Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Freeride DM 2008 skudt igang med stil

ski

Freeride DM 2008 skudt igang med stil

Høj sol, ingen vind, turkisblå himmel, 49 deltagere, to forrygende kokke og en helvedes masse burgere, verdens bedste DJ og 300 storsmilende tilskuere. Kan man forlange mere første gang, et dansk mesterskab i freeride løber af stablen?!

I de sidste par uger op til dette fantastiske arrangement har vi brugt stort set alle sponsorgaverne på enorme ofringer til de lokale bjergguder, og i dag fik vi så belønningen lige tilbage i face. Ikke nok med at Kong Vinter havde læsset DM facet til med fine mængder af vores afhængighedsserum, han sørgede også lige for perfekte vejrforhold til dagens kvalifikationsløb. I øvrigt kan vi lige fortælle, at offergaverne skal smides oppe på et hemmeligt tag i Le Village i Les 2 Alpes, for at opnå de helt rigtige virkninger.


Riderne er klar til første Freeride DM (Pic: Anders Olesen)

I alt 49 deltagere fordelt på 41 herrer og 8 damer stod klokken lidt over 12 klar til at kaste sig ned over bjergsiden. Og det gjorde de så i fuldstændig vanvittig hårdfør stil. Enorme klipper på plus 10 meter blev droppet – og det endda med hårde landinger til følge – formidable linier blev afprøvet, og hele tiden var det med det spillevende publikums hujen i nakken. Folk blev simpelthen jublet ned over den svære bjergside af de over 300 tilskuere, der til DJ Freds sublime toner gav den gas, som var vi tilbage på Silkeborg Stadion i de gode gamle dage.


Emil Falk interviewes af Tobias Hansen (Pic: Anders Olesen)

Endnu er vi ikke blevet klogere på vinderne (de kommende finaledeltagere) i dagens store kvalifikationsløb. De norske og svenske dommere offentliggør nemlig først klokken 22 i aften deres resultater på Maya. Men her på siden kan vi dog nævne at specielt Jeppe Hansen og Marcus Lantz virkelig viste, at danske freeridere ikke er nogen spøg! Efter sigende er det på Maya, folk har tænkt sig at gå amok i en sjælden set Jägermeister-rus kombineret med gentagne forsøg på at score Line Cramon, der flere gange i dag gjorde speakeren og dermed også publikum opmærksom på, hun stadig er desperately single… Meget mere om det senere!

Se alle finaledeltagerne nederst i artiklen.
Alle billeder Anders Olesen – Klik på billederne for at få dem i store


Dannebrog på facen hvor der køres

Emil Falk Dropper

DJ Fred

Jeppe Hansen dropper

Marcus Lantz dropper


Marcus Lantz


Masse fremmødte publikummer

Tobias Hansen dropper

Finaledeltagere
Mænd:

Jeppe Hansen
Martin Lübecker
Marcus Lantz
Frederik Lundby
Joakim Latocha
Peter Isakson
Morten Isakson
Rasmus Rugholdt
Lasse Bøhling
Jakob Skov
Thomas B. Sørensen
Lasse Surland (wildcard)
Christian Reiner (wildcard)
Jonas Søndergård (wildcard)
Tobias Hansen (wildcard)

Piger:
Line Cramon
Anja Bolbjerg
Nanna Torpe
Camilla Nielsen (wildcard)
Trine Hedegaard (wildcard)

Read more

sheriders

Min tur til Ecuador og Galápagos-øerne

Hermed et lidt forsinket postkort fra min rejse til Ecuador og Galapágos-øerne.

Læs mere
windsurf

Surfernes Hawaii Party nærmer sig!

Et tegn på at foråret nærmer sig er når Surfernes Hawaii Party bliver annonceret. 3. maj er datoen sat til hvor vi alle skal mødes for at æde, kramme og drikke til tonerne fra blandt andet Thomas M...

Læs mere