Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Film: WHERE IS THE SURF?

Film: WHERE IS THE SURF?
surf

Film: WHERE IS THE SURF?

Sjælland er måske ikke det første man tænker på, når surf og Danmark indgår i den sammen sætning. Intet desto mindre jagter de fire surfere Tomas Kamp, Martin Jespersen, Morten Vendelbo og Jens Langermann bølger på Sjællands nordkyst i en ny film af Sebastian Krogh.

Tomas Kamp, Martin Jespersen og Morten Vendelbo kigger efter bølger

Dansk surf er hovedsageligt koncenteret om den nordjyske nordvestkyst og især om Klitmøller i Thy, men de fire surfere og filmskaberen Sebastian Krogh viser, at Sjælland også kan, selvom det ikke er ligetil. Desværre er surfing i Danmark ikke altid noget man kan gøre i sommerens sol, fordi vinden spiller en afgørende rolle for bølgerne og vind er der mest af om vinteren. Det lader dog ikke til at være et problem for de fire ovennævnte, tyk våddragt på og ud jagt bølgerne.

Vi har taget en kort snak med skaberen, Sebastian Krogh, om hvordan idéen til filmen blev skabt og hvad der fik ham til at tilbringe ni vinterdage i blæsten på nordkysten med kameraet i hånden.

Riders.dk
Hej Sebastian. Tak for din tid og fed film! Hvordan fandt du på at lave en film om fire fyre der jagter noget der næsten virker umuligt?

Sebastian Krogh
Jeg elsker alt der foregår med et board under fødderne, og jeg er vild med når folk er nørder et eller andet, eller går så meget op i noget, at passionen lyser ud af dem. Det inspirerede mig her. Jeg kender drengene fra snowboardmiljøet og en dag de skulle surfe tog jeg med dem på nordkysten, uden egentlig at have en store idé til en film. Det drive Tomas, Martin, Morten og Jens har for at surfe, kender jeg selv fra skateboard og snowboard. I sidstnævnte handler det mere om at lave et trick hvor det i surf handler, om at fange en bølge. Når bølgen er fanget eller tricket er landet, så er det det hele værd. Selvom man har brugt utallige forsøg eller plasket rundt i 2 grader koldt vand det meste af en marts morgen. Det var det jeg gerne ville fange på film.

Normalt når jeg laver dokumentarfilm, snakker med personerne inden, laver en plan og ved derfor hvordan fokus skal ligges – med dette projekt tændte jeg egentlig bare kameraet og blev super inspireret af at de bliver ved med at prøve at fange nogle elendige bølger.

Riders.dk
Så passionen driver værket – det er noget vi på Riders kan stå fuldt ud bag.

Sebastian Krogh
Ja, helt sikkert. Den sjællandske nordkyst er ikke San Diego hvor bølgerne ruller perfekt ind, der skal kæmpes for det og man kan ende med at gå tomhændet hjem og ikke have fanget en eneste bølge, men når det lykkedes er det det hele værd. Jeg har filmet mange steder, hvor det var koldt, blandet andet i Lapland, men intet så koldt som nordkysten i vinteren 2020 – men på grund af den fælles interesse for surf, og drengens gå-på-mod, gjorde kulden ikke det store.

Riders.dk

Du siger det er filmet i starten af 2020, hvorfor er den først udkommet ud?

Sebastian Krogh

I 2020 havde jeg klippet filmen 85% færdig, som det tit er med filmprojekter, tager redigeringen af det sidste altid lang tid. Jonathan Hvalsøe Schou har lavet musik specielt til filmen, men jeg var ikke rigtigt tilfreds med filmen som helhed – så jeg lagde den på hylden. I slutningen af 2021 så jeg rough cuttet igen – og der blev jeg overbevist om filmen skulle laves færdig, Jonathans musik have lov at leve og drengenes passion skulle deles – og jeg virkelig glad resultatet.

Filmen er dedikeret til dem der surfer, eller gerne vil surfe på nordkysten – I er for seje.

Tak til Sebastian Krogh for ordene og for filmen, som du kan se herunder. God fornøjelse.

Se filmen her:

Følg Sebastian på Instagram

www.sebastiankrogh.com

Read more

FreerideDM i 2022 gennemføres
ski

FreerideDM i 2022 gennemføres

Endelig er der godt nyt i endnu en sæson med udsættelser og aflysninger. FreerideDM gennemføres. Tjek facebook og vis at du støtter op om arrangementet. Fra Teamet bag FreerideDM; Den forsatte usi...

Læs mere
Uge 7 = Freeride DM i Fieberbrunn
ski

Uge 7 = Freeride DM i Fieberbrunn

Efter et år med aflysning grundet covid-19 pandemien, er Freeride DM tilbage. Det er selvfølgelig i Fieberbrunn og selvfølgelig i uge 7. 2021 var for mange et år uden rejser til sneen, men Østrig, ...

Læs mere