Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Fra alle os til alle jer

business

Fra alle os til alle jer

Kære Brugere,

På denne fine juledag går et turbulent Riders.dk år så småt på hæld. Det har blandt andet budt på hele to totalrenovationer af sitet, og som i siden igår har kunnet se, er der flere brush ups af både design og funktionalitet på vej. Året har budt på mange nye ansigter både på skribent og redaktionssiden, og jeg synes, at vi har formået at oppe standarden rent indholdsmæssigt på trods af finanskriser, klimaproblemer, terrorkrige og alt muligt andet rod. Så lad dem bare rive hele verden ned, Riders.dk består!

Jeg ved for at faktum, at vores team vil bestræbe sig på, at give jer alt det bedste fra board og ski kulturen i det nye år, og vi lægger hårdt ud her til vinter med massivt fokus på vinter OL i Vancouver, Xgames ibåde USA og Europa, Freestyle DM, Freeride DM og sidst på vinteren lukker vi sæsonen med omfattende dækning af både Frostgun Invitational og Snowboard DM i Hemsedal. Det skal nok blive godt. Jeg er i øvrigt sikker på, at surfer-dudesne også har nogle esser i ærmet henover vinteren, og at de vil gå helt amok, når sommeren begynder at nærme sig. Det kan de nemlig rigtig godt li´. Samtidig regner jeg med, at i, kære brugere, løbende vil fortsætte med at fylde den anden del af bægeret op via blogs, kommentarer og indlæg. I har gjort det godt hidtil, og opfordringen herfra er simpel: Keep it up, peeps!

Jeg håber, at det kommende år vil blive et rigtig godt et af slagsen, og at Riders.dk forsat vil fungere som et godt samlingspunkt for alle her til lands, der elsker at spænde mærkelige planker i forskellige former under føderne og kaste sig ud i bølgerne og ned af bjergsiderne. I ved, hvor dope det er, så lad os blive ved med det!

På vegne af alle dem, der er inde i Riders.dk skal derfor lyde et rungende:

God jul og godt nytår!

Bedste hilsner

Tobias Bukkehave

Read more

Ben Van der Steen

Der sker skift i branchen

Dette er tiden hvor diverse topsejlere fra hele verdenen, er i gang med at forhandle deres kontrakter for den kommende sæson. Det er ingen hemmelighed at der er blevet skåret meget i branchen, og d...

Læs mere
ski

Dew Tour prelims klip

Hvis man vil vide lidt om, hvilke tricks der kommer til at præge årets freestylesæson, så er Dew Tourens stop i Breckenridge et godt sted at kigge. Konkurrencen gik ned i sidste uge, og det var som...

Læs mere