Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: FREERIDE DM 2008

ski

FREERIDE DM 2008

Pressemeddelelse : FREERIDE DM 2008

Som det efterhånden har rygtedes på blandt andet Riders.dk, har danske skiløbere fået endnu en mulighed for at dyste ved et officielt DM. Les 2 Alpes vil således i påsken 2008 ligge sne og bjerge til det første danske freeride mesterskab nogensinde.

Påsken 2008 i Les 2 Alpes vil altså stå i offpistens tegn, og hvad enten du vælger at tilmelde dig selve konkurrencen på freeridecreme.dk eller bare vil komme og nyde den publikumsvenlige event, lover vi, at denne uge vil være proppet med god stemning, lækre og hyggelige bbq´s med dygtige DJ´s, og masser af vilde fester til den lyse morgen.

Sideløbende med bordfodboldsturneringer, fede afterparties, og hyggelig afterski vil der også være noget for de mere seriøse omkring offpisteløb generelt. I løbet af ugen vil der i samarbejde med Pistase Ski være sikkerhedstemaer, og de interesserede vil kunne deltage i forskellige events som lavineredningsøvelser, førstehjælp osv.

Selve kampen om danmarksmesterskabet vil foregå over to dage med en kvalifikationsdag og en finaledag. Programmet er endnu ikke endeligt fastlagt, men vi satser på tirsdag og torsdag som løbsdage.

Riders.dk har snakket med arrangørerne bag FREERIDE DM 2008;

Hvor har I hentet inspirationen til det her DM?


– Helt klart efter de to fantastiske events i Alpe d’Huez i år – ”Depp og Surland Invitational”, hvor vi på få dage formåede at skabe to arrangementer, som folk var vilde med. Her oplevede vi en enorm interesse for offpiste og freeride, krydrede det med et feststemt publikum, en god barbeque, en gigantfest om aftenen, og det har så ført til det første FREERIDE DM nogensinde.


Hvad forventer I jer af FREERIDE DM?


– Tidligere har der ikke været fokus på freeride miljøet, men det skulle der meget gerne komme med den her event. Dermed håber vi at se en masse nye ansigter vise sig frem på den danske skiscene. Især satser vi hårdt på, at de mange ”ukendte” bumser, der til dagligt hygger sig i sneen i for eksempel Norge, Østrig og Italien, vil tage turen over og støtte op om den her hyggelige event.


Hvordan bliver niveauet til FREERIDE DM?


– Det er jo heldigvis ikke noget, vi bestemmer, for alle kan deltage. Vi regner derfor med, at niveauet vil være alt lige fra gigantiske klippedrops til sjove rullefald. I sidste ende er vi overbevist om, at specielt finaledagen vil blive forgyldt med noget af det bedste freeride præsteret af danske skiløbere nogensinde.


Fedt, men er det overhovedet noget, publikum vil komme til at være en del af?


– Ja for søren da. Netop med udgangspunkt i publikumsvenligheden har vi valgt et spot, hvor publikum kan følge riderne hele vejen ned mod målet – også uden kikkert. I det hele taget har vi tænkt os at fokusere rigtigt meget på alt det, der ikke lige handler om konkurrencen, for et event er ikke noget værd uden publikums hyggelige tilstedeværelse.


Nu nævner I selv et sikkerhedstema – hvorfor det?


– Fordi vi mener, at når vi på den her måde opfordrer folk til at begive sig ud i offpisten, så må vi også stå ved vores ansvar og sørge for, at folk ikke er uvidende og dermed kan være i fare for sig selv. Derfor vil hele ugen i form af workshops og foredrag også stå i sikkerhedens tegn. Vi håber dermed at kunne videregive folk en nyttig viden om legen i offpisten, mens selve konkurrencen selvfølgelig vil være tæt fulgt af Les 2 Alpes’ folk fra Securité des Pistes aka pisteur’erne.

Read more

sheriders

Q camp d.24-26 august

Næste Qcamp skydes igang d.24 august og strækker sig til den 26.august. Qcamp er en kitesurfcamp kun for piger, som afholdes på det fantastiske Langeland

Læs mere
windsurf

DBO søger Wave/Freestyle dommere

DBO søger dommere til at bedømme de sidste stævner i wave/freestyle-touren og DM. Datoerne finder du www.dbo.dk. Dine kvalifikationer er, at du er stiv i, hvordan rigtig waveperformance ser ud lige...

Læs mere