholdt. Og stranden er et kapitel for sig. I morgen står den på indregistrering, så jeg regner ikke med at blive overanstrengt. Jesper Orth og Kurosh har vist også brug for at komme til hægterne efter en hård afslutning på GC i Pitten i Playa Del Ingles. Det er et skrækkeligt sted, hvor hele Europas ungdom går ned i et stort hul i jorden og drikker sig fra sans og samling. Men det skal til engang imellem. Det var alt for nu.
Victor Fernandez one handed table top
Ricardo Campello tweaked out push loop
Trademark move from Taboulet