Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Fra Din Camp til pigernes Champ !

Fra Din Camp til pigernes Champ !
business

Fra Din Camp til pigernes Champ !

Om præcis 6 uger kører bussen mod Tignes. Den er fyldt med folk, der brænder så meget for skiløbet, at de hellere vil se sne end strand, selvom det er sommer. Det er en verden, der består af rigtig mange drenge, men det skal man ikke lade sig skræmme af. For pigerne kan sagtens være med! Danmarksmesteren Isabelle Tvede fortæller her om sin første Din Camp med lækre minder og om, at man bare skal klø på og turde springe ud i det!

Hvordan var din første Din Camp?

Min første Din Camp var for fed ! Vi var i Tignes og vejret var for lækkert hele ugen! Der var en masse fede mennesker og hver dag var der en god session i parken. Derudover var der en masse fede aktiviteter om eftermiddagen, en af disse aktiviteter var downhill mountainbike – og det var for fedt! Kunne snildt have brugt hele ugen på det

Hvem kan være med på Din Camp? Kan man godt tage med selvom man føler sig lidt ældre end resten af deltagerne?

Alle (der allerede har et fint niveau på ski) kan være med på Camp! Så længe man deltager med godt humør og en masse gå på mod. Som jeg ser det er alder og køn kun et problem hvis man selv gør det til et.

Kan man tage af sted alene på Din Camp?

Ja, det kan man da sagtens. Man skal i hvert fald ikke være bange for at være alene – man bliver sat på værelse med nogle passende Camp deltagere. Man kommer også på hold alt efter hvor højt ens skiniveau er. Så selvom man har en ven med kan det godt være at man alligevel ikke kommer på samme hold. Og man har jo alle den ting til fælles at man er der for skiløbet.

Isa din camp

Pigerne nyder solen i Tignes

Hvordan var det at være med som pige på Din Camp?

Ideen for om at være en af de få piger på Camp kan godt virke skræmmende. Men det er som sagt hvad man gør det til. Drengene er altid super sjove at køre med og personligt syntes jeg at det er for fedt at blive presset af dem! Derudover er det en fed følelse at kunne presse drengene ind i mellem! Da jeg var af sted var vi ret mange piger, i hvert fald en 6-7 stykker så det er ikke fordi er ikke er nogle piger. Der er bare ofte flere drenge. Men det kan vi jo lave om på – Ikke piger ?

Skal man være dygtig i parken for at kunne tage med på Din Camp?

Man skal ikke nødvendigvis være dygtig i parken, så længe du er er sikker på dine ski er det helt fint at starte fra scratch.

Har du et specielt minde fra Din Camp?

Jeg tror det må have været en af de sidste dage hvor alle bare hang ud sammen oppe i parken og kørte en fed session. Alle heppede på hinanden og der var applaus uanset om det var et teknisk svært trick eller ej – bare man pressede sit eget niveau. Speciel Maya og jeg pressede hinanden meget fordi vi ca var på samme niveau. Det var sørme en sjov dag.

Hvad nåede du på din første Din Camp? Fik du lavet nogle vilde tricks?

Jeg blev egentlig bare meget mere sikker i parken. Jeg lærte en masse teknik, og jeg lærte at køre switch (baglæns) ordenligt. Faktisk tror jeg også at det var første gang jeg kørte switch til en box.

Isabella Din camp

Isabella fyrer den af på boksen

Du har vundet DM flere gange nu – Har Din Camp hjulpet dig på vej?

Ja din Camp har da hjulpet mig på vej. Specielt fordi man får lov til at blive undervist af nogle nede på jorden og super dygtige coaches. Og fordi man bare er sammen med en masse dejlige og sjove mennesker som alle har det til fælles at du elsker sneen. Når man har det sjovt udvikler man sig altid mest – og din Camp er helt klart massere af sjov.

Har du nogle gode fifs til piger, der brænder for skiløbet?

Ja det har jeg da! I skal bare gøre det damer ! Det som jeg ofte hører fra piger jeg har mødt på min vej er at de syntes det føles pinligt og grænseoverskridende når andre (specielt drenge) kigger på. Sådan skal man IKKE tænke! Hvis du bare gør dit bedste, har det sjovt med det og ikke giver op – så er der intet pinligt i at falde ind i mellem. Og det er såden man bliver bedre, ved at presse sig selv ud af sin egen comfort zone men samtidig have det sjovt. Derudover skal man ikke føle sig intimideret af drengene, spørg dem om hjælp eller råd i stedet. De er stort set altid mere end glade for at hjælpe til.

Og så husk at der altså ikke er så mage piger i den her sport, så hvis du er en af de få der giver det er skud – så er du fandeme sej i min bog !

Kommer du på Din Camp igen en gang? Måske som træner?

Det ved jeg skam ikke, men jeg ville da super gerne være med til at coache nogle af de nye piger en dag ! Du ved, en slags pige Camp – det ville da være for svedigt.

Hvad er fremtidsplanerne for skiløbet?

Jeg må indrømme at jeg ikke planlægger særlig langt frem ad gangen eftersom af jeg har erfaret at tingene sjældent går efter planen i den her sport. Jeg ved at jeg tager til Australien her i starten af juli og står på ski der i 3 måneder. Derefter ved jeg ikke helt hvad skal ske, men en ting er sikkert – det må meget gerne have noget med ski at gøre! Der skal bare lige lidt penge i pungen først 😅

  • Peace out ✌🏻️

isabella

Fotocredit: Maya Casier

Du kan læse meget mere om Isabellas eventyr på hendes facebookside

Og selvfølgelig se hendes fede billeder på hendes instagram

Tilmeldingsfristen til Din Camp uge 29 er i dag! Så skynd dig at slå til! Det bliver den sprødeste uge og du kan læse mere om tilmeldingen lige her !

Vi ses i Tignes !

Read more

Kom til Distortion Nørrebro med Riders.dk
business

Kom til Distortion Nørrebro med Riders.dk

Selvom sommervarmen for længst er trukket over det danske land og Distortion banker hastigt på døren, forsvinder lysten til at se sine bedste ski- og snowboardhomies aldrig. Riders.dk ved hvor du s...

Læs mere
One&More – et tilbageblik og et kig fremad
business

One&More – et tilbageblik og et kig fremad

Efter 5 års tørken udkommer der til efteråret endelig en dansk ski- og snowboardfilm igen. Holdet bag projektet One&More ser frem mod premieren og kigger tilbage på en begivenhedsrig sæson. T...

Læs mere