5 stærke til Rasmus Dj
“5 stærke” vender igen tilbage på Riders.dk for at tage pulsen på det danske skimiljø inden vintersæsonen for alvor går i gang. Rasmus Dj bruger det meste af sin tid på at stå på ski. Det sidste år er gået med doubles, World Cup i New Zealand og tv-programmet To på Ski med Thomas Urhskov. Så hvad bringer denne vinter for den danske freestyle konge
1.Hvor skal du shredde den kommende vinter?
Jeg tager til Laax i Schweiz, hvor jeg hooker op med en engelsk træner (Joe Tyler) vinteren igennem. Jeg skal køre hele world cuppen, så kommer bl.a. til at stå på ski i Mammoth, Californien, Silvaplanna i Schweiz og Peyongchang i Korea, hvor der jo skal være OL om 2 år. Derudover skal jeg selvfølgelig forbi Ringkollen til DM i Freestyle, Tignes til Freeride DM og til Slovakiet for at køre på airbag.
Din Camp, sommeren 2015 // Foto: Playground Snow
2. Hvilke mål har ud for vinteren & hvilke tricks arbejder du på?
Af tricks arbejder jeg med Sw right 10, sw dub 10 og cork 12 måske 14.. på rails vil jeg gerne til at have en “630 på” med til konkurrencerne. Jeg håber at nå et gennemsnit på 50 FIS point i Slopestyle World Cuppen, da det vil frigive en ekstra WC plads til Danmark. Hvis det lykkes, betyder det at Thomas Trads kommer med rundt til konkurrencerne og så er vi pludselig næsten et hold.
3. Hvad er hot og not denne vinter?
Backyard jibsetups bliver det nye sort og alle bør have tilgang til en. I grove træk er det en rampe 1,5 – 3 meter høj, med enten plasticbørster og sæbevand eller overskuds-sne fra en skøjtehal. Det er skidesjovt og kunne snildt udvikle næste generation af danske freeski pro’s.
4. Hvad er det mest undervurderede skisportsted?
Vallåsen… Det er sgu et fedt sted.
5. Hvor findes de bedste afterskisteder?
Til de danske events – stedet er ligegyldigt, bare alle er samlet efter en fed dag på bjerget til ex. DM, Skitest, Camp, skifilmspremiere eller lign
Rasmus er flyvende coach på Din Camp 2014 // foto: Marie Raunkjær Christensen