Formula Grand Prix Fortaleza
Efter en meget sløj sæson for formula windsurf, hvor der ikke har været Euro Cups og andre store stævner, bliver der alligevel sejlet i Fortaleza, Brasilien. Sidste års vinder, Gabriel Browne (19) fortsætter i samme takter i 2010 og har med 2 sejladser tilbage allerede vundet stævnet foran nogle af verdens bedste. Stævnet tæller sejlere som Wojtech Brozozowski, Wilhelm Schurmann, Paolo Dos Reis samt danske Kurosh Kiani, der i år er eneste dansker til stævnet.
Fortaleza er kendt for at være et rigtig dejligt og varmt sted, hvor der er rigtig mange dygtige formulasejlere. Samtidig er det også et meget svært sted at sejle, fordi bølgerne er forholdsvis store, rullende og har en svær retning, når der skal krydses.
For blot nogle uger siden, hvor der blev afholdt JYM VM i Formula i Rio, var det Paolo Dos Reis der vandt næsten alle sejladser, mens Gabriel var henvist til andenpladsen. Dette forhold er der nu byttet om på i Fortaleza, som samtidig er Gabriels homespot.
Efter 13 sejladser ser resultatet således ud: Klik her for resultater
Den 19-årige Gabriel Browne, vinder af stævnet