
Hvorfor så mange laviner denne sæson?
Det vrimler med lavinevideoer overalt på de sociale medier. Men hvad skyldes det egentlig?
Årsagen til den situation, vi ser i Alperne denne vinter, er egentlig ikke så svær at finde. Et stort snefald i starten af sæsonen, efterfulgt af en længere periode med højtryk og tørke, skabte et lag af “sukkersne”, som vi ser konsekvenserne af nu. Den store mængde sne, der siden er faldet, har lagt sig oven på dette svage lag, hvilket har haft fatale konsekvenser for tæt på 100 mennesker i denne sæson.
Det er dog ikke kun i vores del af verden, at vi har oplevet stor lavineaktivitet. Også flere andre steder rundt om i verden ser man øget lavineaktivitet med dødelig udgang for de involverede skiløbere og snowboardere. En vigtig pointe, som den franske snowboarder Xavier De Le Rue fremhæver, er, at den perfekte pudderdag efter massive snefald ikke findes. Han råber vagt i gevær og opfordrer folk til at tage sig sammen og virkelig respektere situationen. Men det virker til at være en svær balance for mange, især efter perioder med færre snefald, hvor trangen til at komme ud i den friske sne er ekstra stor.

Se mere via følgende link: https://www.instagram.com/p/DU3YIE0DPv4/?img_index=3&igsh=Ynk5amlkNjAwY214
En stor opfordring til at du holder øje med vejrudsigter, lavinereporter og ellers tager dine forholdsregler når du af afsted i bjergene. Lær at bruge dit lavineudstyr, tag et kursus eller to, book en bjergguide og ha' nu respekt for naturens kræfter!
Vi ses på bjerget!

