Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Filmfestivalen Nordic Elements vil ’share the stoke’

Filmfestivalen Nordic Elements vil ’share the stoke’
Filmfestival

Filmfestivalen Nordic Elements vil ’share the stoke’

Til september bliver filmfestivalen Nordic Elements afholdt i norske Jæren, hvor formålet er at dele glæden ved at ’lege’ i naturen.

Oppe hos vores naboer mod nord bor en lille gruppe adventure-elskende mennesker. Til den ene side har de havet, der sender rene bølger ind mod kysten. Til den anden side har de fjeldet med sne og klipper. Fælles for menneskerne i denne lille gruppe er, at der sker noget voldsomt inde i dem, når de enten har været en tur på Fjeldet eller i bølgerne.

”Vi bliver totalt stoked, når vi er ude og lege i naturens elementer. Det giver en gennemstrømmende følelse af glæde en følelse, som vi alle deler, værdsætter og finder meget livsbekræftende, fortæller Helena Lindbjerg.
Den følelse vil gruppen bestående af 9 venner fra Danmark, England, Sverige og Norge nu give videre med filmfestivalen Nordic Elements.

Gruppen af venner på en af deres topture

”Udgangspunktet for festivalen er at dele den stoke, vi har for at lege ude i naturen,” forklarer Helena Lindbjerg og fortsætter:
”Men det er også et sammensurium af, at vi har lyst til at samle folk og sprede det gode budskab. Og så er det også for at tænke på det omkring os og sætte higlight på, hvordan vi kan tage vare på og give tilbage til naturen” slår hun fast.

Ideen til filmfestivalen tog form, når vennerne mødtes omkring et bål på stranden efter et eventyr i naturen:
”Vi har kendt hinanden i en årrække, så der har været mange aftner rundt om bålet, hvor vi har snakket om det. Der er jo mange, der allerede laver drone eller GoPro. Og så er vi også blevet inspireret af Cold Hawaii Film Festival,” fortæller Helena Lindbjerg.

En af de mange aftner rundt om bålet, hvor ideen til filmfestivalen tog form

I år besluttede de derfor at gøre alvor af snakken og arrangere deres første filmfestival i weekenden d. 7 – 9 september i Jæren, nærmere bestemt Bore Strand.

Filmene bliver bedømt på stoke
Filmfestivalen er en filmkonkurrence, der giver amatører og professionelle fotografer mulighed for at dele deres bedste oplevelser i naturen i kategorierne Surf, Stand Up Paddling, Kite, Windsurf, Ski, Snowboard.
Filmene skal være optaget i 2018 i Norge, Sverige, Finland, Island, Danmark, Grønland eller Færøerne.
Der er ingen krav til niveau hverken foran eller bagved kameraet, men et af parametrene, som filmen bliver bedømt efter, er stokeness.

”Det er ligesom en happiness-faktor, som vi håber, vil gennemstrømme filmene,” forklarer Helena Lindbjerg.

De deltagende film bliver derfor ud over de klassiske kriterier som editing og action også bedømt ud fra, om de lykkes med at ’share the stoke’.

Du kan læse mere om reglerne her

Udover selve filmkonkurrencen vil der også være forskellige gratis arrangementer lørdag, hvor man f.eks. kan prøve kræfter med kitesurf, surf, SUP og windsurf – alt efter, hvad vejret tillader. Og så vil der være en fælles strandrensning og foredrag om udfordringer ved forurening af havet.

Bølger og natur på Jæren

Flere danskere til Norge
En af dem, der har siddet med rundt om bålet og ladet drømmene om en filmfestival tage form, er danske Helena Lindbjerg. Hun har stort set boet fast i Norge siden 2013, hvor hun blev fuldstændig fascineret af landet.

”Jeg startede med at komme herop, fordi jeg arbejdede som vikar som sygeplejerske, men så blev jeg bare så glad for Norge, at jeg er blevet her,” fortæller hun og fortsætter:
”Jeg kan stadig huske, første gang jeg kørte til Jæren. Der var klipper, der gik ud i vandet, helt rene bølger og den fineste sandstrand. Jeg tænkte bare ’what’, jeg vidste slet ikke, det var sådan heroppe. Jeg har fundet et sted, hvor naturen hele året leverer eventyr på den ene eller anden måde. Hvis du har dage uden bølger og vind, findes der altid en ny toptur på fjellet som kan udforskes,” fortæller den danske eventyrer i Norge.

Danske Helena Lindberg

Men området er stadig ukendt for de fleste danskere, så nu håber Helena Lindberg, at de med filmfestivalen kan sprede kendskabet til området.

”Vi er et lille tæt community heroppe, vi har ikke så mange arrangementer osv. Vi håber, filmfestivalen kan sætte nogle ringe i vandet, så vi kan sprede kendskabet,” fortæller Helena Lindbjerg.

Hun håber derfor, at nogle af de 150 billetter vil gå til danskere.

Du kan stadig nå at deltage i filmkonkurrencen, du kan tilmelde din film her

Du kan også følge forberedelserne på instagram eller Facebook

Klipper og hav

Read more

Copenhagen Surf School godt i gang med endnu en sæson
Copenhagen Surf School

Copenhagen Surf School godt i gang med endnu en sæson

Vi har taget en snak med Ole og Rasmus fra Copenhagen Surf School. De har en surfskole beliggende i hjertet af Amager Strandpark. Her afholder de Windsurf kurser, SUP kurser og teambuildings arrang...

Læs mere
CopenHills parkdesign: Kom med finalisterne ud på bakken
Amager Bakke

CopenHills parkdesign: Kom med finalisterne ud på bakken

For en uge siden kunne vi afsløre de fem vinderhold som er med i finalen om at designe Københavns kommende freestylemekka for skiløbere og snowboardere. I mandags var de ude for at inspicere Amager...

Læs mere